Engell om Simon Emil: Han har været lige lovlig Karl Smart

Det er en 'mega maveplasker' for Simon Emil Ammitzbøll-Bille at regeringen har måtte droppe kommunal udligningsreform i denne valgperiode

Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Foto: Ernst Van Norde
Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Foto: Ernst Van Norde

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har måttet erkende, at der ikke kommer en reform af kommunal udligning i denne valgperiode.

Se også: Ammitzbøll-Bille opgiver udligningsreform

Erkendelsen fra LA-profilen kommer, efter at både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har afvist regeringens forslag med den begrundelse, at det var for socialt skævt. Dermed står Simon Emil Ammitzbøll-Bille noget forpjusket tilbage, lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell:

- Det er en mega maveplasker for regeringen og ikke mindst Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Han har haft til opgave at skaffe en udligningsordning, og det er en aftale, som har haft Løkkes og regeringens allerhøjeste prioritet. Løkke har tidligere betegnet det her som en absolut bunden opgave, siger Hans Engell og tilføjer:

- Kommunerne har brug for klarhed, og hvis der ikke kommer en aftale på plads på området, så vil der være nogle automatiske mekanismer, hvor nogle kommuner i den grad bliver bonnet.

Stor utilfredshed
Ifølge Hans Engell tegner der sig et billede af, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille har været elendig til at lede forhandlingerne om en udligningsordning mellem landets kommuner:

- Jeg har talt med forskellige af forhandlerne, og deres samstemmende billede er, Simon Emil Ammitzbøll-Bille virkelig har kokset. Han har forsøgt at spille Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ud mod hinanden, han har forsøgt at gå bag om ryggen på nogle af forhandlerne og i det hele taget været lige lovlig Karl Smart, siger Hans Engell og fortsætter:

- Han har fuldstændig undervurderet, at det her er en højprioritetssag for Kristian Thulesen Dahl (DF) og Mette Frederiksen (S). Han har helt fejlvurderet deres samspil. Forhandlingsforløbet har været præget af enorm stor utilfredshed - en sjælden utilfredshed hos forhandlerne, siger Hans Engell.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen