Annonce:
Annonce:

Engell: Kæmpe ydmygelse for Løkke

Lars Løkkes beslutning om at udskyde 2025-planen er et kæmpe nederlag for statsministeren, vurderer Hans Engell

Lars Løkke Rasmussen. Foto: Anthon Unger
Lars Løkke Rasmussen. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Politik

Lars Løkke Rasmussen er løbet ind i et af de største nederlag i sin karriere som statsminister.

Det siger Ekstra Bladets politiske kommentator, efter Løkke har droppet sine forkromede planer om at samle et flertal bag en stor helhedsplan.

- Det er et kæmpe nederlag for Løkke. Det er altså ikke mange uger siden, han sad mandag aften kl. otte på Facebook med levende lys på bordet og kiggede os dybt i øjnene og sagde, at nu lancerede han en kæmpe plan, der skulle redde Danmark og dansk økonomi de næste 20 år. Og nu står han i en situation, hvor han ikke kan få en brik igennem, siger Hans Engell.

- Nu prøver han at få bjærget PSO-afgift, ejendomsskatter og finanslov i hus sammen med DF og Socialdemokraterne. Og derefter håber han på, at der efter jul kan melde sig noget nyt om 2025, siger Hans Engell.

Annonce:

- Løkke prøver en feberredning. Han er kørt fuldstændig i stå med sin megaplan. Den er nu helt i spåner. Det hele har ligget dødt i ugevis. Han er selv rejst til Sydkorea og spildt tiden derude. Nu er han i en situation, hvor han har ramt muren. Han kan ikke komme videre, lyder det fra Hans Engell.

Kommentatoren undrer sig over timingen i Lars Løkke Rasmussens melding.

- Han har jo heller ikke brugt meget tid på de her forhandlinger. Han har åbenbart hellere ville rejse rundt i Sydkorea. Det her er jo en beslutning, han træffer uden at have ført nogen egentlige forhandlinger. Det er ret usædvanligt, at en statsminister kommer lige hjem fra det store udland, og så kaster han håndklædet i ringen uden at have gjort et egentligt forsøg.

Skidt håndværk
Ifølge Hans Engell er det svært at se en ide i Lars Løkkes beslutning om at præsentere en kæmpeplan, når det nu alligevel ender med en skrabet finanslov.

- Ja, det må du spørge ham om. Hvorfor lægger han sådan en kæmpe plan frem, for derefter nogle uger senere - efter han har været ude at rejse - at konstatere, at nu kan han ikke komme længere?

Den politiske kommentator mener, at V-lederens beslutning er et stor problem for Løkkes image som en 'Borgens bedste politiske håndværker'.

- Håndværkeren Løkke skal i hvert fald ikke komme og reparere min køkkenvask, lyder dommen.

Her er Løkkes kuldsejlede 2025-ideer

Da Løkke fremlagde sin store plan i sensommeren var der fire overordnede økonomiske udfordringer for dansk økonomi, som regeringen ville gøre noget ved, men det må altså vente for nu.

Her er nogle af hovedpunkterne i den nu kuldsejlede 2025-plan:

* Danmark har lav produktivitetsvækst i forhold til andre lande.

Samtidig stiger lønnen i Danmark (og dermed overførselsindkomsterne) i takt med produktiviteten. Danmark sakker ifølge regeringen bagud i forhold til andre europæiske lande.

* For mange danskere er på offentlig forsørgelse.

Trods reformer af dagpenge og efterløn er 750.000 danskere i den erhvervsaktive alder fortsat på offentlig forsørgelse. Tallet inkluderer folk på barsel og folk med nedsat arbejdsevne, men ikke danskere på SU. Gevinsten ved at tage et job er for lille for titusinder af danskere, mener regeringen.

* Beskedent råderum og pres på de offentlige udgifter.

Frem til 2020 ventes der faldende olieindtægter og flere udgifter til flygtninge. Regeringen vil samtidig finde penge til at løse sagen om PSO-afgiften og de skæve ejendomsvurderinger. Derudover ventes et stigende antal danskere på pension kombineret med færre unge på arbejdsmarkedet at skabe underskud i en årrække efter 2020.

* For få danskere sparer op til pensionen.

Omkring 750.000 danskere sparer ikke - eller kun beskedent - op til alderdommen. Tilskyndelsen til at spare op især i de sidste fem år før pensionen er for lille. Det skyldes blandt andet, at man mister tillæg og trappes ned i folkepension i takt med opsparing.

Og her er nogle af de helt specifikke forslag:

• Gradueret loft over børnechecken, så den aftrappes med antallet af børn.

• Forlængelse af mindreregulering af de offentlige overførsler i 2024 og 2025, så overførslerne vokser i omtrent samme takt som forbrugerpriserne frem mod 2025.

• En måneds dagpengekarens for alle dimittender.

• Lønnen under seniorjobordningen harmoniseres med højeste dagpengesats for nye seniorjob.

• Lavere rentefradrag indfases i 2021-2025.

• Afskaffelse af den grønne check.

• Folkepensionsalderen hæves med 6 måneder den 1. januar 2025 – fra 67 til 67½ år.

• Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med 6 måneder, så alle generationer opnår samme efterlønsperiode som under gældende regler. Det betyder bl.a., at efterlønsalderen hæves med 6 måneder den 1. januar 2021 – fra 63 til 63½ år.

• Omlægning af uddannelsesstøtten, så SU-stipendier og rentefrit SU-lån hver udgør halvdelen af det samlede beløb, de studerende får til rådighed. SU-stipendierne begrænses til normeret studietid. Samtidig får unge under uddannelse højere fribeløb ved studiejob og et øget beskæftigelsesfradrag, når man efter studierne kommer i arbejde.

• Gradvis indførelse af en obligatorisk pensionsopsparing for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Røveri, narko og drabforsøg

... Se tv-kokkens favorit

Annonce:
Imperiets skødehunde
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: