Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Engell: LA vælter rundt som en elefant i en glasbutik

Hans Engell er langtfra imponeret over Liberal Alliance, som nu truer med valg

Ekstra Bladets politiske redaktør, Steen Larsen, giver her sin analyse af situationen

Lav en skattereform samtidig med en udlændingeaftale og finansloven - ellers bliver der valg,

Sådan lyder truslen fra Liberal Alliance oven på, at lederne i VLAK-regeringen mødtes torsdag aften i Statsministeriet.

Dansk politik - 8. dec. 2017 - kl. 08:29 Nu spidser det til: LA truer med folketingsvalg

Meldingen fra LA undrer mildest talt Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell:

- LA vælter rundt som en elefant i en glasbutik. Efter mødet i aftes kommer der en strøm af kommentarer fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille og LA, som i den grad er med til at skabe forvirring om, hvad de egentlig besluttede sig for i aftes.

- Mit klare indtryk er, at Løkke i aftes fandt frem til et kompromis mellem DF og LA. Det består i, at finansloven bringes på plads i dag eller i morgen, så man kan holde tidsfristen. Samtidig forpligter partierne sig til om muligt at indgå en aftale om skat og udlændinge inden udgangen af året.

- Hvis det har været aftalen, så skaber LA nu total forvirring ved ultimativt at fastslå, at der skal være samtidighed mellem finanslov og skattereform, lyder det fra Hans Engell, der konstaterer:

- Hvis man skal tage LA på ordet, må den naturlige konsekvens være, at de forlader regeringen.

Se også: Blå partiledere samlet til krisemøde

Ekstra Bladets politiske kommentator mener dog ikke, at man skal stole alt for meget på LA's trusler:

- Problemet med LA er, at vi har hørt dem sige så meget forskelligt det sidste års tid, hvor tre fjerdedele af det ikke bliver til noget - og resten bliver kun til noget i begrænset omfang.

- Det har kursværdi 10 procent, når Samuelsen og Ammitzbøll-Bille udtaler sig, siger Hans Engell.

Løkkes skatte-pine: Her er forløbet

Oktober 2014

På Venstres landsmøde i efteråret 2014 siger Lars Løkke (V), at partiet vil indkalde til forhandlinger om en ny jobreform, hvis Venstre kommer i regering efter et folketingsvalg. Løkkes plan gik ud på at sænke skatten for de lave indkomster, og den skulle træde i kraft i 2016.

Juni 2015

Lars Løkke Rasmussen gav 11 dage før folketingsvalget et løfte: Venstres hovedprioritet efter valget var at give 'ganske almindelige danskere' en skattelettelse.

Juni 2015

Da Venstre udformede regeringsgrundlaget efter folketingsvalget 2015, indskrev partiet en ambition om at sænke topskatten: "Regeringen har en ambition om, at topskatten - eller marginalskatten - skal sænkes med fem procentpoint". Lars Løkke regner med at forhandle skat i løbet af foråret 2016.

Januar 2016

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtaler, at det ikke er sikkert, at der kommer skatteforhandlinger i foråret som lovet. Der skal nemlig styr på udlændinge-udgifterne først, lyder det. Dog siger Hjort, at forhandlingerne vil finde sted i løbet af 2016.

November 2016

Da spørgsmålet om skat spidser til i efteråret 2016, kommer Liberal Alliance og de konservative med i regeringen. I det nye regeringsgrundlag står der, at man vil lave en skattereform, der sænker skatten på arbejde, og hvor topskatten skal ’spille en langt mindre rolle’, så markant færre danskere betaler topskat.

August 2017

Den 13. august opgiver regeringen endegyldigt at sænke topskatten. Det nytter ikke at kæmpe videre, erkender LA-leder Anders Samuelsen i lyset af, at flertallet med S og DF i spidsen ikke flytte sig.

August 2017

Regeringen fremlægger udspil til skattereform den 29. august, der skal sænke skatter og afgifter med 23 milliarder kroner i toppen med beskæftigelsesfradraget og i bunden med et jobfradrag. To dage senere kommer regeringens udspil til en finanslov, og forhandlingerne har siden hen kørt parløb.

December 2017

Dansk Folkeparti opfordrer regering til at adskille finanslov og skattereform. Det er 'uforsvarligt' at fortsætte forhandlingerne om finansloven for næste år og en skattereform frem mod 2025 ifølge Dansk Folkeparti.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen