Annonce:
Annonce:

Engell: Skattesag kan nedslide V-toppen

Hvis sagen kører de næste par år, skal tunge Venstre-ministre skal tilbringe megen tid i vidneskranken lige op til det kommende folketingsvalg, vurderer politisk kommentator Hans Engell

Storsvedende Løkke har en elendig sag, som kan koste dyrt for Venstres formandsskab, mener Hans Engell. Foto: Jens Dresling/Polfoto, Jakob Boserup og Ernst Van Norde
Storsvedende Løkke har en elendig sag, som kan koste dyrt for Venstres formandsskab, mener Hans Engell. Foto: Jens Dresling/Polfoto, Jakob Boserup og Ernst Van Norde
Annonce:
Følg Politik

- Vi skal se ud ad forruden, sagde Lars Løkke ti gange i går, da han hårdt presset i Folketinget måtte forklare, hvordan regeringen vil håndtere flertallets krav om en dommerundersøgelse om skandalerne i Skat.

I folketingssalen gik det nogenlunde, bl. a. fordi Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl havde forberedt runde og bløde spørgsmål, som Løkke let kunne parere.

Især fordi han havde hejst det hvide flag - regeringen har allerede overgivet sig til en dommerundersøgelse.

Men ved det efterfølgende pressemøde blev en irriteret og affærdigende Løkke klemt op i hjørnet. Efter tre spørgsmål kampsvedte landets statsminister.

Spørgsmålet lød: ' Kristian Jensen har påtaget sig et medansvar for skattekatastrofen.

Annonce:

Gør du det samme for i din tid som finansminister at have haft medansvar for milliardskandalerne?' Løkke forsøgte at padle udenom ved at sige, han ikke rigtig vidste, hvilken type ansvar hans finansminister havde påtaget sig, men han tog da rundhåndet gerne ansvar for alt i sin tid som minister.

Kort sagt: Løkke ville hverken vedkende sig fejl eller forsømmelser, og i øvrigt skulle vi kigge ud ad forruden. Han vil hellere koncentrere sig om, hvordan skattevæsenet overlever de kommende år, end hvem der har ansvaret for, at milliarderne væltede ud af kassen på grund af fatale fejlbeslutninger og manglende styring i Skat.

Hvor dårlig en sag har Løkke egentlig?
Han har en elendig sag, for i langt det meste af perioden har de tunge ministre i Skatteministeriet, Finansministeriet og Statsministeriet været Venstre-folk. Skatteskandalen er simpelt hen Venstres sag.

Og den kan kaste lange skygger over partiet, hvis konklusionerne bliver tilstrækkelig hårde.

Annonce:

Hvem er mest i farezonen?
Det er Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen. Løkke forsøgte i går ligesom Kristian Jensen at kaste ansvar på andre skatteministre, og ingen tvivl om, hele rækken vil blive kølhalet i undersøgelseskommissionen, når de skal vidne. Men de fleste har kun siddet kort. De tunge drenge er Løkkes folk. De risikerer at blive slidt ned.

Hvorfor?
Fordi en langvarig dommerundersøgelse vil åbne for en hård nedslidning af Venstres stærkeste profiler. Hvis sagen kører de næste par år, hvad Løkke i går regnede med, betyder det, at tunge ministre skal tilbringe megen tid i vidneskranken lige op til det kommende folketingsvalg.

Annonce:

De fleste kommissioner er jo endt med, de centrale profiler blev frikendt?
Ja, men vælgerne danner sig alligevel en mening om, hvorvidt Løkke og Jensen er skyldige eller ej. Det afhænger ikke af, om de formelt bliver frikendt til sidst. Vælgerne vil efter vidneafhøringerne spørge sig selv: Svarer han ærligt? Virker han, som om han har noget at skjule? Kan han ikke huske, hvad der er sket, eller lyver han? Skattesagen har også andre konsekvenser, for den flytter fokus fra regeringens politik. Efterårets dagsorden tyder ikke på, Løkke kan komme igennem med ret meget. Skattesagen gør det ikke bedre og vil næppe få vælgerne til at elske regeringen højere.

Men hvad ser du som den største risiko?
At skattesagen eksploderer på grund af hårde opgør mellem (tidligere) topembedsmænd og ministrene. Mange af de ledende folk i Skat er nu ude. De kan sige, hvad de vil uden konsekvens for karrieren.

Og de vil tale rent ud af posen uden hensyn til politikerne.

Jeg kan godt forestille mig, at der hos nogle embedsmænd er en oplevelse af, de har taget hele skraldet, mens politikerne gik fri. Nu skal sandheden frem i vidneskranken.

Det kan give nogle ordentlige drøn som f. eks. i Tamilsagen.

Hvad med politikerne?
De er jo heller ikke enige. Meget interessant henviste Kristian Jensen i går til strukturreformen, som Løkke var hovedmand for. Det var den, der havde haft negativ betydning for EFI-skandalen i Skat.

Modsat bagatelliserer Løkke dette aspekt.

Den kommer de til at tage ved vidneafhøringerne.

Annonce:

Men nogle juridiske eksperter har sagt, der alligevel ikke kan gøres noget juridisk ansvar gældende, så hvorfor denne undersøgelse?
Rent vrøvl. Der kan både blive tale om ministeransvar og embedsmandsregler. Og dermed jura. Det er klart, at ingen bevidst har ønsket at gøre det nemt at snyde i skat, men spørgsmålet er jo, om ledende ministre og embedsmænd har overset advarsler, ikke taget indvendinger alvorligt og bevidst handlet mod bedre vidende.

Plus muligvis vildledt eller misinformeret Folketinget. Der er masser af jura i den sag.

Hvad sagde Folketinget?
Allerede da skatteskandalerne var i deres start, blev der af Folketinget stillet stærkt kritiske spørgsmål om centraliseringen af Skat.

Nu er spørgsmålet: Hvad skete der med de meget klare advarsler? Hvad er blevet svaret? Fik Folketinget korrekte svar?.

Hvad er så konklusionen?
Løkke står foran en langvarig møgsag.

Den vil handle om, hvordan skatteyderne kunne blive snydt for så mange milliarder, og hvem der havde ansvaret. Og den vil bore i de gamle spørgsmål: Hvorfor skulle der skæres så hårdt på ressourcer og medarbejdere i Skat? Det var velfærdsstatens maskinrum, der blev sat ud af kraft.

Var det for at spare penge? Var det, fordi man bare syntes, kommunerne ikke skulle beregne og opkræve skat? Eller var der nogle, der så et politisk potentiale ved at trække tænder ud af Skat? Løkke og Kristian Jensen får helt sikkert masser af taletid i vidneskranken.

Holger K. overhørte advarsler: Søsatte skandale-system

DF og S i skattekrig: Vil have ram på Kristian Jensen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: