Engell om formandssnak: Løkke opfører sig underskudsagtigt

Rumlerierne om en ny Venstre-formand får statsministeren til at klappe i som en østers. Underskudsagtigt, mener Hans Engell

Hans Engell (Foto: Ole Steen)
Hans Engell (Foto: Ole Steen)
Følg Politik

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen var mandag ikke meget for at kommentere Kristian Jensens udmelding om, at han er klar til 'at træde op på den øverste skammel' og selv overtage formandsskabet i partiet på sigt.

Den i menings- og popularitetsmålinger trængte statsminister reagerede tirsdag med tavshed og en pirouette på hælene, da han blev spurgt til sin næstformands ambitioner om at overtage lederskabet efter Løkke.

Efter en høring på Christiansborg om regeirngens syn på veteranpolitikken blev Løkke spurgt til Jensens formandsudmelding. Herpå vendte statsministeren hurtigt rundt på fødderne og gik sin vej. Ifølge reglerne for pressen på Christiansborg er det lig med, at politikeren ikke vil udtale sig, og det skal pressen respektere.

Men det er et tegn på underskud, mener Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell.

Engell: Nedtælling for Løkke er i gang

Venstre: Uaktuelt at tale om en ny formand efter Løkke

- Man kan undre sig over, at Løkke ikke angreb det med vanlig humor og sagde noget i retning af, at han skam lever endnu. I stedet vendte han sig bare om og gik. Det virker som meget underskudsagtig opførsel, siger kommentatoren.

- Lars Løkke Rasmussen står jo slet ikke over for at blive væltet. Så man kan kun tolke det sådan, at han ikke ønsker den diskussion på nogen måde. Han ender dog med at signalere en vis grad af irritation over Kristian Jensens udmelding med sin reaktion på spørgsmålet, siger Hans Engell.

Den politiske kommentator mener dog omvendt, at det er helt almindelig politisk håndværk, at Venstres politiske ordfører, Jacob Ellemann-Jensen, tirsdag morgen har meldt ud, at det er 'fuldstændig uaktuelt' at tale om andre formænd end Lars Løkke.

- Jeg mener bare, han gør det, han skal som politisk ordfører. Han skal gå ud og dæmpe situationen, så det ikke udvikler sig. Han gør blot sit arbejde.

Formandsopgør
Stridighederne mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen kulminerede under formandsopgøret i forsommeren 2014, hvor Løkke var et mulehår fra at ende i kampvalg mod Jensen. Det skete, efter Ekstra Bladet havde afsløret Lars Løkkes indkøb af tøj for 152.000 kroner på Venstres regning, hvilket fik partibaglandet til at gå i oprør.

Magtkampen der ikke vil dø: Her er alle Jensens stikpiller til Løkke

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+