Landsdommer Michael Kistrup fra Østre Landsret er en mærkelig dommer.
Ud over sit dommerarbejde har han været på specielle missioner som formand for den senere nedlagte Afghanistan-kommission, han er formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne samt formand for den igangværende Minkkommission, der holder statsministerens, regeringens og nogle håndfulde embedsmænds eksistens i sine hænder.
Men det mærkelige knytter sig i denne uge især til den dramatiske spionsag, som dommer Kistrup i sin egenskab af tilsynsførende for efterretningstjenesterne har været involveret i. Hans opgave er bl.a. at holde øje med, om de handler lovligt.
24. august sidste år udsendte tilsynet, der ud over Kistrup mest består af en flok universitetsfolk, en pressemeddelelse, som ikke er set tilsvarende i nogen statslig kommission, ministerium eller styrelse. Både i sin form og indhold var den helt ved siden af den normale skive.
På Slotsholmen og i medierne var det et bombenedslag.
For Kistrup og hans udvalg kunne berette, at de med udgangspunkt i materiale fra et antal whistleblowere var kommet i besiddelse af en masse materiale, som pegede i retning af massive lovovertrædelser i efterretningstjenesterne.
Det handlede om årelang tilbageholdelse af oplysninger for tilsynet, løgnagtige informationer, uberettiget indhentning rettet mod danske statsborgere, massivt ledelsessvigt, ’operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere’.
Og endelig havde man uberettiget behandlet oplysning om en ansat i tilsynet.
En del handlede helt tydeligt om de danske tjenesters samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, især det amerikanske NSA. En sag, der vakte international opmærksomhed og øjeblikkelig politisk ballade herhjemme.
Anklagerne var så alvorlige og samfundskritiske, at regeringen ved forsvarsminister Trine Bramsen (S) hjemsendte de to topchefer i Forsvarsministeriet og FE, Thomas Ahrenkiel og Lars Findsen.
Samtidig blev der ganske usædvanligt ved lov nedsat en undersøgelseskommission med tre landsdommere til at undersøge sagen.
Kritikken bragede straks ned over Trine Bramsen, fordi hun havde skabt for meget opmærksomhed og ballade omkring et følsomt samarbejde med bl.a. amerikanerne, og at det havde skadet danske sikkerhedsinteresser. Ministeren trampede rundt i en glasbutik?
Den kritik skød helt forbi målet. Kendsgerningen er, at ingen minister uanset partifarve ville kunne sidde en sådan pressemeddelelse fra et tilsyn for efterretningstjenesterne overhørig.
Når tilsynet med dommer Kistrup i spidsen valgte at gå ud med piber og trommer, måtte ministerens svar selvfølgelig være en dommerundersøgelse straks. Hvad ellers?
I sidste uge, stort set samtidig med at dommen i rigsretssagen mod Støjberg faldt, blev der så offentliggjort tre korte sider fra de tre landsdommeres undersøgelse af FE-sagen. Konklusionen var kort og enkel: Pure frifindelse.
Dommerne konkluderer, der ikke er grundlag for at placere noget ansvar, de hjemsendte kan vende tilbage, og hvad angår videregivelse af oplysninger, konkluderer dommerne, at der ’generelt’ ikke er videregivet oplysninger i strid med loven.
Kort sagt: Dommer Kistrup og hans kontroludvalg udsender en bål og brand-pressemeddelelse som indeholder vildt alvorlige anklager mod efterretningstjenesterne. Efter et års granskning fejes alt af bordet af tre dommere.,
Så skulle man tro, at dommer Kistrup ville komme med en forklaring på, hvordan hans tilsyn kan bringe så alvorlige anklager til torvs videregivet fra whistleblowere, men vel behandlet i tilsynet, og så falder hele korthuset sammen med et brag.
Men dommer Kistrup har været tavs som graven. Ikke et ord. Meget mærkeligt.
Forsvarsminister Trine Bramsen og justitsminister Nick Hækkerup havde heller ikke behov for at komme i medierne, men udsendte korte pressemeddelelser om, at de var tilfredse.
Men sagen er fortsat dybt mystisk på grund af to andre forhold:
Sidste torsdag anholdt PET fire nuværende og forhenværende medarbejdere i PET og FE. De fire mistænkes for at have lækket oplysninger. De sigtes bl.a. efter paragraffer, der kan give 12 års fængsel. To er varetægtsfængslet.
Alt er en dybt hemmelighed. Det spændende spørgsmål er naturligvis, om der er sammenfald mellem de to sager, måske personsammenfald.
For at medierne ikke skal misforstå noget, har PET og FE ladet tjenesterne holde møder med forskellige chefredaktører for at indskærpe reglerne, hvis man videregiver fortrolige oplysninger.
Også historisk. Som udgangspunkt må myndighederne jo regne med, at ansvarshavende chefredaktører kender loven. Så hvorfor denne retsbelæring. Har nogen ministre godkendt det?
Vi står over for noget, der ligner en historisk skandale. Brikkerne begynder at komme på bordet.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
I undersøgelseskommissionens om milliard-skandalen i Skat kom den tidligere finansminister, Bjarne Corydon, med følgende tilståelse:
'Med den viden, vi har i dag, skulle man dengang nok have ryddet op i skattelovgivningen, der er så kompleks, at den næsten ikke kan administreres og slet ikke digitaliseres'.
Hvor er det skønt at indrømme gigantbrølere med 15 års forsinkelse. Hvad kan skatteyderne bruge det til?
Ingenting.
Professor Eva Smith siger om Mink-sagen og Mette Frederiksens vidneudsagn:
'Jeg synes, der hviler et tungt ansvar på embedsmændene for at have sendt statsministeren ud med en beslutning, der ikke var juridisk grundlag for'.
Den kloge professor overser bare en vigtig ting: Det var slet ikke embedsmændenes ansvar. Eller Mettes.
Det hele er Mogens’ skyld.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
