Engell: Mette F. er rasende

Kristian Jensens exit fra Udenrigsministeriet har givet statsministeren en svær, uventet og irriterende opgave, skriver Hans Engell

Mette Frederiksens udnævnelse af Kristian Jensen var uventet, og når han nu er rendt af pladsen i utide, er han næppe populær hos statsministeren. Foto: Jens Dresling
Mette Frederiksens udnævnelse af Kristian Jensen var uventet, og når han nu er rendt af pladsen i utide, er han næppe populær hos statsministeren. Foto: Jens Dresling
Følg Politik

Præcis et år holdt Venstres tidligere næstformand og udenrigsminister Kristian Jensen på posten i Udenrigsministeriet for at skaffe Danmark i FN's Sikkerhedsråd. Så skred han til fordel for et job som direktør i en ny erhvervsorganisation, der kalder sig Green Power Denmark. En sammenslutning af forskellige organisationer.

Kristian Jensen annoncerede sin afgang med den noget arrogante bemærkning, at han havde sagt ja til 'verdens vigtigste job' i stedet for 'verdens sjoveste'.

Det var en flabet bemærkning, fordi hans arbejde i Udenrigsministeriet ikke var for 'sjov'. Det bestod i at overtale andre lande til at vælge Danmark til en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025.

I regeringen, Udenrigsministeriet plus det politiske miljø vil man nok anse posten i FN som noget mere afgørende end arbejde for en lobbyorganisation, som der i forvejen findes bjerge af.

Klima-lobbyen er nærmest ved at skvatte over hinandens ben, når det handler om at få adgang til ministre, politikere og medier for at fremme egne kommercielle interesser.

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
 

Formentlig har Green Power vurderet, at Jensen med sin baggrund som minister og entusiast for FN's verdensmål kan skaffe direkte adgang til ministerkontorerne. Det kan i hvert fald ikke være hans nærmest ikkeeksisterende baggrund i erhvervslivet, der har trukket.

Kristian Jensens fravalg af Udenrigsministeriet har skabt mange frustrationer og raseri ikke mindst i regeringen, for hvem udnævnelsen af Jensen i marts 2021 ikke var nogen gratis omgang.

Pludselig var det en politiker, der skulle løse en opgave, som hidtil havde ’tilhørt’ embedsværket på Asiatisk Plads. Og enhver ved, at kampen for at holde på fortidens storhed, bevillinger og antallet af ambassadørposter m.m. er en høj prioritet for diplomaterne på Asiatisk Plads.

Da Danmark sidst havde plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2005-2006 var det en af vores mest erfarne og kompetente diplomater, ambassadør Ellen Margrethe Løj, som havde forberedt, at Danmark kom i Sikkerhedsrådet, og det var hende, der sad ved det runde borde i New York under møderne i rådet, når vores udenrigsminister ikke kunne deltage.

Udnævnelsen af Kristian Jensen var derfor uventet. Det var bestemt ikke en idé, som var groet i Udenrigsministeriet.

Tværtimod indledte embedsværket en intensiv nærkamp mod udnævnelsen stærkt suppleret af embedsværkets faglige organisation Djøf og med kraftig ildstøtte fra tidligere ministre og embedsmænd.

De kunne alle fortælle, hvilken katastrofe regeringen nu nedkaldte over den danske udenrigstjeneste ved at lukke en politiker indenfor på en post, som en af Udenrigsministeriets folk betegnede som 'en af vores stillinger'. Altså som om ministeriet havde privat ejendomsret til diplomatiets poster.

Opgaven med at skaffe Danmark i FN's Sikkerhedsråd varetages bedst af embedsværket - mener embedsværket i Udenrigsministeriet. Foto: Michael Koch/Ritzau Scanpix
Opgaven med at skaffe Danmark i FN's Sikkerhedsråd varetages bedst af embedsværket - mener embedsværket i Udenrigsministeriet. Foto: Michael Koch/Ritzau Scanpix

Så udnævnelsen af Kristian Jensen var både kontroversiel og stærkt kritiseret, blandt andet fordi mange mente, de almindelige ansættelsesretslige regler var tilsidesat.

Også selvom beslutningen i virkeligheden byggede på en aftale af ældre dato mellem de store partier S og V om, at der skulle kunne åbnes et begrænset antal stillinger i udenrigstjenesten for tidligere toppolitikere, hvis den rigtige kandidat fandtes.

Altså ikke bare noget med at en tidligere udenrigsminister kunne regne med at blive ambassadør i Lissabon.

Nu har Jensen med smil på læben forladt ministeriet, og dermed grines der med skadefro rundt omkring i krogene: Der kan I bare se, hvor længe ekspolitikere holder til jobbet. Da der meldte sig et fedt lønnet job i det private erhvervsliv, var Jensen skredet,

Det mest fristende for regeringen vil naturligvis være, så bare at lade jobbet glide tilbage til embedsværket. Erkende, at det med politikere som embedsmænd alligevel ikke kørte.

Men det er næppe sådan, Mette Frederiksen tænker. Hun investerede i Kristian Jensen, og jeg er ret sikker på, at hun nu vil kigge sig grundigt om efter en anden tidligere politiker til at følge efter. Og det skal helst være en ikke-socialdemokrat, så hun ikke beskyldes for kammerateri.

Den er ikke let, for skal vi blive i gruppen af tidligere udenrigsministre, er mulighederne begrænsede, bl.a. på grund af deres alder.

Men kunne Lars Løkke Rasmussen så ikke være en mulighed? Han elsker jo at rejse. Men svaret er nej. Dels er Løkke i gang med sit partiprojekt. Det ville se mærkeligt ud, hvis han bare skred. Dels er Løkke i bad standing hos Mette Frederiksen.

Det eneste, vi kan være sikre på, er, at Kristian Jensen ikke kommer med i regeringens aftenbøn, og at Frederiksen vil gøre alt for, at embedsværket og Djøf ikke skal vinde slaget om Asiatisk Plads.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ugens snu: Karsten Hønge - Udenrigsordfører (SF)

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

SF’s udenrigsordfører, Karsten Hønge, hæfter sig ved, at regeringen valgte præcis den dag Rusland angreb Ukraine til at fortælle, at vaccinesamarbejdet med Israel var droppet:

’Det er så gennemskueligt, at det næsten er spin på stavepladeniveau,’ sagde Hønge.

Hold kæft, hvor er han snu. Karsten Hønge kan ingen snyde.

Ugens sortsnak: Jeppe Kofod - Udenrigsminister (S)

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
 

Udenrigsminister Jeppe Kofod afviser enhver snak om en ny militær EU-styrke som en ’EU-hær’, som det rene ’sludder’ og ’myter’.

O.k. Hvad kalder man så en hærstyrke på 5000 mand, der skal træne sammen og være klar til at drage i krig samlet?

 En klub? En forening? En udflugt?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vil de danske politikere tage imod partistøtte fra firmaer, der stadig tjener penge i Rusland? Det vil de ikke rigtig svare på. Hør mere i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+