Enhedslisten skurer valgsucces: Vi er en magtfaktor

Valgfesten bliver ti ud af ti, siger Enhedslistens Morten Kabell

Morten Kabell nyder en sikker triumf for Enhedslisten, hvis exit poll holder. (Foto: Lars Krabbe)
Morten Kabell nyder en sikker triumf for Enhedslisten, hvis exit poll holder. (Foto: Lars Krabbe)

Teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell (EL) kan se partiets bedste valg nogensinde i horisonten, hvis de to exit polls holder stik.

- Vi er gode til at holde fest i Enhedslisten, og i aften bliver det 10 ud af 10. 11 hvis Løkke ikke kommer til, siger han til Ekstra Bladet.

- Alternativet har nok taget nogle vælgere fra os, så vi ikke går lige så meget frem, som vi kunne have gjort, men det ser ud til, at vi får det bedste valg nogensinde, og vi har stabiliseret os på en måde, som vi gamle rotter ikke havde regnet med. Vi er en væsentlig magtfaktor i dansk politik, påpeger Morten Kabell til Ekstra Bladet.

Han håber dog, at de nordatlantiske stemmer kan hælde til rød fordel.

- Når det er så tæt mellem blokkene, så sender jeg en venlig tanke til Færøerne. Et mandat er et mandat, siger han.

- når vi bliver flere, så skal vi også have mere indflydelse. Vi bliver mere krævende,

Morten Kabells partikollega, folketingsmedlem Finn Sørensen, ved godt, hvad den formodentlige fremgang skal bruges til.

- Vi vil stadig have krav, og vi regner da med at få mere igennem. Og med en svækkelse af de radikale, så regner vi med mere rød politik, siger Finn Sørensen.

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere