Slagsmålet foregår lige foran ham. Gårdvagten. Han ser dem slås.

Han har råbt med i klyngen forsamlet om de to slagsbrødre.

Men nu har han set nok.

Søren Espersen har set nok.

Han løfter fløjten. Og blæser til.

Den mangeårige stærke tidligere næstformand i Dansk Folkeparti kalder nu til fornuft og samling om flaget med 48 timer til formandsvalget.

Men først en opsang til Pia Kjærsgaard og i parentes bemærket Kristian Thulesen Dahl, der også bør spidse ører.

- Der er to fløje. Det er der også i folketingsgruppen. Derfor er det pinedød nødvendigt, at de to tidligere formænd træder i baggrunden. Og giver den nye leder opbakning. Det kan jeg ikke forlange. Men det vil jeg kræve.

Åndehul
Søren Espersen taler i telefon med Ekstra Bladet fra sit hjem på Sydsjælland. En diskusprolaps tvinger ham til at blive hjemme fra afstemningen på søndag i Herning.

I morges hørte han Radio4. Det kunne lige så godt have været P1. Ud af højtaleren strømmede Kristian Thulesen Dahl, der daskede til partistifter Pia Kjærsgaard, fordi hun har grebet ud efter en plads i ledelsen i partiet under Morten Messerschmidt, skulle han vinde.

Søren Espersen er enig med sin nuværende formand.

- Den nye leder skal have åndehul og ikke have en tidligere leder siddende i hovedbestyrelse eller gruppebestyrelse.

- Det vil jeg gerne advare mod, at hun gør. Også Kristian, i øvrigt. Der er brug for alle. De skal have en god rolle efter formandsvalget. De skal bare ikke ind i styringen af partiets styrende organer. Det vil være umuligt for en ny leder at tackle.

- Men Pia Kjærsgaard vil åbenbart kun holde mund, hvis dem, som har truet med at gå, holder mund ...

- Det ved jeg godt. Min opfordring er bare, at begge de to tidligere partiledere holder sig i baggrunden, når der skal vælges gruppeledelse. Så den ny leder kan få plads.

Meget, meget dårlig idé
- Tidligere ledere skal sætte sig nede bagved og så passe deres ordførerskab. De skal ikke med i partiets ledelse. Det er for stærk en magt.

- Pia Kjærsgaard mener, at hun skal tilbage og have stor indflydelse i partiet?

- Det har hun selv ønsket, forstod jeg.

- Det er en meget, meget dårlig idé. Lige så dårlig idé, som hvis Kristian sad i partiledelsen efter det her.

Men nu har vi snakket nok om uenighed. lader Søren Espersen Ekstra Bladet forstå. Nu gælder det partiets overlevelse. For det er overlevelsen, der står på spil.

- Mit nøgleord er forsoning. Det skal ske. Får vi ingen forsoning, så smuldrer det.

- Vi skal holde op med at true hinanden. Vi skal finde sammen. Jeg betragter mig selv som biskop Tutu. Hvis de kunne slutte fred i Sydafrika efter mord og henrettelser i årtier, så må vi fanden gale mig også kunne finde ud af at gøre det. Ellers er vi meget umodne og dumme.

En guldbelagt vej
- Hvis ikke der sker en forsoning mellem de to M'er, Martin og Morten, så kan vi fortsætte en ørkenvandring i endnu mange måneder, måske år.

- Jeg synes, det er fint, at mine kolleger i folketingsgruppen markerer, hvem de holder med. Men jeg er gal over, at nogen siger, at hvis en bestemt kandidat vinder, så vil de ikke mere være med. Det kan jeg ikke lide. Det var dumt sagt.

- Går der ikke lidt naiv John Lennon i dig. Peace in our time. Tror du virkelig selv på, at det falder til ro efter på søndag?

- Det lykkedes jo for biskop Tutu.

- Håbet er lysegrønt?

- Det er partiets fremtid, det gælder. Hvis ikke de to finder sammen, så skal vi ud i en ørkenvandring. Men hvis de finder sammen, så vupti, så er ufreden forbi. De to og deres tilhængere. Hvis forsoningen sker, så ligger der foran os en guldbelagt vej frem mod det store lys.

Søren Espersen ønsker ikke at oplyse, hvem han støtter i formandsvalget.