Engell om blå blok: Dårligste kemi siden 1929

Det handler ikke om politik - men om kemi, fastslår den politiske kommentator

Her fortæller Pape, at Konservative ikke længere har tillid til Eva Kjer (Foto: Lasse Brøndal)

- De Konservatives fyring af Eva Kjer Hansen handler ikke om politik. Det handler om, at de Konservative har følt sig dårligt behandlet af regeringen, siger politisk kommentator Hans Engell.

Han kalder det historisk, at et støtteparti så kort efter et valg har valgt at udtrykke mistillid til en minister på grund af noget der ikke handler om politik, men om om dårlig kemi.

- Vi skal tilbage til 1929, hvor Christmas Møller væltede Madsen-Mygdal-regering, siger Hans Engell med henvisning til, at den daværende konservative leder væltede en Venstre-regering på grund af nogle mindre uenigheder om forsvarsbudgettet.

Ved det efterfølgende valg gik de konservative tilbage, men havde fået markeret at Venstre ikke kunne klare sig uden sit støtteparti.

- Dagen har udviklet sig højdramatisk, og man kunne se på samrådet, at stemningen mellem de Konservative og Eva Kjer Hansen blev dårligere og dårligere. Det udstiller, hvor håbløs stemningen er i blå blok - og nu har Lars løkke indkaldt til et møde i aften, hvor man ikke på forhånd kan sige om regeringen fortsætter, siger Hans Engell.

Artiklen fortsætter under videoen:

Her kommer Steen Larsen, der er politisk redaktør på Ekstra Bladet, med en forklaring på, at Konservative har mistillid til Eva Kjer (Foto: Lasse Brøndal)

Hør Simon Emil Ammitzbølls kommentar til de Konservative her (Foto: Lasse Brøndal)

Hør Kristian Thulesen Dahls kommentar her (Foto: Lasse Brøndal)

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere