Engell: Troels Lund-næse er pinlig for alle parter

Onsdag morgen fik Troels Lund Poulsen en næse for sin rolle i skattesagen mod Helle Thorning. En uværdig og pinlig sag for både rød og blå blok, mener Hans Engell

Troels Lund Poulsen har fået sin næse onsdag morgen (Foto: Polfoto)
Troels Lund Poulsen har fået sin næse onsdag morgen (Foto: Polfoto)

Et rødt flertal i underudvalget i Udvalget for Forretningsorden besluttede onsdag morgen at give Troels Lund Poulsen en næse for sin rolle i skattesagen mod Helle Thorning og Stephen Kinnock.

Men ifølge Hans Engell er der ikke ret meget positivt at sige om forløbet, uanset om du er på rød eller blå stue.

- Det hele er endt i politiske mudderkastning, og det er ikke et særlig værdigt forløb for Folketinget. I mine øjne er det den mest alvorlige administrative skandale i 20-30 år, så det burde være håndteret anderledes, siger Hans Engell til Ekstra Bladet og langer ud efter både rød og blå blok.

- Det er en ualmindelig amatøragtig måde, som rød blok har håndteret sagen. Det pinlige er jo, at der ikke er ret meget sætte på Troels Lund Poulsen fra skattekommissionens side.

Se også: Troels Lund får næse i skattesag

- De har selv siddet og nusset med beretningen i stedet for at bede Folketinget om at ansætte et par jurister til at kigge på det. Det har betydet, at beretningen er halvpinlig og på nogen måder forkert.

Men selv om det er rød blok, der har bragt næsen på banen, så slipper blå blok heller ikke for kritik.

- Blå bloks modsvar har været mindst lige så polemisk, når de forsøger at Helle Thorning-Schmidt og hendes mand ind i sagen ved at sige, at det er deres revisor, der har skabt bøsserygterne.

Men selv om Troels Lund Poulsen nu har en rød næse på cv'et, så får det næppe den store betydning for hans politiske karriere, vurderer Hans Engell.

- Sagen ender i ingenting ,og Troels Lund Poulsen kan være helt ligeglad. Det vigtigste for ham var,  at Løkke har sagt, at han godt kan blive minister igen. Dermed har Løkke givet ham ridderslaget, og så er næsen ligegyldig, fortæller Hans Engell.

Se også: En dødssyg næse

Et flertal bestående af Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten giver Troels Lund Poulsen næsen, fordi han brød sin tavshedspligt og gav forkerte oplysninger til Skattesagskommissionen.

Det afviser Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance. De hæfter sig ved, at Skattesagskommissionen frifandt Troels Lund Poulsen for mistanke om at påvirke SKAT Københavns sag mod Thorning og ægtemanden samt læk af oplysninger.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere