Engells analyse: 'De Radikale smadrer os - igen'

Raseriet hos Socialdemokraterne er ikke til at tage fejl af, mener Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell

Helle Thorning-Schmidt og Morten Østergaard (Foto: Jens Dresling)
Helle Thorning-Schmidt og Morten Østergaard (Foto: Jens Dresling)

Socialdemokraterne er rasende over De Radikale, og især at Morten Østergaard næsten dagligt spiller ud med forslag, som er den rene gift for Thornings ellers så effektive valgmaskine.

Rasende over, at Bjarne Corydon dagligt må tage opstilling ude på villavejen på Amager og forklare, at De Radikales politik altså ikke er regeringens eller Socialdemokraternes.

Men det er værre endnu. For Morten Østergaard har – efter socialdemokratiske kilders opfattelse – systematisk under denne valgkamp præsenteret kontroversielle og besværlige R-forslag præcis de dage, hvor Thorning skulle i tv-dueller med Lars Løkke, eller hvor S havde planlagt præsentation af egne forslag.

Smadrer os igen igen
Eller som en top-socialdemokrat formulerer det: 'Nu smadrer De Radikale os igen-igen-igen'. Hentydningen er klar nok – han tænker på de tidligere valgsejre, der gik i brokkassen, fordi valgkampen handlede om udlændinge- og retspolitik, og Socialdemokraternes forsøg på at ligne strammere strandede konstant på radikale meldinger om at ville en helt anden vej.

Det var situationen for Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft og Thornings første valg. Lykketofts opfattelse var, at det var to kvindelige politikere, der havde ødelagt hans valgchancer – nemlig den radikale Marianne Jelved, som fuldstændigt undergravede Socialdemokraternes positioner på udlændingeområdet, og den daværende socialdemokratiske politiker Karen Jespersen, der ville have sit parti til at føre en langt strammere kurs, end den Lykketoft kunne få flertal for internt. Under massivt dobbeltpres endte det med en klar blå sejr.

Hos Socialdemokraterne er frygten, at det samme er ved at ske denne gang – at Løkke simpelthen får foræret den ene håndfuld gode argumenter mod Thorning efter den anden af de radikale. Løkke kan bare henvise til, at R vil noget helt andet end S, og han forhandler ikke med ’en halv regering’ – og i øvrigt så ved vi alle sammen; ’at når det kommer til stykket, er det de radikale, der bestemmer’.

Ude af fodslag
Det er sjældent, man har set to regeringspartier så meget ud af fodslag ved et folketingsvalg som S og R ved dette valg.

Koordineringen mellem de to partier har under valgkampen været lig nul. Bortset fra kontakter mellem partiers presseafdelinger har der stort set ikke været dialog mellem de ledende politikere. Alle fører deres egen valgkamp.

For de radikale handler det om at holde på de vælgere, som nu for alvor flygter til Liberal Alliance og Alternativet – begge partier ledet af tidligere radikale MF’ere.

S kæmper både for mandater, men især for regeringsmagten.

Hvis de er sure, så må de være det
Hos De Radikale ryster man på hovedet over den socialdemokratiske jammer.

'Vi er to partier, der fører hver vores valgkamp. Hvis S er sure, må de jo sige det – men de tager nu heller ikke specielt hensyn til R. Når de hele tiden taler om nye stramninger bl.a. på udlændingeområdet. Det er ikke vores politik', siger en central radikal kilde.

I Thornings lejr giver uenigheden med De Radikale betydelig nervøsitet. Man ser situationen gentaget fra valgene i 2001, 2005 og 2007. Alle valg, der blev tabt på grund af udlændingedebatten og radikale særmeldinger.

Denne gang er listen over uenigheder imidlertid ualmindelig lang og konfliktfyldt og handler både om den økonomiske politik, boligen og det retspolitiske.

Værst er stridighederne om udlændingepolitikken. Ved folkemødet på Bornholm sagde Morten Østergaard således, at det var forkert, når Venstre hævder, at regeringen har lempet udlændingepolitikken 31 gange.

Forbedringer - ikke lempelser
'Man glemmer, at det snarere er 40 eller 45 forbedringer, vi har foretaget på området. Hvis man er stolt af det, man har lavet, hvorfor så underdrive det', sagde Morten Østergaard og ramte dermed ind i det minefelt, hvor S er allermest sårbar.

Men uenighederne har også handlet om boligskat – et andet ekstremt giftigt område for S. R vil have højere pensionsalder, stramning af rådighedsreglerne i dagpengesystemet og senest forslag om, at det skal være lettere for udenlandsk arbejdskraft at komme ind i landet. Alle forslag har mødt total afvisning fra S – i hvert fald på denne side af valget.

Men hvorfor kører R så hårdt på, når de ved, at S bliver rasende?

Fordi de har brug for profil. Brug for at lægge en klar kant til de blå partier og Thorning/Corydon, som har haft meget travlt med at løbe efter Løkkes forslag, så snart de var præsenteret. S har endog erklæret sig klar til en aftale med V om boligskatten, selv om det er lodret imod De Radikale. Og alle stramninger på rets- og udlændingeområdet har S ikke clearet med R.

Vil søge mod Løkke
Hvilken betydning vil uenigheden så få?

Bliver der blåt flertal efter valget, vil der blive koldt mellem R og S. Så vil Morten Østergaard søge indflydelse i forhold til Løkke, og de radikale vil ikke bruge mange kræfter på S. Med rødt flertal skal Thorning og Østergaard lægge alle sure miner væk og forhandle regeringsgrundlag.

Det vil vare nogle dage og formentlig blive temmelig højrøstet. Men det ender i enighed. Det er det eneste, der er helt sikkert.

181 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere