Det er en særdeles alvorlig beslutning at sigte tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen for brud på tavshedspligten, lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator
Claus Hjort Frederiksens sigtelse er historisk, lyder det fra Hans Engell. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er intet mindre en historisk, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu er blevet sigtet for at have brudt sin tavshedspligt.
Sådan lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell, efter at Hjort fredag har meldt ud, at han er sigtet efter straffelovens paragraf 109 'for at have overtrådt grænserne for min ytringsfrihed'.
- Det er en særdeles alvorlig beslutning. Jeg kan ikke mindes, at der historisk er blevet rejst sigtelser af tidligere ministre i sager om brud på tavshedspligten, siger Hans Engell.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hans Engell. Foto: Tariq Mikkel Khan
I det hele taget har den pågældende paragraf kun været brugt to gange før.
Første gang med Jörg Meyer, der i 1980 blev dømt for spionage samt forsøg på at overtræde paragraf 109. Derudover blev en Stasi-agent med dæknavnet Lenz i 1999 sigtet for at have arbejdet som agent for DDR’s efterretningstjeneste.
Lenz blev dog aldrig tiltalt, fordi daværende forsvarsminister Frank Jensen (S) besluttede, at der ikke skulle rejses tiltale på grund af forældelsesfristen .
Men ingen politikere er altså tidligere blevet hverken sigtet eller dømt ud fra paragraffen, der i grove tilfælde kan give op til 12 års fængsel.
Ingen særregler Tidligere på ugen er det kommet frem, at forhenværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen sidder varetægtsfængslet. Han er ligeledes sigtet efter paragraf 109.
Ifølge Hans Engell gælder der ikke særlige regler for politikere som Claus Hjort Frederiksen, når det kommer til omgangen med tavshedspligten.
- Der gælder ikke andre regler for chefer for efterretningstjenester, end der gælder for ministre og tidligere ministre. Som tidligere justits- og forsvarsminister er jeg omfattet af nøjagtig samme tavshedspligt som andre, der måtte have arbejdet i tjenesterne. Der er ikke frit slag i forhold til, hvad man må udtale sig om, lyder det fra Engell, der fortsætter:
- Det er alvorlige paragraffer, der rejses sager efter. Vi ved ikke, hvad sigtelsen omhandler, men vi må gå ud fra, at det er Hjorts omtale af det forsvarsmæssige samarbejde mellem Danmark og USA.
Hjorts giftige udtalelser
Claus Hjort Frederiksen har hele vejen igennem FE-sagen været kritisk overfor Forsvarsministeriet og Trine Bramsens håndtering af sagen.
Få dage efter FE-kommissionens frikendelse af FE og Lars Findsen i midten af december deltog Claus Hjort Frederiksen i et længere tv-interview i TV 2 News-programmet 'Lippert'.
Her røbede Venstre-politikeren, der har en fortid som Forsvarsminister og er tidligere medlem af folketingets kontroludvalg, en række detaljer om Danmarks kabelsamarbejde med USA.
- Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, så må jeg i hvert fald risikere fængselsstraf, men jeg har været med til at orientere dem (Tilsynet med Efterretningstjenesterne, red.) om, at den der aftale (kabelsamarbejdet, red.) fandtes, sagde Venstre-politikeren.
Og senere:
- Der ligger i aftalen, at de (den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, red.) ikke har adgang til oplysninger om danske statsborgere, sagde han.
Undervejs spurgte vært Søren Lippert:
- Du bekræfter noget i pressen, som en FE-topchef ikke engang vil fortælle om, så er det dig, der udstiller en hemmelighed?
Og Claus Hjort Frederiksen svarer:
- Nu havde DR jo været fremme med det, så det var ikke den store afsløring, jeg kom med.
Claus Hjort Frederiksen bekræftede også, at kabelsamarbejdet er en aftale fra midten af 90'erne.
Søren Lippert: Jeg har læst mig til, at det her er en aftale fra 90’erne indgået mellem Nyrup og Clinton.
Claus Hjort: Ja, sådan har jeg også forstået det.
Søren Lippert. Er du orienteret om det?
Claus Hjort: sådan er det.
Søren Lippert: Tror du eller ved du?
Claus Hjort: Ved jeg.
Sådan lyder landsforræder-paragraffen
Straffeloven § 109
Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 3 år.
