Engell: Meningsløs rigsretssag?

Støjberg-sagen handler om, at ministeren udsendte en pressemeddelelse, der var selve grundlaget for ulovlig administration, forklarer Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell

Hvis man ikke kan henvise til nogen konkret retsstridig ordre fra den tidligere minister, men alene henvise til pressemeddelelser og pressemøder, så er Rigsretssagen mod Inger Støjberg et monumentalt ressourcespild, skriver Ekstra Bladets læser Peter Rislin. Foto: Jens Dresling
Hvis man ikke kan henvise til nogen konkret retsstridig ordre fra den tidligere minister, men alene henvise til pressemeddelelser og pressemøder, så er Rigsretssagen mod Inger Støjberg et monumentalt ressourcespild, skriver Ekstra Bladets læser Peter Rislin. Foto: Jens Dresling

Politisk kommentator Hans Engell svarer hver uge på spørgsmål fra læserne.

Går du og tumler med et politisk spørgsmål, så send det til Hans Engell på engell@eb.dk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det virker som ren og skær panik, at anklagerne lader til at påstå, at ministre udsender tjenstlige ordrer (instrukser) via pressemeddelelser og pressemøder, og at dette kan begrunde et ansvar.

Som tidligere minister og journalist kan du uden tvivl bekræfte, at disse kommunikationsveje er fuldstændig utjenlige til at udstede nogen form for ordre, da det både vil afhænge af, hvad tilfældige journalister vælger at rapportere (og om redaktøren finder plads til materialet), og hvorvidt konkrete medarbejdere læser, hvad pressen rapporterer.

Pressemeddelelser og pressemøder er fine til politiske udmeldinger, hvor det drejer sig om at få omtale, og det ikke er afgørende, om alt rapporteres nøjagtigt.

Hvis man ikke kan henvise til nogen konkret retsstridig ordre fra den tidligere minister, kan denne rigsretssag mod Inger Støjberg kun betegnes som et monumentalt ressourcespild.

Peter Rislin, Gentofte

 

Kære Peter
Svært at afgøre, før vi har dommen i Støjberg-sagen senere mandag.

Anklagerens pointe er, at i Støjberg-sagen blev pressemeddelelsen om adskillelse sammen med en besked fra departementet til Udlændingestyrelsen det egentlige juridiske grundlag, blandt andet fordi der ikke kom yderligere bekendtgørelser eller andet fra ministeriet.

Så selv om du principielt har ret, så handler Støjberg-sagen i sin kerne om, at ministeren udsendte en pressemeddelelse, som var selve grundlaget for den ulovlige administration.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Medicinsk virkelighed

Foto: Clodagh Kilcoyne/Ritzau Scanpix
Foto: Clodagh Kilcoyne/Ritzau Scanpix
 

Forleden hørte jeg en social- og sundhedsmedarbejder fortælle i Radioavisen, hvorfor hun og mange andre, der arbejder med den svageste gruppe i vores samfund, IKKE ønsker at lade sig vaccinere mod covid-19.

Som jeg hørte det, skyldes det, at hun mener, at vaccinerede og IKKE-vaccinerede smitter lige meget.

Hvis det er rigtigt, så står vi med en ny tvivlsom sandhed fra landets statsminister, som p.t. tilsyneladende arbejder på at indføre østrigske tilstande i Danmark.

Leif Truelsen, Augustenborg

 

Kære Leif
Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der endnu ikke dokumentation nok til at afgøre, om man kan bære smitten videre, hvis man er en af de få, der bliver smittet med covid-19, selv om man er vaccineret.

I øvrigt er hovedproblemet jo, at jo flere der bliver smittet, des flere indlægges, og des flere dør af og med corona. Og det er ikke noget, man behøver gætte sig til. Det er der medicinsk bevis for.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Så længe du kan tælle til 90

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
 

Der synes at være en stigende forventning om, at Mette Frederiksen havner i en rigsretssag som følge af mink- og sms-sagen.

Men slå koldt vand i blodet. På Christiansborg er det ikke nødvendigt at overholde gældende lov, så længe man har 90 mandater bag sig.

Jørgen Hansen, Holbæk

 

Kære Jørgen
Folketingets flertal bestemmer, så grundlæggende har du ret.

End ikke grønlandsskibet Hans Hedtofts forlis førte til en rigsretssag, selv om sagen i den grad havde fortjent det.

Men det blev forhindret af et flertal af blandt andre Socialdemokratiet og de radikale.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre hurtige

? Har politikerne ingen føling med, hvad vælgerne tror og tænker, eller er de blevet for selvhøjtidelige og magtsyge?
Inger Kjær, Aarhus C

! Det er jo en meget generel påstand. Men svaret er, at vælgerne har de politikere, som de stemmer på. Og det er vel ikke alle 179, som er umoralske og magtsyge, som du skriver.

* * *

? Rigsret, men er der ikke noget, der hedder nødret? I Mette F. og regeringens tilfælde var det jo i en sundhedssituation.

Loven siger vel, at man skal værne om borgernes sundhed og liv?
Asger Kjærgaard, Odense

! Jo, du har ret. Men regeringen har i mink-sagen aldrig påkaldt sig nødret og kan derfor ikke gøre det nu.

I øvrigt vil en erklæring om nødret efterfølgende skulle prøves i Folketinget og evt. domstolene.

* * *

? Kan man blive valgt til Folketinget med dobbelt statsborgerskab?
Karin Nielsen, København NV

! Ja. Efter loven om dobbelt statsborgerskab kan man godt stille op og blive valgt til Folketinget uanset statsborgerskab i et yderligere land end Danmark, og der er ingen geografiske betingelser.

Det fremgår af bemærkningerne og forarbejderne til loven.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale