Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Nye Borgerlige står midt i en nedsmeltning, lyder vurderingen fra Ekstra Bladets politiske kommentator
Lars Boje Mathiesen er fortid i Nye Borgerlige. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
En regulær bombe blev detoneret under Nye Borgerlige sent torsdag aften.
Her lød det pludseligt, at den nyligt valgte formand, Lars Boje Mathiesen, er færdig som formand og kylet ud af partiet efter en række vilde pengekrav.
Det er en helt uhørt udvikling, mener Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell.
Aldrig før Han mindes ikke at have oplevet noget lignende i sin tid som politiker eller politisk kommentator. Hans Engell er efterladt i chok over den seneste udvikling, fortæller han:
- Det er fuldstændig groteske tilstande i partiet, og det understreger, at Nye Borgerlige må betragtes som et parti, som nu er under fuld selvopløsning.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Måden det foregår på med aftenmøder og udsendelse af pressemeddelelse er fuldstændig grotesk. Selve sagen er vild, det er vilde tilstande, siger Hans Engell.
Artiklen fortsætter...
Annonce:
Vilde krav Lars Boje Mathiesen blev torsdag aften ud af det blå ekskluderet fra Nye Borgerlige af hovedbestyrelsen.
Det sker angiveligt, fordi han har stillet helt uhørte og 'abnorme' krav om at få overført partimidler til sin private konti.
De opsigtsvækkende påstande om den højt profilerede politiker afsløres i en mail udsendt af næstfomand Jesper Hammer 'på vegne af hovedbestyrelsen'.
Ekstra Bladet kunne torsdag aften dele udsnit af mailen. Heri lyder det blandt andet:
'Lars Boje Mathiesen har helt uhørt henvendt sig med et krav om at få overført cirka 350.000 kroner, der står på en intern underkonto i partiet, til sin egen private konto til en personlig brandingkampagne. En kampagne, som partiet ikke indgår i og som ikke har en direkte relevans og sammenhæng med Lars Boje Mathiesens medlemskab og formandskab i Nye Borgerlige', fremgår det Jesper Hammers mail.
Annonce:
Derudover oplyses det, at Lars Boje Mathiesen har truet hovedbestyrelsen med, at han selv ville gå af som formand, hvis ikke pengene blev overført 'senest fredag morgen'. Bag truslen har ifølge mailen ligget oplysningen om, at Bojes exit fører til yderligere pengeproblemer for Nye Borgerlige pga. partiets folketingsgruppes ringe størrelse:
'Samtidig har Lars Boje Mathiesen oplyst, at hans udmeldelse vil koste partiet 350.000 kroner månedligt på grund af tab af støttemidler til folketingsgruppen.'
Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen.
Det er en måned siden, han blev valgt som formand, da partiet valgte nyt formandskab. Partiets næstformand, Henriette Ergemann, har også trukket sig som følge af en række skandaløse corona-udtalelser.
FAKTA: Fem er fortid i deres partier i Folketinget siden valget
Der er kun gået lidt over fire måneder siden folketingsvalget 1. november, men der har været godt gang i svingdøren på Christiansborg allerede.
Få et overblik her:
* Mette Thiesen.
7. november 2022 melder Mette Thiesen ud, at hun forlader Nye Borgerlige. Hun fortsætter i Folketinget som løsgænger.
Udmeldingen sker, kort inden at Nye Borgerliges forretningsudvalg og efterfølgende hovedbestyrelse skulle afholde møder angående en sag om Mette Thiesen og hendes kæreste.
Ifølge Nye Borgerlige har Thiesen og hendes kæreste blandt andet sendt 'intimiderende og truende' beskeder til en medarbejder i Nye Borgerlige.
Mette Thiesen ville ifølge partiet desuden have medarbejderen fyret. Thiesen er ikke enig i partiets udlægning.
Mette Thiesen meddeler 6. februar 2023, at hun har meldt sig ind i Dansk Folkeparti.
* Karen Ellemann.
14. november 2022 kommer det frem, at Karen Ellemann (V) forlader Folketinget. Hun skal være generalsekretær i Nordisk Ministerråd. Hun er blevet erstattet af Kim Valentin (V), der i første omgang ikke blev genvalgt ved valget.
* Kristian Klarskov.
23. november 2022 melder det nyvalgte folketingsmedlem Kristian Klarskov fra Moderaterne ud, at han forlader Folketinget. Det sker efter historier om ham i medierne.
Det er historier i blandt andet Jyllands-Posten, som får Kristian Klarskov til at forlade Folketinget. Her beskrives det, at Klarskov ikke er den iværksætter, han er blevet beskrevet som af partiet selv. Han finder beskrivelserne af ham urimelige.
* Mikkel Bjørn.
24. januar 2023 skriver Mikkel Bjørn i et Facebook-opslag, at han forlader Nye Borgerlige og i stedet melder sig ind i Dansk Folkeparti.
Nye Borgerlige står over for at skulle skifte formand på det tidspunkt, efter at Pernille Vermund har valgt at overlade formandsposten til en anden.
Og det er udsigten til, at folketingsmedlemmet Lars Boje Mathiesen (NB) bliver ny formand, der har fået Mikkel Bjørn til at melde sig ud, skriver han i opslaget.
Beslutningen om at melde sig ud er ikke noget, som har været længe undervejs, skriver han også.
I baglandet og hos politiske kommentatorer er Mikkel Bjørn i ugerne forinden blevet nævnt som muligt formandsemne, men få timer før fristen for at melde sig som kandidat, melder han sig altså ud af partiet.
7. februar 2023 vælges Lars Boje Mathiesen som ny NB-formand. Uden modkandidater.
* Lars Boje Mathiesen.
Sent om aftenen 9. marts skriver Nye Borgerliges hovedbestyrelse i en mail til medlemmerne, at Lars Boje Mathiesen stopper som formand i Nye Borgerlige, og at han samtidig ekskluderes fra partiet og folketingsgruppen.
Ifølge hovedbestyrelsen skyldes det, at Boje har henvendt sig med et krav om at få overført 350.000 kroner fra en intern underkonto i partiet til sin egen private konto til en brandingkampagne.
I mailen lyder det, at Lars Boje Mathiesen har truet med at trække sig som formand, hvis pengene ikke stod på hans konto om morgenen fredag den 10. marts.
Det er uvist, om Lars Boje Mathiesen vil fortsætte som løsgænger i Folketinget.