Engell om Samuelsen-trusler: Valget nærmer sig

Anders Samuelsen (LA) truer med at vælte regeringen, hvis Venstre ikke går med til topskattelettelser på fem procent. Et valg i utide nærmer sig, forudser Hans Engell

Løkken strammes om statsministeren, efter at Anders Samuelsen har truet med at vælte regeringen. Polfoto
Løkken strammes om statsministeren, efter at Anders Samuelsen har truet med at vælte regeringen. Polfoto

Nu er det er knald eller fald for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Sådan lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, efter at Liberal Alliances leder Anders Samuelsen har slået fast, at partiet under ingen omstændigheder vil acceptere en lettelse af topskatten på mindre end fem procentpoint i efterårets forhandlinger.

Se også: LA: Topskattelettelser skal være på minimum fem procentpoint

Og er statsministeren ikke klar til at lytte, truer Liberal Alliance med at vælte regeringen.

- Det skal de tage meget alvorligt. Anders Samuelsen langer ud efter Lars Løkke og skærper virkelig tonen i forhold til regeringen, forklarer Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell.

- Der er lagt op til en nervekrig her i efteråret, fordi partierne har meldt så hårdt ud her i sommer. Det er knald eller fald for Løkke. Hvis det lykkes at binde en flot aftale sammen, så sidder regeringen perioden ud, ellers skal vi til valg til efteråret, siger Hans Engell, der tvivler på, at Løkke kan opfylde Samuelsens krav.

- Jeg tror ikke, at regeringen kan levere fem procent, siger Hans Engell.

- Nu er det ikke første gang, at Liberal Alliance truer med at vælte regeringen. Hvorfor skal de tage det mere alvorligt denne gang?

- Det er tydeligt, at Liberal Alliance er ved at miste tålmodigheden. Anders Samuelsen har bundet sig så hårdt op på topskattesænkninger, at han virkelig har satset hele butikken.

- Derfor vil han heller ikke kunne stå frem og sige; 'hov vi vi fandt på noget andet i stedet for'.

Ifølge Skatteministeriet vil det koste omkring 2,6 mia. kroner at sænke topskatten fra 15 til 10 procent. Selv afviser Anders Samuelsen at gå med til skattelettelser på to, tre eller fire procent.

Se også: LA kan få drømmen opfyldt med en DF-classic: Udlændingestramninger for skattereform

Se også: Danske politikere: Rædselsfuldt, vanvittigt og forfærdeligt!

Se også: Tulle: Hellere Mette end Samuelsen

 

378 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere