Engell: Det er en bombe

Enhedslistens nye krav til forhandlinger om en ny, tidlig pension er en regulær bombe under dansk politik, vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell

Pernille Skipper kommer til at æde sine krav, vurderer Hans Engell. Video: Ritzau Scanpix

Der er tændt en lunte, som kan ende med at få dansk politik til at eksplodere.

Det vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, efter Enhedslisten er kommet med et nyt krav til forhandlingerne om en tidligere pension for nedslidte.

- Det er en bombe i forhandlingerne, siger Hans Engell.

Den Socialdemokratiske regeringen har sat meget ind på at sikre den berømte Arne en ret til tidlig pension. Nu kræver Enhedslisten så, at den planlagte stigning i den generelle folkepensionsalder skrottes, hvis partiet skal støtte regeringen.

- Hvis Enhedslisten holder fast i det - som et ultimativt krav - så kommer der ikke noget forlig om Arne, vurderer Hans Engell.

Enhedslisten vil helt konkret fastfryse pensionsalderen på 68 år i 2030, som det allerede er besluttet, og til gengæld undlade at hæve den til 69 år i 2035, som regeringen vil, skriver Jyllands-Posten.

Mundbind er på tegnebrættet som næste tiltag for Mette Frederiksen, vurderer Hans Engell. Foto: POOL / Ritzau Scanpix Dansk politik - 10. aug. 2020 - kl. 16:43 Engell: Her er Mettes mareridt

Men det er umuligt for Socialdemokratiet at acceptere ifølge den politiske kommentator. Regeringen er bundet af et forlig.

- Socialdemokratiet vil ikke kunne sælge ud af Velfærdsforliget fra 2006, som er hele grundlaget for den økonomiske politik, siger Hans Engell.

Udmeldingen fra Enhedslisten er et sats ifølge den politiske kommentator. Venstrefløjspartiet kan ende med at trække det korte strå.

- Det er dristigt af Enhedslisten, fordi risikoen er, at hele Arne-planen falder til jorden, og så vil Enhedslisten få skylden for, at der ikke kommer en ordning for nedslidte, siger Hans Engell.

Politisk ordfører Pernille Skipper slår dog fast, at regeringen ikke kan tage Enhedslistens stemmer 'for givet' i forhandlingerne om en ny tidlig pension.

- Hvis vi sætter os i forhandlingslokalet og kun taler om tidligere pension for enkelte grupper – uden overhovedet at tale om den generelle stigning i pensionsalderen, kan man jo ikke tage det alvorligt,« siger politisk ordfører Pernille Skipper.

Ekstra Bladets politiske kommentator vurderer, at Pernille Skipper kommer til at tabe armlægningen.

- Enhedslisten kunne lige så godt forlange, at Danmark melder sig ud af EU eller noget i den stil. Det har ingen gang på jord, siger Hans Engell.

- Hvorfor kommer Enhedslisten så med den melding?

- Det er fordi, de har sommergruppemøde, og fordi de gerne vil have solide indrømmelser i forhandlingerne om pension, siger Hans Engell.

- Pernille Skipper kommer til at æde den her, fordi hun ikke får de indrømmelser, men så kan hun måske presse sig til at få andre ting, lyder det.

Dansk Folkeparti kræver indrømmelser på udlændinge-området, hvis de skal med i en aftale. De konservative kræver lavere erhvervsskat eller arveafgift, hvis de skal lægge stemmer til en tidligere pension.

183 kommentarer
Vis kommentarer