Engell: Nul ministerposter til S-skattefjolser

Ekstra Bladets politiske analytiker slår fast, at der ikke venter ministerbiler til de socialdemokrater, der begår den politiske dødssynd at kæmpe for højere boligskatter midt i valgkampen

Hans Engell kan allerede nu udpege flere socialdemokrater, der ikke får ministerposter efter valget. Uanset om Løkke eller Thorning vinder. Foto: Ole Steen.
Hans Engell kan allerede nu udpege flere socialdemokrater, der ikke får ministerposter efter valget. Uanset om Løkke eller Thorning vinder. Foto: Ole Steen.

En række fremtrædende socialdemokratiske folketingsmedlemmer kan allerede nu afskrive ministerdrømmene. Uanset om det bliver en rød eller blå valgsejr om to uger.

Det siger Ekstra Bladets politiske analytiker Hans Engell, efter at Berlingske i dag skriver, at en række socialdemokrater fortæller i deres valgpræsentation på tv2.dk, at de gerne ser, at boligskatten bliver hævet.

Det gælder blandt andet Ane Halsboe-Jørgensen, Pernille Rosenkrantz-Theil, Rasmu Prehn og Orla Hav.

Se også: S-profiler vil hæve boligskatten

- Der er altid nogen, der dummer sig i forbindelse med en valgkamp og siger det, de mener, uden at koble igennem om det er partimæssigt klogt. Dem der skriver det her, de erklærer sig uegnede som ministre. Selvfølgelig kan man have særpunkter, men det her er så dødsfarligt, siger Hans Engell.

- Det er ikke noget, der rammer partiet særlig hårdt her, men de udviser simpelthen så dårlig politisk fornemmelse. De kommer på Thornings sorte liste, siger han.

Se også: Thyra hælder mod venstre: Se hendes forklaring her

Når netop skatteområdet kan være diskvalificerende for ministerdrømme, skyldes det, at det er et område, der rammer rigtig mange danskere, og at vi har et særdeles ømtåleligt forhold til netop boligskatten.

- Hvis der er et område, der har kostet stemmer gennem mange år, og hvor valg og folkeafstemninger er blevet tabt, så er det boligskatten. Der findes simpelthen ikke noget område, hvor danskerne er mere oppe at ringe, siger Hans Engell.

Se også: De Radikale trækker i ny retning om boligskat

- Det er et milliontal af vælgerne, der bor i egen bolig. De hader boligbeskatning, grundskyld og alt, der handler om at øge boligudgifterne, siger han.

Hans Engell hæfter sig ved, at der ikke er nogen af de absolutte socialdemokratiske topnavne blandt dem, der vil hæve boligskatter.

Se også: Husejere frygter radikalt forslag om boligskat

- Det er om man så må sige det tynde øl i gruppen. Og der er ganske vist lagt op til en ændring på området, efter at Fogh med skattestoppet forærede boligejerne mange milliarder. Men det er meget svært at se, hvor det ender, siger han.

- Hver gang det her med boligbeskatningen har været oppe, har det kostet stort. Allerede dengang vi havde det store slag om værdistigningsafgifter på boligerne i 70’erne og 80’erne, kostede det socialdemokraterne rigtig dyrt.

162 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere