Politisk kommentator Hans Engell svarer hver uge på spørgsmål fra læserne.
Går du og tumler med et politisk spørgsmål, så send det til Hans Engell på engell@eb.dk.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hvor har Mette Frederiksen samlet skatteminister Jeppe Bruus op? Manden er jo åbenlyst ubegavet. Hørte ham tale om den milliardgæld, som udenlandske studerende efterlader som regning til os ’dumme Dänen’.
Bruus havde en lang syg forklaring, men ingen løsning. Smid dog det fjols ud. Hvad gør vi? Det kan da ikke være rigtigt, vi skal punge ud til luddovne udenlandske studerende, der bare rejser og vi ser aldrig en krone
Henny Christiansen, Gladsaxe
Kære Henny
Spot on. Det er en skandale med den enorme SU-gæld. Faktisk stiger udlændingenes samlede gæld hurtigere end vandstanden i Limfjorden under et stormvejr.
På tre år er den misligholdte SU-gæld nemlig vokset fra i alt 800 millioner kroner til 1,3 milliarder, og lige nu er der 18.000 udlændinge, som har en gæld til skattefar.
Hvorfor får vi ikke pengene:
1) Fordi de studerende tager røven på os og rejser. De ved, udsigten til at få pengene ud af dem er små, så de starter deres liv som boglærde som fupmagere.
2) De lande, de flytter hjem til, gider ikke rigtig hjælpe os med at inddrive penge fra egne borgere. Ikke engang de nordiske. Det er jo penge til Danmark og ikke dem selv.
3) EU kan ikke hjælpe meget bl.a. fordi vi ikke er med i det retlige samarbejde, som bl.a. dækker dette område.
Så alt i alt skal vi lægge SU-systemet om, hvad ikke er sket trods årevis massiv kritik.
Venlig hilsen Hans
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Pengene kommer fra statskassen
Når jeg læser i Ekstra Bladet, at ’pigen fra Hongkong’, grevinde Alexandra, og hendes børn bliver pelset for millioner af kroner af sine eks-forbindelser, tænker jeg på en ting: Er det ikke os skatteydere, der betaler det hele?
Hun har ikke selv tjent en krone her i landet.
NielsV. Svendsen, København S
Kære Niels
Tjent og tjent. Grevinden giftede sig jo med prins Joachim med de fordele og ulemper, det indebar. Herunder årlige millioner fra statskassen. Da de blev skilt i 2004, tildelte regeringen hende en årlig ydelse på 2,4 mio. kr.
I 2017 besluttede Alexandra at frasige sig ydelsen fra det tidspunkt, den yngste søn, Felix, fyldte 18 i 2020. Der var dog ét forbehold.
Grevinden er ikke omfattet af nogen pensionsordning, og derfor vil hun fra det tidspunkt, hvor hun ikke er erhvervsaktiv, modtage et beløb svarende til en tjenestemandspension.
Så svaret er ja: Pengene kommer fra statskassen.
Venlig hilsen, Hans
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Kamp mod mindsteløn
Du skriver, at det kan blive spændende at se, om domstole kan acceptere kvindelig værnepligt, når grundloven kun taler om ’mænd’.
Jeg synes, du skulle se på, at grundloven er blevet bøjet mange gange siden 1953. Eksempelvis taler den hele tiden om ’kongen’, mens det i dag handler om ’regeringen’.
Og grundloven har da også været bøjet mange gange i EU-sammenhænge. Danmark bestemmer selv vores social- og arbejdsmarkedspolitik, hvilket ikke forhindrer EU i at diktere os regler for mindsteløn og barselsorlov. Det siger domstolene intet til.
Jens Robart Nielsen, Aarhus S
Kære Jens
Grundlovsfædre- og mødre mente i 1953, at grundloven kunne rumme både medlemskab af NATO og EF.
Med hensyn til de to områder du nævner, har Folketingets accepteret EU’s regler omkring barselsorlov, som trådte i kraft i august sidste år. Når det gælder mindstelønnen, har regeringen derimod valgt at lægge sag an ved EU-Domstolen for at få annulleret EUs nye mindstelønsdirektiv, der blev vedtaget i oktober sidste år.
Både de danske politikere og arbejdsmarkedets parter har været skarpt mod ideen om mindstelønninger. Det strider nemlig mod den danske model, hvor politikerne normalt blander sig uden om forholdene på arbejdsmarkedet heriblandt spørgsmålet om løn.
Derfor skrev den nye SVM-regering også i sit regeringsgrundlag, at den ville anlægge sag ved EU-Domstolen mod Europa-Parlamentet og Rådet for at få sat en stopper for direktivet.
Jeg går ud fra, at regeringen vil godkende dommen fra EU og ikke lægge sag an ved Højesteret. Det ville eller være en spændende politisk og juridisk øvelse: EU-domstol mod Højesteret.
Venlig hilsen Hans
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Dyr sag mod Riskær
Burde der ikke være en kølig jurist i anklagemyndigheden, som kunne skære igennem og få besluttet, at en sag mod Riskær Petersen kunne munde ud i en frifindelse. og at der derfor ikke rejses tiltale.
Tænk hvad sagen har kostet. Jeg kan bedre forstå, staten en gang imellem taber skattesager for at få tolket skattelovene, hvor der kan være mange penge på spil. Men det er jo på ingen måde tilfældet her.
Hans Glendrup, Køge
Kære Hans
Anklagemyndigheden må efter loven kun rejse tiltaler, hvis de mener, en sag fører til domfældelse. Derfor må vi gå ud fra, at denne vurdering er foregået omhyggeligt og seriøst hos anklagerne.
At anklagemyndigheden taber sager er jo ikke ensbetydende med, de ikke passer deres arbejde eller er dårlige jurister. Selv byretter og landsret dømmer jo forskelligt.
Venlig hilsen Hans
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Alt det bedste fra Hans Engells brevkasse
--------- SPLIT ELEMENT ---------
