Annonce:
Annonce:

Engell: En af Danmarks store statsministre

Det borgerlige Danmark har mistet en af det sidste århundredes helt store profiler og statsministre, lyder det fra Hans Engell

Hans Engell var forsvarsminister under Poul Schlüter i 80'ernes borgerlige regering. Foto: Mik Eskestad
Hans Engell var forsvarsminister under Poul Schlüter i 80'ernes borgerlige regering. Foto: Mik Eskestad
Annonce:
Følg Politik

Med Poul Schlüters (K) død er det borgerlige Danmark blevet en af sine helt store kæmper fattigere.

Sådan lyder dommen fra Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, der selv var minister under Schlüters regeringer i 80'erne.

- Det første, jeg tænker på, er, at Schlüter er en af Danmarks store statsministre. Han var en ualmindelig fingernem og dygtig politiker. Han formåede som en af de få og første danske politikere at skabe sig et brand som en statsminister, der brugte optimisme som arbejdsredskab. Det var det gode humør og smilet, der bragte ham utrolig langt, siger Hans Engell, da Ekstra Bladet fanger ham på telefonen, få minutter efter nyheden om Poul Schlüters død er blevet offentliggjort.

Tidligt torsdag morgen døde Poul Schlüter (K), som er kendt for at være den længst siddende statsminister siden 2. Verdenskrig mellem 1982 og 1993.

Annonce:

Han sov stille ind i en alder af 92 år, har familien oplyst via Det Konservative Folkeparti fredag.

- Familien har mistet et kært medlem, og vores land har mistet et af de mest betydningsfulde mennesker i vor tid.

- Det er med sorg, at jeg fra Poul Schlüters hustru og familie viderebringer meddelelsen om, at tidligere statsminister Poul Schlüter er død, siger Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, i en meddelelse.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Poul Schlüter har i den grad været med til at forme det Danmark, vi kender i dag, lyder det fra politisk kommentator Joachim B
 

Og ifølge Hans Engell er det en meget markant skikkelse, det borgerlige Danmark nu har mistet:

Annonce:

Styr på Helveg
- Schlüter formåede det politiske kompromis. Og så formåede han at holde de radikale tæt til kroppen i mere end ti år. Det er noget, borgerlige ledere både før og siden har haft utrolig svært ved. Jeg sagde til ham, da jeg holdt tale på hans 60-års fødselsdag, at han havde ét ressortområde som statsminister: Det Radikale Venstre, siger Hans Engell.

- Det var derfor, han var statsminister i ti år, siger Hans Engell om Schlüters evne til at holde styr på de radikales daværende leder, Niels Helveg Petersen.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

En helt ung Poul Madsen interviewede i 1991 Poul Schlüter, da Tamilsagen var i Højesterets Kæremålsal.

Ifølge den politiske kommentator var Schlüter dog kendt for at kunne lyne bag rævesmilet.

- Han var slagfærdig og sjov. Men han var også en meget kontant og usentimental politisk leder. Han kunne sagtens fyre folk uden at knibe en tåre. Og han smed som bekendt både Kristeligt Folkeparti og CD ud af regeringen, hvor det kom som et chok for alle, siger Hans Engell.

Først og fremmest vil Hans Engell dog huske sin tidligere chef for hans gode humør.

Annonce:

- Han havde altid det fantastisk gode humør - og han fandt altid løsninger. Folk sagde om ham, at han havde et rævesmil. Men han havde det til fælles med ræven, at han altid kunne finde flere udgange.

- Jeg havde ikke selv meget kontakt med ham de sidste år. Men det borgerlige Danmark kommer til at savne ham som skikkelse og som statsminister.

Finansminister Nicolaj Wammen mindes Poul Schlüter på et pressemøde

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: