Engell: Ubehagelig og alvorlig

Spion-sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste presser forsvarsminister Trine Bramsen, vurderer Hans Engell

Hans Engell mener, at FE sagen er ubehagelig og alvorlig for forsvarsminister Trine Bramsen. Foto: Jens Dresling
Hans Engell mener, at FE sagen er ubehagelig og alvorlig for forsvarsminister Trine Bramsen. Foto: Jens Dresling

Det er 'ubehagelig og alvorlig' sag om Forsvaret Efterretningstjeneste, som forsvarsminister Trine Bramsen (S) er havnet i.

Sådan lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell.

Forsvarsministeren er under massiv kritik fra oppositionen, hvor flere partier mener, at hun bør være ryge ud af vagten som minister.

Kritikken går på, at Bramsens håndtering af sagen - ved bl.a. at sende flere ledende FE-medarbejdere hjem - kan have skadet Danmarks forhold til USA.

- Hun er presset, konstaterer Hans Engell.

- Der er opstået en diskussion om håndteringen af sagen. Det er blevet en diskussion om, hvorvidt Trine Bramsen burde have klaret sagen internt, inden den mundede ud i den berømte pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenester, fortsætter han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hans Engell. Foto: Ole Steen
Hans Engell. Foto: Ole Steen
 

Pernille Vermund (NB) mener, at Trine Bramsen (S) bør ryge ud af klappen som forsvarsminister. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 16. sep. 2020 - kl. 17:21 Vermund: Bramsen skal ud!

Buldrer løs
Det var således en pressemeddelelse fra tilsynet, der fik sagen til at rulle. Her rettede man en skarp kritik af FE. Tilsynet pegede bl.a. på, at efterretningstjenesten har indhentet oplysninger om danske statsborgere, som muligvis strider mod loven.

Men ifølge kritikerne burde forsvarsministeren have sørget for, at alt dette blev håndteret internt - i stedet for buldrer det nu løs i offentligheden. 

- Det er meget svært at vurdere, om hun kunne have håndteret den anderledes, når vi ikke har en fast tidslinje over forløbet.

- Hvad blev Forsvarsministeriet orienteret om, og har man vidst, at den pressemeddelelse havde en så skarp udformning?, spørger Engell og påpeger:

Noget af et problem
- Det her handler også om, at man har været meget længe om at få lovforslaget på bordet om den undersøgelse, der nu skal iværksættes.

- Sagen har fået lov til at køre politisk og i medierne, uden at man fået hånd på undersøgelsen. Pludseligt begynder mediernes afdækning og den politiske debat at overhale det forløb, hvor en kommission skal nedsættes.

- Det er noget af et problem for regeringen, siger han.

256 kommentarer
Vis kommentarer