Engell: Løkke styrer mod nederlag

 

Hans Engell. (Foto: Ole Steen)
Hans Engell. (Foto: Ole Steen)

Den kongelige undersøger Lars Løkke er på vej mod et nyt nederlag. Forslaget om en blå flertalsregering blev droppet i søndags. V, DF, LA og K kunne ikke enes om at omsætte deres 90 mandater til fælles regeringsmagt.

Og i går lignede det i forhandlingerne med både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti et nyt sammenbrud. Fortsætter dansen om regeringsmagten i samme slæbe-gear de kommende dage, vil Løkke formentlig hen over weekenden trække stikket og danne en ren Venstre-mindretalsregering.

Det vil efterlade en utrolig dårlig stemning på den borgerlige banehalvdel, hvor de andre partier ikke på nogen måde er imponerede over Løkkes evner til at lede forhandlingerne de første dage efter valget. Især i Dansk Folkeparti har man en oplevelse af, at Løkke ’ikke rigtig er flyttet ind i valgresultatet’.

VENSTRES FORMAND har ikke fattet, at han selv og hans parti led et forrygende nederlag, og det kræver endog meget store indrømmelser til de andre, hvis et blåt samarbejde skal bringes til at fungere. Foreløbig har forhandlingerne ikke bevæget sig ud af stedet. På V-DF-møderne er man hoppet fra det ene emne til det andet uden på et eneste punkt at opnå enighed om noget. 

Løkke henviser hele tiden til alle sine egne problemer med Venstres bagland, erhvervslivet, EU og andet. Men han er mindre optaget af, hvor han kan lægge forslag på bordet, der er virkelig interessante for Thulesen Dahl og de andre forhandlere. 

Heller ikke sankthansaften hjemme i Nyhavn, hvor Løkke havde indbudt en meget lille kreds til hygge, bål i kanalen og politisk snak, førte til noget. Tværtimod har Løkke gjort det klart, hvor Venstre ikke kan være med – og på en måde, der efterlader indtryk af, at han dybest set helst vil have en ren Venstre-regering.

DET VIL I GIVET fald blive den smalleste og mest kraftesløse regering i 40 år, og alt taler for, at den næppe vil overleve meget mere end et år eller halvandet. 

En regering, som stort set ikke vil have nogen venner, som alle vil vælte så hurtigt som muligt, og som bagefter vil blive fordømt. Nøjagtig som Hartlings svage mindretalsregering i 1973, der hang i tovene i sølle 14 måneder.

På det tidspunkt vil ministrene være flået i laser og regeringen politisk helt udmanøvreret. Hvis de blå partier ikke mag-ter at styre Danmark mere end et års tid, vil det være en ren foræring til en ny socialdemokratisk partileder, Mette Frederiksen, som uden større problemer så vil overtage Statsministeriet –formentlig for en længere periode.

Eller som en socialdemokratisk storkreds-formand, jeg talte med i går, sagde: ’Vi er ved at tage valgplakaterne ned, men de bliver ikke stillet langt ind i garagen. De skal sikkert snart op igen’.

DET OPLEVES SOM et problem i de andre blå partier, at Venstre optræder på en måde, som om de har vundet landet, Løkke skal være statsminister, og deres opgave er at være støttepartier uden for mange krav. 

Han vil desuden have al den fleksibilitet, han kan få, så der hele tiden kan forhandles med de radikale, S, Alternativet og måske SF, mens de blå partier sørger for, at den politiske makron-bund er i orden – deres mandater skal konstant forhindre, at Løkke-regeringen bliver væltet.

Den arbejdsform synes de andre ikke er specielt spændende, og derfor sagde LA-bossen Anders Samuelsen også direkte til Løkke i går, at hvis han forventede, at LA skal bære DF’s udlændingepolitik igennem, vil han have topskatten fjernet eller nedsat. Noget for noget. 

Løkke må vælge, om han vil tilgodese alle partier eller risikere, at de bare blokerer hinanden. I øvrigt overvejer de andre blå partier at tage kontakt til hinanden med henblik på at koordinere deres fælles interesser over for Lars Løkke.

GENERELT ER SKUFFELSEN stor over Løkkes måde at køre forhandlingerne på. Venstre er på sin side heller ikke imponeret – de andre partier må jo forstå, at V også har en bagkant, f.eks. når det gælder hensynet til EU, FN’s konventioner eller Venstres egne valgløfter, bl.a. om at det skal kunne betales sig at arbejde.

Og endelig har Venstre en trussel i baghånden: Hvis DF og LA bidrager til at vælte Venstre-regeringen, må de også tage ansvaret over for vælgerne. I Venstres optik har DF vundet en masse Venstre-vælgere til midlertidigt lån. Hvis DF forhindrer Venstre i at regere, vil disse vælgere vende DF ryggen ved et valg i utide.

OM DEN HOLDER, aner ingen. Venstre kan jo selv få skylden for ikke at kunne udnytte et flertal på 90 borgerlige mandater. 

Men under alle omstændigheder er stemningen ikke særlig god. Thulesen Dahl sagde i går efter mødet med Løkke: ’Jeg synes ikke, vi er nået tættere på en egentlig afklaring af, hvor det lander’. Typisk en formulering, som dækker over, at det dybest set har været et møgmøde, hvor man ikke bevæger sig ud af stedet.

Men efter de indledende runder vil Lars Løkke de næste dage sætte tommelskruer på. Hans taktik vil være at lægge tunge og svære sager på bordet og se, hvor langt man kan bevæge sig. 

Når dette forløb er overstået, kan han gøre regnebrættet op: Skal han bryde forhandlingerne og danne sin egen rene V-regering – eller er der grundlag for en VO-regering?

Andre modeller er ikke realistiske. I Løkke planer indgår hverken regeringssamarbejde med LA eller K. LA er for krævende og K er for små. Så DF er eneste mulighed – medmindre Løkke foretrækker en lille Venstre-mindretalsregering, hvor 14 af gruppens medlemmer bliver ministre og fem hentes udefra. 

Det vil blive en uhyggeligt svag regering, men de har i det mindste ingen andre at skændes med – ud over sig selv.

- Jeg forsøger at bygge bro over nogle forskellige synspunkter, lød det. Lars Løkke Rasmussen taler her med pressen onsdag.

100 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere