Erik Høgh-Sørensen trækker sig som formandskandidat for Dansk Folkeparti

I protest mod Morten Messerschmidt har Erik Høgh-Sørensen valgt at trække sig som formandskandidat. Nu skal alle sejl sættes ind, for at Messerschmidt ikke skal vælges

I søndags var Erik Høgh-Sørensen i debat med de øvrige tre kandidater. Nu har han trukket sig. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
I søndags var Erik Høgh-Sørensen i debat med de øvrige tre kandidater. Nu har han trukket sig. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Før var de fire. Nu er de tre.

I et interview med 24syv siger Erik Høgh-Sørensen, at han trækker sig som formandskandidat.

- Jeg vælger at trække mig fra formandsfeltet i dag efter Morten Messerschmidts mails om eksklusionstanker af mig og alle hans intriger. Jeg ønsker ikke, at Morten Messerschmidt skal være formand for Dansk Folkeparti, og derfor skal oppositionen mod ham styrkes, siger han i interviewet.

Ekstra Bladet har efterfølgende talt med Erik Høgh-Sørensen, der peger på en årsag til at trække sit kandidatur. Han hedder Morten Messerschmidt.

- Jeg trækker mig, fordi jeg i de senere dage er blevet gjort opmærksom på, at Morten Messerschmidt har forsøgt at undergrave mig. Han har aktivt forsøgt af få ekskluderet mig, siger Erik Høgh-Sørensen til Ekstra Bladet.

Ballade i efteråret
Her henviser han til en konkret sag fra Nordjylland, hvor han sidder i regionsrådet. Ifølge Erik Høgh-Sørensen er det en sag om regionsbudgettet, hvor Erik Høgh-Sørensen stemte imod partilinien, der har fået Morten Messerschmidt til at kræve ham ekskluderet.

- Jeg fortryder ikke en millimeter, at jeg stemte imod. Det ville have været forfærdeligt for Nordjylland, siger Erik Høgh-Sørensen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Det skulle efter sigende have startet en større ballade, og i weekenden kunne DR afsløre, at Morten Messerschmidt i oktober aktivt gik efter sin partifælle.

I en række mails til DF's hovedbestyrelse krævede DF-frontfiguren, at der skulle 'statueres et eksempel' over for Erik Høgh-Sørensen.

Morten og kaos
Til Ekstra Bladet fortæller hovedpersonen, at han i dagevis har forsøg at få en forklaring fra Morten Messerschmidt, men uden held. Og nu tager han konsekvensen.

- Det her er en iskold kalkyle. Jeg mener ikke, at mine måske ti procent af stemmerne til formandsvalget skal gå tabt. Det er bedre, hvis de går til enten Merete Dea Larsen eller Martin Henriksen. Det her valgt kommer ikke til at være Morten eller kaos. Det handler nu om, at hvis Morten vinder, så bliver der kaos, siger han til Ekstra Bladet.

Hvis Morten Messerschmidt alligevel skulle ende med at blive formand, har Erik Høgh-Sørensen også planen klar.

- Jeg truer ikke med at trække mig. Jeg truer med at blive, siger han uden at ville afsløre, hvem han peger på som sin kandidat.

Erik Høgh-Sørensen sagde til DF-formandsdebat søndag, at han bliver i DF, medmindre han bliver smidt ud.

DF's fløje i magtkampen

 

Team Messerschmidt

Morten Messerschmidt, næstformand

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi to (Messerschmidt og Peter Kofod, red.) er dem blandt de nuværende medlemmer, som bedst kan sikre, at vi igen bliver et stort, velfungerende og indflydelsesrigt parti, siger han til Berlingske.

 

Team Messerschmidt

Peter Kofod, medlem af EU-Parlamentet

-  Morten vil blive en fantastisk formand. Kig på hans cv – danmarksrekord i personlige stemmer, fantastisk EU-ordfører, god næstformand. Jeg tror, at vi med os to sammen kan bringe ro og stabilitet tilbage i partiet, siger han til Berlingske.

 

Team Messerschmidt

Pia Kjærsgaard, partistifter og tidligere formand

- Blandt kandidaterne er Morten Messerschmidt absolut bedst egnet. Han er velbegavet, uhyre flittig, godt inde i vores politik, utrolig venlig over for folk, og han er præsentabel, hvilket også betyder noget for en formand, siger hun til Berlingske.

 

Team Messerschmidt

René Christensen, finansordfører

- Når der er tre, så skal man jo vælge, og der er jeg slet ikke i tviv. Jeg kommer til at stemme på Morten Messerschmidt, og det vil jeg også opfordre andre til at gøre, siger han til Berlingske.

 

 

Team Messerschmidt

Dennis Flydtkjær, skatteordfører

- Jeg støtter op om Morten Messerschmidt som formand og Peter Kofod som næstformand. Der er brug for en ny retning for Dansk Folkeparti, og jeg kan fuldt ud bakke op om de to, skriver han på Facebook.

 

Team Messerschmidt

Mette Hjermind Dencker, forbrugerordfører

- Mortens projekt er uselvisk, og det er sådan en formand, vi skal have. Det handler om, hvordan vi kan redde partiet som helhed. Det handler ikke om, at Morten død og pine vil gennemtrumfe at være formand, siger hun til Avisen Danmark.

 

Team Messerschmidt

Alex Ahrendsen, boligordfører

- Jeg har kendt ham, siden han var 19 år. For mig er han den perfekte kandidat. Dermed ikke sagt, at han er det perfekte menneske. Men hvem gider have en leder uden fejl? Jeg er derfor fuld af fortrøstning for fremtiden, skriver han i Jyllands-Posten.

 

Team Messerschmidt

Gitte Simoni, byrådsmedlem Roskilde Kommune, regionsrådsmedlem Sjælland

- Jeg kender Merete (Dea Larsen, red.) efter at have siddet i byrådet med hende i otte år, og på den baggrund kan jeg konkludere, at jeg støtter Morten Messerschmidt som ny formand, siger hun til Berlingske.

 

Team Messerschmidt

René Danielsson, byrådsmedlem Bornholm

- P.t. er der ét makkerpar (Messerschmidt og Kofod, red.), som har vist, at de har nosser nok til at tage Dansk Folkeparti det næste skridt. Har man andre tanker, må man komme ud af busken i stedet for bare at sidde og råbe, siger han til Ekstra Bladet

 

Team Messerschmidt

Tobias Weische, formand for Dansk Folkeparti Ungdom

- Han (Morten Messerschmidt, red.) er en sindssygt dygtig politiker. Nok den dygtigste, vi har i Dansk Folkeparti, siger han til TV 2

 

Team Messerschmidt

Kim Christiansen, tidligere trafikordfører, og Pia Adelsteen, tidligere EU-ordfører

- Både Pia og jeg bakker op om Morten Messerschmidt og står som stiller for ham. Konstellationen med Peter Kofod, som er et indlysende politisk talent, er rigtig godt tænkt, siger Kim Christiansen til Ekstra Bladet.

 

 

Team Messerschmidt

Christian Langballe, tidligere indfødsretsordfører

'Dansk Folkeparti skal genrejses som Danmarks nationale parti. Derfor anbefaler jeg Morten Messerschmidt som formand,' skriver han på Facebook.

 

Team Henriksen

Martin Henriksen, byrådsmedlem Stevns Kommune

- Jeg kan ikke understrege nok, at hvis ikke Dansk Folkeparti helt skal forsvinde, så skal vi igen til at være det parti, der tør gå forrest og sige det, som ingen andre tør sige, især i forhold til integrationsproblemerne, siger han til Ekstra Bladet.

 

Team Henriksen

Marie Krarup, integrationsordfører

- Jeg har nogle uenigheder med Martin Henriksen. Men jeg ved, at han er en person, man kan stole på og tale med. Han et ordentligt menneske, der ikke giver sig ud for at være mere, end han er. Jeg tror, at Martin kan blive en god formand for Dansk Folkeparti, skriver hun på Facebook.

 

Team Henriksen

Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører

- Martin Henriksen har en indstilling til udlændinge og det danske arbejdsmarked, som stemmer overens med de holdninger, jeg har, siger han til Berlingske.

 

Team Henriksen

Erik Høgh-Sørensen, byrådsmedlem Hjørring Kommune

I første omgang pegede han på sig selv, men nu har han trukket sig.

- Jeg er efter samtaler i dag med Martin Henriksen og Merete Dea Larsen nået til den konklusion, at jeg vil stemme på Martin Henriksen ved formandsvalget. Jeg understreger samtidig det vigtige i, at gode DF’ere træffer deres egne valg, uanset hvem de stemmer på.

 

Team Henriksen

Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører

Har meldt ud, at han peger på Martin Henriksen som partiets næste formand. Det siger han tirsdag eftermiddag til DR.

- Jeg har tænkt mig at stemme på Martin Henriksen. Han er den, der giver os de bedste muligheder. Han er den, der har den største erfaring i folketingsarbejdet, siger han.

 

Team Dea Larsen

Merete Dea Larsen, byrådsmedlem Roskilde Kommune

- Jeg har ikke siddet på Christiansborg det seneste lange stykke tid, og jeg tror, at det er godt at få en person ind, som ikke har været en del af de åbenlyse uenigheder, der har været, siger hun til Berlingske.

 

Team Dea Larsen

Liselotte Blixt, sundhedsordfører og psykiatriordfører

- Måske havde tingene set anderledes ud, hvis Morten Messerschmidt var kommet med et andet projekt end at stikke knive i ryggen på andre DF'ere.

- Jeg kan ikke lide det og har ikke lyst til at være en del af det, for det er ikke ordentligt. Morten Messerschmidt har i nogen tid forsøgt at vælte vores formand, og det håber jeg ikke, at han bliver belønnet for, siger Liselott Blixt til sn.dk.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+