Engell: - Det er selvmodsigende

Man lemper med den ene hånd og strammer med den anden. Det giver ikke mening, siger Hans Engell

Video: Ritzau

Fra på næste lørdag bliver det muligt at blive ude til kl. 02.00 om natten, fordi coronatiltagene bliver lempet. Men du skal have mundbind på, når du tager natbussen hjem, fordi coronatiltagene bliver strammet.

- Det er indbyrdes modstridende og selvmodsigende, det der umiddelbart bliver sagt fra statsministeren, siger Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell.

- Der er meget stop-go over de seneste udmeldinger fra regeringen. Er vi igang med at lempe eller stramme? Med den ene hånd strammer man, og med den anden hånd lemper man, lyder det fra Hans Engell.

Efter pressemødet i Statsministeriet lørdag formiddag noterer Ekstra Bladets politiske kommentator sig imidlertid, at danskerne formentlig skal vente flere stramninger fremfor lempelser i den kommende tid.

Søren Brostrøm præsenterer mundbind på dagens pressemøde. Foto: Mads Claus Rasmussen Dansk politik - 15. aug. 2020 - kl. 12:14 Brostrøm ændrer forklaring: Lidt mundbind er bedre end ingen mundbind

- Det kan godt være, at lægefagligheden for nu har sagt, at der kan være længere åbent på barerne. Men samtidig siger man, at smittetrykket er steget, og at der skal slås ned på det. Og når jeg bemærker, at Mette Frederiksen siger, at det her ikke er det sidste ord. Der kan komme adskillige restriktioner henover de næste uger og måneder, lyder det fra Hans Engell.

Ifølge den politiske kommentator er det også værd at bemærke, at Mette Frederiksen af egen drift tog spørgsmålet om smittespredning blandt danskere og indvandrere med ikke-vestlig baggrund op.

- Det er for at markere, at hun også har den vinkel med, så de borgerlige ikke løber med det hele. Hun har villet signalere, at 'mor er tilbage'. Og samtidig vise dem, at hun har imødekommet deres mærkesager fra de seneste dages forhandlinger, som også har handlet om udlændingepolitik.

- Hun vil demonstrere, at hun ikke er håndsky over for problemer hos hverken polske akkordarbejdere i Ringsted eller hos somaliske fester i Aarhus.

Mette Frederiksen på dagens pressemøde. Foto: Mads Claus Rasmussen Dansk politik - 15. aug. 2020 - kl. 11:10 Statsministeren: For mange med ikke-vestlig baggrund er smittet

675 kommentarer
Vis kommentarer