Annonce:
Annonce:

Engell: - Glem det!

Hvis blå blok vinder det kommende valg, og Inger Støjberg bliver valgt ind, kan hun blive minister - rigsretsdom uagtet. Får hun et godt valg, kan hun vælge og vrage

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Politik

Politisk kommentator Hans Engell svarer hver uge på spørgsmål fra læserne.

Går du og tumler med et politisk spørgsmål, så send det til Hans Engell på engell@eb.dk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Jeg har hørt politikere udtale, de ikke kan/vil arbejde sammen med Inger Støjberg på grund af rigsretdommen.

Men når/hvis folket vælger hende ind i Folketinget, kan de vel ikke tillade sig dette?

Det er vel i sidste ende folket, der bestemmer, hvem der styrer landet?

Kim Ambrosius, Silkeborg

 

Kære Kim
Helt enig. Og sådan går det også.

Hvis Inger Støjberg vælges til Folketinget, vil hendes mandat blive godkendt, og hun vil kunne blive minister. Får hun fem-ti procent af stemmerne, vil de blå partier ligge på knæ for hende.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Glem det

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

De radikale vil tvinge Mette Frederiksen til at udskrive valg senest 4. oktober, og hvis Mette F. ikke gør noget inden, men lader det komme til en afstemning i Folketinget, vil hun blive tvunget til at udskrive valget, fordi hun kommer i mindretal.

Men lad os nu sige, at nogle af de frafaldne DF-’ere, der er gået over til Inger Støjberg, får lovning på, at man straks efter åbningen af Folketinget vil se på de nye EU-barselsregler, og Mette F. samtidig stikker en føler ud til andre i blå blok og giver dem samme tilbud.

Kunne man så tænke sig, at Venstre ikke er så interesseret i et valg lige nu, hvor de ligger lidt lavt i meningsmålingerne.

Teoretisk kan det lade sig gøre, men hvad mener du?

Venlig hilsen

Bent Ramsnæs

 

Kære Bent
For at sige det rent ud: Dit forslag har ingen gang på jord!

De radikale er tvunget til at komme med deres mistillidsvotum, og de blå partier kan slet ikke holde til at ’redde’ Mette Frederiksen – uanset hvad.

Annonce:

Så medmindre Mette Frederiksen inviterer R og SF indenfor i et regeringssamarbejde inden 4. oktober, skal vi regne med valgudskrivelse. Og selv denne sidste mulighed har begge partier faktisk afvist.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Reglerne bør ændres

Arkivfoto: Aleksander Klug
Arkivfoto: Aleksander Klug
 

Hvad er forskellene på kommunalvalg og folketingsvalg - ud over det åbenlyse.

For eksempel kan man ikke blive valgt til kommunalbestyrelsen i tre år efter en udstået straf, men til Folketinget kan man stille op dagen efter udstået straf ...

Mads Nielsen, København V

 

Hej Mads
Du har ret. De regler holder ikke.

Et nyt folketing kommer til at ændre regelsættet efter folketingsvalget. Og det er de fleste også indstillet på.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det handler om skat

Foto: Handout/Mærsk
Foto: Handout/Mærsk
 

Angående de uhensigtsmæssige tilskud til erhvervslivet virker det da helt blåt, når Lars Lykke Rasmussen foreslår at bytte disse ydelser med lettelser i selskabsskatten.

Hvorfor ikke bare fjerne dem?

Henrik Schou, Vejle

 

Annonce:

Hej Henrik
Lars Løkkes tanke er, at man i stedet for at sprede penge ud på en masse erhvervsstøtteordninger dropper en del og samler pengene til en større nedsættelse af selskabsskatten. Det skal sikre en stærkere konkurrenceevne.

Regeringen arbejder faktisk med samme projekt. Den danske selskabsskat ligger i den høje ende i EU, men mange andre opkræver mere end os.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre hurtige

? Hvordan kan Mette Frederikse stadig være statsminister efter det, hun har gjort i minksagen? Almindelige folk som mig bliver fyret for mindre.
J. Pedersen, Rødovre

Hvis statsministeren og regeringen skal fyres, skal der enten være flertal i Folketinget eller blandt vælgerne. I Folketinget har Mette Frederiksen flertal bag sig, og vælgernes mulighed kommer først, når der er udskrevet valg.

* * *

? Ved du, hvornår vi har mink igen i Danmark, hvis Pape/Ellemann bliver statsminister?
Erik Westergaard, Aarhus

Det kan ingen af dem give svar på. Mit gæt er, at det vil vare meget, meget længe om overhovedet.

Arkivfoto: René Schütze
Arkivfoto: René Schütze
 

* * *

? Hvis der opstår splid mellem de konservative og Venstre, er det så et vildt gæt, at Inger Støjberg byder sig til som statsminister?
B. Hansen, Esbjerg

Ja. Et helt vildt gæt. V og K vil hellere brække armene på sig selv end gøre Inger Støjberg til statsminister.

Jeg er ret sikker på, at Lars Løkke og Alex Vanopslagh har det på samme måde.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: