Engell: Kamikaze-Anders er klar til at slagte Løkke

Liberal Alliances trusler til Lars Løkke og regeringen bør tages dybt alvorligt. Hele LA's trovædighed står og falder med topskattelettelserne

Hans Engell vurderer, at Anders Samuelsen og Liberal Alliance enten spiller poker på topniveau eller også er Løkke-regeringens liv alvorlig i fare. (Foto: Jakob Jørgensen)
Hans Engell vurderer, at Anders Samuelsen og Liberal Alliance enten spiller poker på topniveau eller også er Løkke-regeringens liv alvorlig i fare. (Foto: Jakob Jørgensen)

Enorme udgifter til flygtningestrømmen og et manglende politisk flertal truer Løkkes løfte om topskattelettelser.

Derfor er ordene fra Anders Samuelsen om, at han ikke længere kan garantere regeringens liv, hvis der ikke er gang i forhandlingerne om skattelettelser inden sommerferien, yderst alvorlige for regeringen.

Det fastslår Hans Engell, Ekstra Bladets politiske kommantator.

- Hvor meget skal vi lægge i Anders Samuelsens ord?

- Enten er Anders Samuelsen en politisk pokerspiller på allerhøjeste niveau, eller også er Lars Løkkes liv som statsminister i alvorlig fare.

Se også: Hjorten: Asylbombe sparker skattedrama til hjørne

Liberal Alliance kan ikke garantere, at regeringen sidder efter grundlovsdag, hvis den ikke lever op til regeringsgrundlagets mål om en skattereform i foråret, siger Anders Samulesen ifølge Ritzau. (Foto: Tariq Mikkel Kahn) Dansk politik - 11. jan. 2016 - kl. 14:25 Samuelsen: Her er min deadline til Løkke

Religiøst spørgsmål
- Ingen kan vide, hvor langt LA er klar til at trække den her, men mit indtryk er, at når det kommer til at topskatteletten, der er Anders Samuelsen og Liberal Alliance kamikaze-piloter. De er klar til at køre hele vejen til enden, om det så koster regeringen livet.

- Det tror du på?

- Ja, jeg tror det faktisk. De har været så klare, skarpe og fast i kødet i den her sag om topskatten, at Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll ved, at hvis de pludselig falder om og accepterer en løsning, der hedder meget lidt eller ingenting, så vil deres troværdighed være helt i bund.

- Topskatten er religion for LA. Anders Samuelsen satser hele butikken på den her sag.

- Han kan ikke bare vende sig om, som han gjorde, da Pia Kjærsgaard skulle vælges som formand for Folketinget, hvor LA ville have skatteindrømmelser og det hele slutteede meget ydmygende. Den går simpelthen ikke. Jeg mener, det er den samlede troværdighed for partiet, der er indsatsen i den her sag. Og med dagens meget skarpe melding kan jeg ikke se, at de kan vende på en tallerken.

Dramaet er kun lige begyndt
- Hvad kommer der så til at ske nu?

- Det helt store drama ligger forud for sommerferien. Der skal regeringen have en aftale på plads om den kommunale økonomi, hvor de skal finde milliarder til flygtningeudgifter. Og de skal have konturerne til en skattereform klar.

- Anders Samuelsen siger skatteforhandlingerne skal være i gang grundlovsdag. Hvor realistisk er det?

- Vi skal huske på, at kommuneaftalen skal være klar inden sommerferien, så den dato er ikke helt skæv. Den passer meget godt.

- Men så er spørgsmålet, hvordan skal Løkke og Claus Hjort levere? Ét er pengene. De har ikke pengene, fordi flygtningeudgifterne æder det hele. Men de har heller ikke noget politisk flertal.

- Mette Frederiksen sagde knivskarpt her i weekenden, at hun ikke er med på noget med topskatten. DF har sagt det samme. Så hvor er flertallet?

- Det her betyder, at vi fra nu af og frem til sommerferien vil være i en konstant dramatisk situation.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: S vil ikke pille ved topskatten

Se også: Sådan kan asyl-regningen eksplodere

Dansk politik - 10. jan. 2016 - kl. 13:51 Politikerne: Sådan løses asylknuden

Dagen efter folketingsvalget i juni var Samuelsen på Amalienborg for at give mandat til Løkke som statsminister. Se, hvad han sagde om de kommende forhandlinger her.

225 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere