Engell: En ulv i fåreklæder

Hvad enten man er enig eller uenig i den politik, den konservative Søren Pape Poulsen nu lægger frem, så er det vel bedre at have noget reelt at kæmpe om end skyggeboksning, skriver Hans Engell

Den runde hyggeonkel Søren Pape viser sig nu at have tænder som en ulv, mener en læser. Foto: Tariq Mikkel Khan
Den runde hyggeonkel Søren Pape viser sig nu at have tænder som en ulv, mener en læser. Foto: Tariq Mikkel Khan

Politisk kommentator Hans Engell svarer hver uge på spørgsmål fra læserne.

Går du og tumler med et politisk spørgsmål, så send det til Hans Engell på engell@eb.dk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Den konservative Søren Pape Poulsen er en ulv i fåreklæder. Han leger hyggeonkel, men viser sig nu som håndlanger for de allerrigeste.

Han vil afskaffe Arne-pensionen og seniorjob-ordningen. Han vil begrænse fradraget for faglige kontingenter og samtidig bruge milliarder på de allerrigeste med lavere topskat og lavere selskabsskat.

Pape kommer med forslag, som helt undergraver den danske model og støtter de gule fagforeninger.

Det er på tide, medierne afslører, hvad hans politik egentlig går ud på. De konservative står ikke længere bag en anstændig dansk model, men er blevet et rendyrket parti for rige egoister.

Runde Pape har tænder som en ulv.

Louis Svendsen,

København SV

 

Kære Louis
Du henviser til de konservatives finanslovsforslag, som indeholder nogle massive omlægninger.

Arne-pensionen for nedslidte er ingen guldgrube for folk, og jeg tror ikke, der er mange stemmer i at foreslå den afskaffet, endnu før den er fuldt ud implementeret.

Nu er Pape længe blevet beskyldt for ikke at lægge meget politik på bordet. Det får vi så nu, selv om du er grundlæggende uenig.

Men bedre at have noget reelt at kæmpe om end skyggeboksning.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vaccinen mister kraft

Foto: Hannah Beier/Ritzau Scanpix
Foto: Hannah Beier/Ritzau Scanpix
 

Jeg skal have tredje stik på onsdag.

For ti dage siden fik jeg at vide, at jeg havde været nær kontakt. Derefter lyn- og pcr-test med tilhørende ventetider. Jeg var smittet.

Hvorfor er der ingen meldinger om, hvor mange færdigvaccinerede der er blevet smittet?

Bent Thestrup, Aabenraa

 

Kære Bent
Det har jo vist sig, at vaccinen mister kraft efter en vis tid. To af mine venner blev smittet, selv om de var vaccineret to gange, og der var fire måneder til tredje stik.

Det er derfor, man nu har reduceret holdbarheden af coronapasset til syv måneder.

Vaccinen er super-effektiv, men giver ikke 100 procents sikkerhed.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det ville være et lovbrud

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Gad vide, om det er Mette Frederiksen og Nick Hækkerup, der har krævet, at hverken politiet eller FET kan genskabe sms’er? Det virker meget underligt, at ingen af dem kan løse opgaven.

Flere private firmaer påstår, at de kan genskabe de data, så mon ikke Minkkommissionen kan få løst problemet.

Jesper Nielsen, Esbjerg

 

Kære Jesper
Selvfølgelig kan ingen ministre giver den type ordre til politiet. Det ville være magtmisbrug og strafbart.

Omkring de private firmaer er synspunktet, at når politiets teknikere ikke kan skaffe sms’erne frem, så kan private firmaer heller ikke.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kunne ikke undgås

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Det er en overreaktion med en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Normalt vil handlinger som hendes munde ud i en påtale/næse, men på grund af Inger Støjbergs popularitet pressede venstrefløjen på for en rigsretssag, hvilket S og R tilsluttede sig - S måske nødtvunget.

Er du enig?

Ole Pedersen, Skive

 

Kære Ole
Nej, jeg er ikke enig. Hvis Støjberg undervejs havde nævnt det såkaldte ministernotat (med undtagelserne) eller klart sagt, at love og konventioner ville blive overholdt, havde vi ikke fået sagen. Så havde Støjberg bare fået en stor næse.

Men tingene blev kørt så hårdt op, at da Instrukskommissionen kom med sin barske kritik, kunne udgangen kun blive en rigsret, tilmed med borgerlig støtte.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fire hurtige

? Hvad betyder det, når man kalder en epidemi 'samfundskritisk’?
H. Carlsen, Dragør

! Det betyder, at regeringen kan gennemføre restriktioner hurtigt med udgangspunkt i epidemiloven. Man skal ikke først gennem hele Folketinget.

* * *

? Hvis Støjberg bliver dømt i Rigsretten, mister hun så sin minister- og folketingspension?
Jørgen Poulsen, København S

! Nej, ikke medmindre det fremgår af selve dommen, og det vil det ikke gøre. Men hun mister sit kommandørkors.

* * *

? Kan man forestille sig, at Kristian Thulesen Dahl og Inger Støjberg starter et nyt parti sammen.
Erik Sørensen, Aarhus N

! Svaret er nej. Det gør de ikke.

* * *

? Statsministeriet udleverer vel ikke ’bare’ telefoner.

Som tidligere minister/folketingsmedlem har du nogensinde ’bare’ fået udleveret en telefon?
B. Frederiksen Odense

! Jeg har aldrig fået udleveret en mobiltelefon af Folketinget. Min første mobiltelefon købte jeg selv.

Men du har sikkert ret.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.