Engell: Nu begynder kampen om milliarderne

Det danske forsvar har fået lovning på en meget stor pose penge. Hans Engell ser nærmere på, hvor forsvaret trænger til forbedringer

Vi har brug for et forsvar, som er topprofessionelt, hvis det skal spille en meningsfuld rolle i forhold til blandt andet Putins styrker, skriver Hans Engell. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Vi har brug for et forsvar, som er topprofessionelt, hvis det skal spille en meningsfuld rolle i forhold til blandt andet Putins styrker, skriver Hans Engell. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Følg Politik

På lyntid lykkedes det forleden formændene for de fem ’gamle’ partier S, V, SF, K og R at enes om en rammeaftale, som betyder, at forsvaret de kommende ti år vil blive forøget med milliarder.

Men partilederne bestemte ikke, hvad pengene skal bruges til. Dermed er slagsmålet åbnet.

Lad os se på fakta: Frem til 2033 skal forsvarsbudgettet løftes til to procent af BNP. Det betyder i dagens penge et løft på knap 18 mia. kr. om året. Forsvarsbudgettet er i dag på 27 mia. kr.

Udover den procentvise forøgelse, som lever op til Natos målsætning fra 2014, har partierne afsat syv mia. kr. i år og næste år som engangsbevilling.

Planen er nu, at forsvarsminister Morten Bødskov sammen med forsvarschefen kommer med en indstilling om de syv mia. kr., som forhandles med forligspartierne.

Inden eller efter sommeren kommer udspil til en tiårig forsvarsaftale, hvor milliarderne fordeles, og der kommer indstilling om de projekter, der skal prioriteres.

Der er nok ingen tvivl om, forsvaret vil bruge penge på nyt, avanceret krigsmateriel - især på områder, hvor behovet er skrigende.

Vores flyvestationer kan ikke forsvare luftangreb, selvom vi i løbet af nogle år står med verdens mest avancerede kampfly F-35. Bliver de taget på sengen, er fly til milliarder forvandlet til skrotbunker.

På samme måde er vores krigsskibes manglende evne til at forsvare sig mod fly- og missilangreb katastrofalt.

På mandskabssiden er forsvarets største problem ikke så meget, at de unge ikke vil i trøjen, men at de bliver alt for kort tid i forsvaret. Der bruges enorme summer på at uddanne folk, som forlader butikken efter få år.

Arkivfoto: Magnus Holm
Arkivfoto: Magnus Holm
 

At kunne fastholde det egnede personel og give dem muligheder og perspektiver - f.eks. uddannelsesmæssigt, bonusordninger og andet, som kan fastholde en passende stor stående styrke og evne til at mobilisere et antal hurtigt - vil være afgørende.

Arktis skal have prioritet. USA forventer mere synlig dansk eksponering i området. Problemet er, at der kan bruges endeløse milliarder på Arktis, uden at Danmarks forsvarsevne af den grund forøges i samme grad.

De blå partier kræver indkaldelse af langt flere værnepligtige. Det kan bestemt ikke udelukkes, at flere værnepligtige vil være en fordel.

Men fokus må først og fremmest være på at kunne fastholde og udbygge en hær med så dygtige og effektive soldater, at de kan rulle lige ud af bugen på en Hercules-maskine og gå i krig i et hvilket som helst land i vores nærområder plus fungere som samlet styrke med danske og udenlandske enheder.

Vi har brug for et forsvar, som er topprofessionelt, hvis det skal spille en meningsfuld rolle i forhold til blandt andet Putins styrker.

Også ubådene er sejlet ind på scenen igen. Det er årtier siden, at Danmark sagde farvel til ubåde, og jeg kæmpede selv for dem til det sidste. Østersøen er godt ubådsfarvand.

I dag står Danmark uden den erfaring, uden det personel, uden de faciliteter, uden den teknologi, der skal til for at genoprette et ubådsvåben. Jeg vil gerne se forsvarschefens beregning på, hvad det vil koste at genopføre det danske ubådsvæsen.

Ubåden 'Sælen' gik på pension i 2004. Foto: Peter Hover Olesen
Ubåden 'Sælen' gik på pension i 2004. Foto: Peter Hover Olesen
 

I stedet bør man tænke i andre baner. Eksempelvis er der ingen tvivl om, at Søværnet de kommende år vil stå overfor kæmpeinvesteringer. Er den danske industri forberedt på det?

De nuværende fregatter er bygget i sektioner i Estland og Litauen. Derefter transporteret til Lindø, hvor det hele blev samlet og færdiggjort. Hvem bygger de næste krigsskibe?

Den røde hær har også store forventninger til forsvarsmilliarderne. Arktis, klimaomstilling, grønne drivmidler til fly, skibe og kampvogne.

Og så kommer det politiske: DF og LA er med i forsvarsforliget, men var ikke inviteret til mødet med partilederne. Det var til gengæld SF, som slet ikke er med i forsvarsforliget.

Det gjorde naturligvis Morten Messerschmidt rasende. Det ligner tunge forhandlinger uden garanti for enighed.

Med krigen i Ukraine som baggrundskulisse var første runde om forsvarsmilliarderne ikke så svær. De næste bliver langt tungere.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ugens skarpe: Morten Messerschmidt - Partiformand, Dansk Folkeparti

Foto: Annika Byrde
Foto: Annika Byrde
 

’Vi skræmmer ikke krigsforbryderen Putin ved, at Danmark afskaffer sit forsvarsforbehold,’ siger Morten Messerschmidt til Ritzau.

Helt korrekt. For EU’s forsvar skræmmer ingen.

Det er slet ikke noget egentligt forsvar, men nogle EU-lande, der samarbejder om at uddanne soldater i Mellemafrika, noget grænsekontrol og bløde missioner hist og pist.

Intet med rigtigt forsvar at gøre.

Ugens tilbud: Jeppe Bruus - Skatteminister, Socialdemokratiet

Foto: Jonathan Damslund
Foto: Jonathan Damslund
 

’Man skal kunne mærke, at vi fører socialdemokratisk skattepolitik,’ siger vores nyslåede skatteminister, Jeppe Bruus, til Jyllands-Posten.

Det store spørgsmål er så: Skal det opfattes som en trussel eller et tilbud?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind