Engell: Konservatives problem er, at Pape ikke kan samle noget op

Normalt samler Konservative spildte Venstre-stemmer op, men det sker ikke for de konservative, der bliver kørt over i valgkampen, siger Hans Engell, der venter en dramatisk valgkamp.

Ekstra Bladets politiske analytiker Hans Engell. Foto: Ole Steen/Polfoto.
Ekstra Bladets politiske analytiker Hans Engell. Foto: Ole Steen/Polfoto.

- For Søren Pape er det her nedslående. Stærkt nedslående.

Ekstra Bladets politiske analytiker Hans Engell er ikke i tvivl om, at det står særdeles galt til hos de konservative. Senest bliver det udstillet i dagens meningsmåling fra Voxmeter.

Her fortsætter tendensen nemlig nedad for Søren Pape og hans konservative tropper.

Se også: S afviser blankt kritik om hård tone i valgkampen

Blot 2,6 procent af stemmerne vil ifølge den seneste måling gå til partiet med det grønne logo i blå blok.

- Det er er et lavpunkt. Stort set alle andre målinger viser også, at de ligger under resultatet for det seneste valg. Og Søren Pape blev sådan set kuppet ind som formand, fordi Konservative skulle op på ti procent igen. Og der er de altså langtfra.

Til Stålet - 1. jun. 2015 - kl. 07:44 Efter valgduel: - Løkke virkede nærmest søvnig

- Derfor er der også mange konservative, der vil sige, at hvis han ikke kan mere end det her, så kunne de lige så godt have beholdt Lars Barfoed som formand. Han er politiske stærkere.

Det helt store problem er, at Konservative ikke kan udnytte Lars Løkkes store personlige krise.

- Historisk har det altid været sådan, at konservative har samlet tabte Venstre-mandater op og omvendt. Men på trods af Venstres og Lars Løkkes store krise, har Søren Pape ikke samlet et eneste mandat op. Pape kan ikke samle noget op, siger Hans Engell.

Se også: Thorning angriber Løkke: Der er gået Panorama i den

- Problemet for de konservative er, at de ikke har nogen platform i valgkampen. De andre partier gider ikke engang at kommentere de udspil, han kommer med.

Hans Engell kan dog berolige blå blok med, at det ikke vil havne i en situation, hvor Lars Løkke skal til at indregne et stort stemmespild hos de konservative, fordi partiet ikke klarer at komme over spærregrænsen på to procent.

- Et parti, der har så mange tillidsfolk og borgmestre kommer ikke under spærregrænsen, siger han.

Dansk politik - 31. maj. 2015 - kl. 23:48 Løkke: Thornings Panorama-fokus taler for sig selv

Imens Søren Pape kæmper med målingerne, er situationen en helt anden hos Uffe Elbæk og Alternativet. For første gang i en Vox-metermåling klarer de nemlig spærregrænsen.

- Uffe Elbæk har grund til at være umådeligt tilfreds med resultatet. I betragtning af, at hans indsats under partilederdebatterne var kaotisk, er der er opbrud i dansk politik, der kommer ham til gode. Og så har han den fordel, at han bliver behandlet pænt, siger Hans Engell.

- Han bliver ikke testet på sin viden og faglighed. Journalisterne krydsforhærer ham ikke. Det handler bare om at vi skal have noget mere økologi og innovation.

Hans Engell fortæller, at der i denne valgkamp gælder helt særlige regler for Uffe Elbæk og Alternativet.

Se også: Regeringen venter endnu en milliard-asylregning næste år

- Der er danskere, der prioriterer klima og økologi mere end vækst og økonomi. De forventer ikke noget partiprogram, de kan mærke at den vej vinden blæser hos Alternativet, kan de godt lide.

- At der så mangler 50 milliarder er et problem andre må taget sig af. De lever af følelser og almindelige brede værdier. Og for de radikale er det rigtig slemt, at de ikke kun presses af Liberal Alliance, men også fra Alternativet. Begge ledes af tidligere radikale, siger Hans Engell.

TV2 har netop offentliggjort en måling fra Megafon, der giver et lille pust i den rigtige retning for blå blok, der går frem med et mandat. Men i Hans Engells øjne er vi på vej ind i en af de mest intense og spændende valgkamp meget længe.

- Vi er i situationen, hvor det minder om 1998, hvor der var 100 vælgere på den yderste nøgne ø, der afgør det, siger han med henvisning til Nyrup-sejren, hvor de allersidste stemmer på Færøerne blev afgørende.

113 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere