FOR FØRSTE GANG i partiets nyere historie er Dansk Folkeparti virkelig hårdt ramt.
Ikke på grund af politiske modstandere, ikke på grund af forhandlinger, der er brudt sammen, ikke på grund af noget, der handler om partiets politik, men fordi der ikke er orden i pengesagerne. Fordi centrale personer i DF tilsyneladende har kørt rundt med midler fra EU helt i strid med reglerne.
Mens andre drager på efterårsferie, er toppen af DF nødt til at tage sagen om de mange millioner i de to nedlagte fonde Meld og Feld dybt alvorligt.
SAGEN, DER STARTEDE for måneder siden, har nu udviklet sig til en fuldbåren politisk skandale, hvor der hele tiden triller nye skeletter ud af EU-skabet. I aftes måtte partiformand Kristian Thulesen Dahl på banen med den overraskende melding, at Dansk Folkeparti uden sværdslag sender de 200.000 kr. tilbage til EU-Parlamentet, som partiet har brugt på to sommergruppemøder i 2014 og 2015, selv om pengene kun kan anvendes til EU-formål.
Thulesen Dahl siger ikke ligeud, at regler er overtrådt – men vil ikke leve med tvivlen.
Det peger på, at situationens alvor nu har ramt toppen af DF. Sagen kan ikke ties ihjel eller sendes til hjørnespark hos forskellige i EU-gruppen.
DER SKAL MEGET TIL, FOR at et politisk parti uden videre sender 200.000 kr. tilbage, selv om der ikke er afsagt nogen ’dom’ fra EU.
Men skandalen er nu så belastende for DF, at Kristian Thulesen Dahl i aftes forsøgte en feberredning med et nyhedsbrev, som han formentlig håber på kan lukke en del af sagen.
Det nyhedsbrev er virkelig et nærstudium værd. Men hvad siger han så?
1) Det vigtigste er, at DF’s formand ligeud erklærer, at det nu nedlagte Meld var ’en rodebutik’. Læg mærke til ordvalget. Det udtrykker en sønderlemmende kritik af DF’s topscorer ved EU-valget, Morten Messerschmidt, der var ansvarlig for fondene.
I virkeligheden begår Thulesen Dahl nærmest karaktermord på Messerschmidt, som aften efter aften på tv og i Ekstra Bladet har forklaret, at der ikke er noget at komme efter. Det hele beror på misforståelser og udvidende mennesker i EU og medierne, der ikke fatter en brik.
2) Thulesen Dahl er nu klar over, at sagen er livsfarlig for hans parti. Messerschmidts totalt afvisende linje holder simpelt hen ikke for et parti, der måske er på vej ud i et folketingsvalg og ministerposter. DF’s formand må lægge tydelig afstand til det, der er foregået.
3) Erklæringen viser, at DF-formanden lægger personligt afstand til sagen. Med sætningen ’nu stilles der spørgsmålstegn ved, om pengene fra Meld er udbetalt efter reglerne. Det går jeg naturligvis ud fra, de er. Men forløbet viser rod’, lægger Thulesen Dahl markant afstand mellem sig og de mange penge fra EU.
Spørgsmålet er naturligvis, om den holder. Har mellemregningerne mellem Meld og partiet ikke været så store, at partiledelsen og ikke mindst partiets bogholder og revision trods alt har gjort den folkevalgte ledelse opmærksom på, at der kunne være problemer – at pengene fra EU-fondene ikke bare kunne bruges til hvad som helst? Og hvad har Messerschmidt sagt til sine kolleger i DF’s ledelse?
4) Thulesen Dahl fastslår, at ’alle må have en forventning om, at der nu endeligt ryddes op i den rodebutik, som Meld tilsyneladende har været’. Det vil ingen være uenige i, men hvad bidrager DF selv frivilligt med? Det mest naturlige ville være, at formanden bad Messerschmidt og den nye formand for EU-gruppen, Anders Vistisen, om en samlet redegørelse, som kunne offentliggøres, og som Thulesen Dahl selv kunne forholde sig til.
Lige nu virker det mest, som om det er Ekstra Bladets afsløringer plus EU-Parlamentets særlige ’økonomiske politi’, som står for oprulningen. Spørgsmålet er, hvor længe DF’s formand kan nøjes med at forholde sig reaktivt til afsløringerne?
5) DF betaler alt tilbage, hvis der er den mindste tvivl om grundlaget for EU-udbetalingerne, siger Kristian Thulesen Dahl. Han føjer til: ’Uanset om vi i den konkrete sag måtte have en anden vurdering. Tvivlen vil gøre, at vi betaler tilbage. Så kan vi efterfølgende tage debatten om, hvorvidt DF er blevet hårdere vurderet end andre i forhold til, hvad man kan bruge midler fra EU til europæiske partier til.’
HVAD ER DET EGENTLIG, at DF’s formand siger med disse ord? Jo, at DF hellere vil sende for mange penge tilbage end for få. DF er et pænt velhavende politisk parti. Alene de årlige statslige tilskud til gruppe og parti er på tocifrede millionbeløb. Så det går nok.
Men Thulesen Dahl antyder også, at DF muligvis er udsat for urimelig forskelsbehandling i forhold til andre partier i EU-Parlamentet. EU ser langt mere kritisk på et parti, der er EU-skeptisk end på de gamle ja-partier. Det er en hård beskyldning, men næppe helt ude i skoven.
EU-Parlamentet er en politisk forsamling, og det er tankevækkende, at der ikke er en eneste tung og central politiker fra S, V, K eller R, der har stillet sig i angribernes række. Nu havde de endelig chancen for at skyde løs på et såret DF, men bruger den ikke. Hvorfor mon?
MULIGVIS HAR Thulesen Dahl ret i, at DF bliver kigget ti gange grundigere efter i sømmene end andre partier. EU-bureaukratiet elsker ikke dem, der taler EU imod. Men hvis det virkelig er det, Thulesen Dahl mener, hvorfor i alverden sørgede man så ikke for, at der var totalt orden i pengesagerne i forhold til EU, inden pengene fra Meld og Feld fossede ud til diverse formål?
THULESEN DAHLS ERKLÆRING stopper ikke sagen. Hvis DF vil helskindet ud, kræver det en helt anden og grundigere redegørelse for forløbet.
Man kan vente på, at EU’s revisionsmyndighed har afsluttet sine afhøringer og undersøgelser, hvilket formentlig vil strække sig over en meget lang periode med løbende udslip. Eller man kan selv vælge at lægge det hele frem og drage de nødvendige konsekvenser. Det sidste vil være det klogeste.
I virkeligheden begår Thulesen Dahl nærmest karaktermord på Messerschmidt.
Skandalen ruller: DF vil betale endnu et kæmpebeløb tilbage til EU
