Det ligner foreløbig en tynd sejr for ja-siden. I hvert fald giver meningsmålingerne flertal for afskaffelse af vores forbehold overfor EU's forsvarssamarbejde.
Men tallene er sprøde, og det kan sagtens ændre sig. Valgkampen slæber sig afsted, og indtil videre har det været svært at finde ud af, hvad det egentlig handler om, og hvad partierne mener. Jeppe Kofod taler mere sort end nogensinde. Selv stemmesedlen gik der kuk i.
De to tidligere afstemninger om euro og retligt samarbejde var også en rodet, uoverskuelig omgang.
Denne gang er det hele endnu mere absurd, fordi der ikke er givet nogen troværdige begrundelser for afstemningen. Tværtimod findes der mængder af stærke citater fra skiftende ministre, herunder Mette Frederiksen, Jeppe Kofod og Trine Bramsen imod en afstemning.
Så hvorfor nu den modsatte mening? Krigen i Ukraine? Såvidt jeg ved, har EU's forsvarsdimension ikke spillet ringeste rolle i den sammenhæng og kommer heller ikke til det.
Der hersker også usikkerhed om fremtiden for EU-forsvarssamarbejdet, hvis det går fra at være mellemstatslig til forpligtende, overnationalt?
Og hvorfor skal Danmark pludselig opstille enheder, der kan indgå i en EU-styrke, når vi allerede i dag har store vanskeligheder ved at opfylde Natos styrkemål? Skal vi bare lade de samme soldater tælle med to gange - i EU og Nato?
Man må slet ikke ikke bruge udtrykket 'EU-hær', men hvad skal man ellers kalde 5.000 soldater, som EU vil oprette som en udrykningsstyrke? Hvis det ikke er en EU-hær, hvad er det så?
Sandheden er jo, at de to lande, som virkelig yder Ukraine hjælp, der fylder noget, er USA og England. Vi andre gør det i den målestok, vi kan klare. Men jeg vil vædde på, at uden bistand fra USA, England og formentlig andre venligtsindede, men ’lavtflyvende’ lande, ville Ukraines efterretningsbillede af russernes bevægelser ikke være så knivskarpt, som det er.
Man skal være meget naiv, hvis man tror, Ukraine har kunnet holde russerne stangen så effektivt og så længe uden en ekstremt avanceret teknologisk bistand både med krigsmateriel og efterretninger.
Og det er hverken EU, Tyskland, Frankrig endsige Italien, der har ydet stort her. Tyskerne kan stadig ikke finde ud af, om de vil yde effektiv våbenhjælp eller ej. Faktisk har de tyrkiske droner været mest effektive.
Men tilbage til EU-afstemningen: Uanset om det bliver ja eller nej, får den ingen betydning for krigen i Ukraine. Og bagefter? Udsigten til, at EU-landene kan opbygge et effektivt militært forsvar, er meget lille. I en verden med atom-, kemiske og biologiske våben, vil EU aldrig have noget ultimativt svar.
EU-forsvaret bygger end ikke på en kollektiv sikkerhedsgaranti. Danmark kan blive besat ti gange, uden at et eneste af de andre EU-lande har nogen pligt til at komme os til undsætning. Jo, som Nato-lande, men ikke via EU.
Spørgsmålet er så, om vi kommer tættere ind 'til hjertet af EU', hvis vi dropper forbeholdet? Sådan vil et ja-flertal udlægge det, men i den virkelige verden har det næppe større betydning. Det er interessant, at man ikke fra forsvarets rækker har hørt et højt råb om at komme med i EU-forsvaret.
Muligvis fordi de fleste ved, det ikke betyder ret meget og vil koste os en del ressourcer, som trækkes fra andre steder. Og fordi de, der har deltaget i møder i EU's forsvarsdimension, ved, der spildes uendelig meget tid på meget lidt.
Det mærkelige ved denne valgkamp er, at ingen af partierne præcist har forklaret, hvad det handler om. V og K går i valgkamp med nogle plakater, der ligner en invitation til filmaften med 'Soldaterkammerater på manøvre'. Dansk Folkeparti kører den frække linje, hvor EU-forsvaret stilles op overfor Nato.
Hvem tror vi mest på?
Tankevækkende er, at ja-siden også denne gang har valgt den defensive linje. At forklare alt det, der IKKE vil ske, hvis vi siger ja. Vi bliver IKKE tvunget til at deltage i noget, vi ikke vil være med til. Vi tvinges IKKE til konkrete beslutninger, for samarbejdet er mellemstatsligt, IKKE overnationalt. Endnu.
Indtil videre har det været meget småt med ja-sidens visioner for samarbejdet. Hvad godt vil det indebære for Danmark. Hvorfor er det vigtigt at opholde sig 'i hjertet af EU'.
Og hvorfor var det fuldstændig ude i hampen at ville røre ved forsvarsforbeholdet for nogle måneder siden, når det nu er kernen at dansk sikkerhedspolitik? Ukraine?
Nej, for EU-forsvaret har intet med krigen i Ukraine at gøre, og frygten for, at USA ville droppe Europa, viste sig med præsident Joe Biden at være forkert.
Og tak for det.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
'Det er hypoteser og lidt enerverende i den europæiske debat, at vi diskuterer myter, som ikke har hold i realiteterne', siger udenrigsministeren.
Var det en myte, at 'unionen er stendød'? Eller 'dansk økonomi vil lide ubodelig skade, hvis vi ikke er med i euroen' eller 'hvis vi siger nej til at afskaffe retsforbeholdet, er det en gave til pædofile, narkohandlere og menneskesmuglere'?
Helt ærligt, Jeppe. Hvem skabte myterne?
'Tænk engang, der i Danmark findes miljøer, hvor opretholdelsen af familiens ære er så afgørende, at danskhed bruges som skældsord.
Der er åbenbart behov for at sige klart: Man kan aldrig blive for dansk i Danmark.'
Godt sagt.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
