Enhedslisten København ramt af voldtægtssag

Et bestyrelsesmedlem i Enhedslisten København har meldt sig selv til politiet i forbindelse med voldtægtssag

Et bestyrelsesmedlem i Enhedslisten København er involveret i en voldtægtssag og er derfor fratrådt sine poster i partiet.

Det oplyser bestyrelsen i Enhedslisten København.

Vedkommende har meldt sig selv til politiet.

- Det er forfærdeligt for offeret, og vi er dybt berørte af det. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at støtte offeret og hjælpe politiet i deres efterforskning.

- Der er nedlagt navneforbud i sagen, og efter ønske fra og af hensyn til offeret og den videre efterforskning, udtaler vi os af samme grund ikke yderligere, skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse.

Den er sendt af bestyrelsesmedlem Maria José Nielsen på vegne af bestyrelsen.

Ritzau har været i kontakt med hende. Hun understreger, at bestyrelsen ikke udtaler sig yderligere i sagen.

212 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere