Enhedslisten: Rossen ikke magtfuld nok til kritik

Enhedslisten har i årevis plæderet for 'afkølings-perioder' til ministre, inden de skifter til lobby-arbejde. Men partiet vil ikke kritisere stabschef i Statsministeriet, Martin Rossens, skift til Danfoss

Enhedslisten har været bemærkelsesværdigt stille i sagen om Martin Rossens jobskifte, men hvad mener de egentlig om, at Mettes højre hånd skifter til det private erhvervsliv? Video/redigering: Tariq Mikkel Khan/Signe Skov

Det er helt okay med Enhedslisten, at Martin Rossen skifter jobbet som stabschef i Statsministeriet ud med en topstilling i industri-giganten Danfoss om bare fire måneder.

Partiet har ellers i årevis været stålsat på at tage et opgør med den gyldne svingdør mellem lobbyister, ministre og topembedsmænd.

Men Martin Rossen er ikke magtfuld nok til at falde ind under Enhedslistens regler, siger partiets demokratiordfører, Rosa Lund.

Martin Rossens (th.) skifte til Danfoss kombineret med regeringens kurskifte om en bro mellem Fyn og Als vækker hård kritik. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 25. jun. 2020 - kl. 09:07 'Vejsidebombe' under Mette: Dybt mistænkeligt!

I 2014 tordnede partiets daværende medlem af Folketingets Præsidium, Per Clausen, ellers imod 'sammensmeltningen mellem lobbyister, topembedsmænd og ministre' hvor der skiftes mellem magtens tinder og 'stillinger, hvor lobbyisme udgør en væsentlig del af arbejdet'.

Han var ikke minister

Og Enhedslisten var også vakse ved havelågen, da Socialdemokratiets tidligere finansminister Bjarne Corydon - Enhedslistens yndlings-aversion - skiftede til konsulentvirksomheden McKinsey seks måneder efter, at han stemplede ud af finansministeriet.

- Når vi foreslår en karensperiode handler det jo ikke, om ministrene hedder Bjarne Corydon eller Karen Hækkerup, det handler om at de har besiddet et erhverv som minister, siger Rosa Lund.

- Var Martin Rossen ikke magtfuld nok til at falde ind under jeres regler, er det det, du siger?

- Ja, det er det, jeg siger. Han har jo ikke været minister.

- Men han sad i Økonomi- og Koordinations-udvalget, som kun de mest centrale ministre gør?

'Måske nok' lobbyist

- Og derfor er det også rigtig fornuftigt, at man nu i Folketinget skal have en snak om, hvad vi gør i de her situationer. Men har har jo ikke været minister, uanset hvordan du vender og drejer det, siger Rosa Lund og fortsætter:

- Jeg synes, at der er forskel på at være minister og blive ansat i en lobby-organisation, og så have den rolle, Martin Rossen har haft og blive ansat i et privat firma. Det er jo to forskellige ting.

Danfoss-formand Jørgen Mads Clausen har ellers sagt, at Martin Rossen 'måske nok' skal bedrive lobby-arbejde for virksomhedens gamle drøm: en bro fra Als til Fyn.

Jørgen Mads Clausen ses her, da København Zoo sidste år åbnede et pandaanlæg. Foto: Ole Steen Dansk politik - 23. jun. 2020 - kl. 15:36 Danboss om Rossen: En privatsag

Men Enhedslisten mener ikke, at det er lobby-agtigt nok til at falde ind under deres regler:

- Danfoss er ikke en lobby-organisation, det er en privat virksomhed, og Enhedslistens forslag går på, at der skal være en karensperiode for ministre, og det her er lidt en anden sag, Brian, og det tror jeg godt, at du ved.

- Nej, det gør jeg ikke. I har også foreslået, at det skal gælde for embedsmænd, og lad os så sige, at man ikke kan kalde ham minister, så var han da i hvert fald embedsmand?

Ud nu

- Enhedslistens forslag går på ministre. Så kan det være, at Ekstra Bladet og dig, Brian, har alle mulige forslag, men Enhedslistens forslag går på ministre, der skifter til lobby-virksomheder.

- Så det er okay med jer, at han skifter til Danfoss den 1. november, selvom han skulle pakke ned og forlade Statsministeriet nu?

- Jeg synes, at han skal stoppe nu, for nu har han fået et nyt job. Men det ville være mærkeligt at lave en karensperiode, og det er heller ikke det, vi foreslår. Vi foreslår en karensperiode for ministre, der skifter til en lobby-organisation, og Danfoss er en privat virksomhed, siger Rosa Lund.

58 kommentarer
Vis kommentarer