Det er bare skønt, at Københavns Universitet går videre med undersøgelsen af Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling.
Det er melodien fra forsknings- og uddannelsesministeren, efter universitet har fastslået, at der forekommer 'en række eksempler på plagiat og selvplagiat' i den grundvigske afhandling.
- Jeg ser frem til, at Praksisudvalget går i gang med sit arbejde, skriver han i en kommentar.
Universitet: Esben Lunde har plagieret
Om universitets alarmerende fund udtaler ministeren:
- De foreløbige undersøgelser, KU har foretaget, viser, at der er nogle tekstsammenfald mellem min afhandling og andre publikationer.
- Det mener jeg, der er gode forklaringer på, da jeg har haft en kontraktlig forpligtelse til at formidle min forskning løbende. Skulle jeg have begået nogen fejl i min afhandling, vil det naturligvis ærgre mig gevaldigt. Men det er nok de færreste, der går gennem et arbejdsliv uden at fejle. Det kan også ske for mig.
- Naturligvis ser jeg frem til at høre resultatet af den undersøgelse.
Ministeren understreger, at han selv har sat universitet i sving med undersøgelserne.
- I den seneste tid har der i pressen været mange diskussioner om flere aspekter ved min afhandling, som forskellige forskere har haft forskellige meninger om. De udokumenterede rygter kan man ikke som forsker – og slet ikke som uddannelses- og forskningsminister – have kørende. Derfor har jeg bedt Københavns Universitet om at undersøge min afhandling.
Undersøgelsen fra Praksisudvalget ventes at tage omkring seks måneder.
Nye belastende oplysninger om Lundes afhandling: 'Det er alvorligt'
Kopi-kongen i aktion: Masser af genbrug fra speciale-opgave
Kopi-kongen slår til igen: Se alle eksemplerne
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.