Engells analyse: Nu er det alles kamp mod alle

Østergaard og Pape kører solo over for Helle og Løkke – nu gælder det kun egne mandater, ikke blokken

Partilederne kører sololøb og tænker mere på egne mandater end på hele blokken, lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell (Foto: Jens Dresling)
Partilederne kører sololøb og tænker mere på egne mandater end på hele blokken, lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell (Foto: Jens Dresling)

Nu er valgkampen gået ind i den afgørende fase, og det er blevet alles kamp mod alle.

Thorning og Løkke har det ikke bare svært med hinanden. Også deres to mindre legekammerater – Morten Østergaard og Søren Pape Poulsen – giver dem hovedbrud. Søndag meldte den radikale partileder benhårdt ud, at partiet vil sænke skatten i top og bund med 13 mia. kr. Et forslag, som er lodret imod den socialdemokratiske politik. Men de radikale er ligeglade. Skal de fortsætte i regering med S, har de også en stribe krav, de vil have med.

I går var det Søren Papes tur, da han lagde et konkret og benhårdt udspil til et nyt kontanthjælpsloft på bordet, som vil indebære, at der altid sal være mindst 3000 kroners forskel mellem arbejdsindkomst og passiv forsørgelse. Forslaget vil betyde, at en enlig på kontanthjælp med tre børn mister næsten 3000 kr. om måneden efter skat. Et ægtepar med et barn, hvor begge er på kontanthjælp, vil blive barberet for 4800 kr. om måneden. De 1,4 mia., som forslaget vil skæppe i statskassen, skal bruges til at nedsætte beskæftigelsesfradraget.

Tid på ikke at forklare
Dermed fremlægger de konservative et helt præcist udspil, mens Venstre har brugt et par år på at tale om et nyt, moderne kontanthjælpsloft uden at kunne præcisere, hvor grænserne gik. Lars Løkke har de sidste par år skullet bruge utrolig meget tid på IKKE at forklare, hvad Venstres forslag gik ud på. Nu lægger de konservatives udspil yderligere pres på Løkke, for hvad vil han egentlig med kontanthjælpen?

Og hvad er det så lige, der gør, at de to mindre partier nu melder sig på banen med udspil, som de ved vil skabe problemer for de to store, som de i øvrigt planlægger at sidde i regering sammen med?

Svaret er ligetil: Det handler om vælgere. Det handler om, at både R og K står til at tabe mandater, og i valgkampens slutfase lægger de forslag på bordet, der skal optimere stemmeandelen. De radikale håbe at kunne tiltrække borgerlige midtervælgere, der vil have topskatten ned eller helt væk – også selv om prisen bliver en højere boligkat. Og for de konservative drejer det sig om at skaffe synlighed og overhale Venstre indenom i forhold til erhvervsliv plus de lønmodtagergrupper, som ER i arbejde. Eller med Papes ord ’at genskabe respekten for hårdt arbejde’.

Vil stjæle vælgere
De konservative lægger ikke skjul på, at de håber på at kunne nappe vælgere fra Lars Løkke, som i forvejen døjer med et muligt mandattab på 10-12 pladser i Folketinget plus tabt regeringsmagt. Meningsmålingerne har de seneste to dage peget stadigt stærkere på en rød regering efter valget.

I de tre andre blå partier, DF, LA og K, begynder følelsen at brede sig, at der alligevel ikke kommer nogen blå regering ud af det kommende valg. Med udsigt til, at Helle bevarer statsministerposten, er der dømt fire års borgerlig ørkenvandring, hvor det handler om at have så mange mandater som muligt. Eksempelvis er det ikke uden betydning for K og LA, om de kan levere et flertal sammen med en SR-regering, hvis muligheden byder sig. Det vil gøre dem mere interessante i den kommende valgperiode, end de har været siden 2011, hvor deres mandater var uden betydning – Venstre skulle med, hvis regeringen ville lave forlig med de blå.

Bagatelliserer udspillene
I begge store partier forsøger man at bagatellisere udspillene fra R og K. Thorning fejede det radikale skatteudspil af bordet med en bemærkning om, at 'det indeholder ikke noget nyt i forhold til, hvad de radikale hele tiden har sagt. Men det er ikke vores politik'...

Hendes problem er bare, at det kan det blive. Ingen forventer, at en rød regering kan enes om et nyt regeringsgrundlag, uden at de radikale kommer igennem med reformkrav inden for skat, arbejdsmarked og sociale forhold. R vil hæve beskæftigelsesfradraget, som alle danskere får, med otte mia. kr., mens topskatten lettes med fem mia., så topskatten fremover kun vil være ni pct. Et forslag, som ligger milevidt fra S-politik. Bjarne Corydon siger, at han ’er lodret imod’ det radikale forslag om topskatten, men vil i øvrigt ikke give nogen garantier.

Nogenlunde samme meldinger kommer fra V og DF om de konservatives kontanthjælps-udspil. Finansordfører Peter Christensen kalder det ’meget ambitiøst’ – hvilket er en politisk betegnelse for noget, man anser for helt urealistisk. Og DF’s ordfører René Christensen synes, at Søren Pape 'går lige hårdt nok til værks' – hvilket er DF's måde at sige på, at de heller ikke støtter forslaget. Kort sagt: Hverken de radikale eller de konservative skal forvente, at deres udspil bliver omsat til politisk virkelighed, men deres makkere taler relativ blødt og pænt til dem. Bag facaden er raseriet dog noget mere udtalt.

Ligeglade
Men R og K er ligeglade. Det afgørende er, at valgkampen nu er på vej ind i den afgørende fase. Alle mod alle. Alles kamp for sig selv og egne mærkesager og mandater. Eller som en krigerisk konservativ kilde i går sagde til mig: 'Nu er det slut med de fine fornemmelser. Nu slås vi for vores egne mandater og ikke for blokkene. Løkke må klare sig selv, vi kan ikke hjælpe ham. Hidtil har vi ført kamp i det åbne landskab. Nu går vi over til kamp fra hus til hus på bajonetter'.

Slutkampen er i gang.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere