Det ser sort ud for Kristian Thulesen Dahl (DF).
DF-formanden er nu ufrivilligt blevet en hovedperson i skandalesagen om misbrug af EU-penge, og det ser mere dystert ud i dag i forhold til i går for Kristian Thulesen Dahl, vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell.
- Sagen bliver nu langt mere alvorlig for Kristian Thulesen Dahl. Det belaster ham yderligere og det går fra gråt til sort, siger Hans Engell.
Det skyldes, at Ekstra Bladet kan afsløre to mails og en række advarsler fra DF-afhopperen Rikke Karlsson, som direkte gør DF-formanden opmærksom på de to EU-fonde.
- Thulesen Dahl har forsøgt at lægge afstand til hele sagen, men det er ikke længere muligt med de oplysninger fra Rikke Karlsson, vurderer den politiske kommentator.
- Rikke Karlssons afsløringer bringer i den grad Kristian Thulesen Dahl i fokus. Han har været advaret, og det har ikke bare været et anliggende for DF's gruppe i parlamentet. Sagen er nu flyttet fra Bruxelles til København, siger Hans Engell.
Løkke efter nye afsløringer: Alvorligt, hvis DF har snydt
Tulle skylder svar
Kristian Thulesen Dahl skylder ifølge Hans Engell at svare på, hvorfor han ikke reagerede langt tidligere i sagen, hvor Dansk Folkeparti indtil videre har godkendt at betale 2,2 millioner kroner tilbage til EU.
Sagen har kostet i partikassen, men den kan også komme til at koste vælgere.
- Det er en sag, som vælgerne er optaget af, og det kan komme til at koste mange vælgere, siger Hans Engell, der henviser til en meningsmåling i Jyllands-Posten i dag, hvor Dansk Folkeparti får 16 procent af stemmerne og dermed mister otte mandater.
Samtidig kan skandale-sagen få en vis betydning for de forhandlinger om topskat, boligskat og økonomien i 2025, som lige nu er i gang på Christiansborg.
Liberal Alliance truer med valg, men sagen får ikke DF til at smile ved udsigten til en tur i stemmeboksen.
- Det er ikke noget der gør, at Kristian Thulesen Dahl og DF har lyst til et folketingsvalg den næste måned, men det er svært at sige, om det kommer til at påvirke forhandlingerne, siger Hans Engell.
Tulle overhørte advarsler: Nu svarer han igen
DOKUMENTATION: Læs advarslerne fra Rikke Karlsson i bunden af artiklen (under grafik)
***
DOKUMENTATION
Rikke Karlssons 1. mail:
(Du kan åbne dokumentet og se kommentarer til udvalgte dele af det - på mobil: tryk dokumentet op i fuld størrelse)
Rikke Karlssons 2. mail:
(på mobil: tryk dokumentet op i fuld størrelse)