EU-bombe under Tulle: DF lavede falske hotel-kontrakter

DF-chef udgav sig for at være hotel-chef på to kontrakter til 200.000 kroner i skandalesag

Hvor skadelig er EU-bomben for Tulle og co.? Henrik Qvortrup analyserer.

Dansk Folkepartis sag om misbrug af EU-penge involverer nu også DF-formand, Kristian Thulesen Dahls, højre hånd.

Dansk Folkepartis administrationschef, Jeanie Nørhave, udgav sig for at være to forskellige hotelchefer på kontrakter med den skandaleramte partialliance, Meld.

Det viser kontrakter med Hotel Koldingfjord og Color Hotel Skagen underskrevet i henholdsvis 2014 og 2015, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Misbrug af 200.000 kr.
Inderkredsen i Dansk Folkeparti var dermed dybt involveret, da partiet i strid med reglerne brugte 200.000 EU-kroner på to årlige sommergruppemøder, hvor partiets Folketings-politikere og ansatte mødes efter ferien.

Artiklen fortsætter under dokumentationen...

Her ses kontraktens angivelse af 'service provider' som repræsentant for hotellet.
Her ses kontraktens angivelse af 'service provider' som repræsentant for hotellet.
Her ses Jeanie Nørhaves underskrift som chef for hotellet. Ifølge kontrakten har den daværende midlertidige, polske formand afbrudt sin EU-valgkamp blot få dage før valget for at rejse til København.
Her ses Jeanie Nørhaves underskrift som chef for hotellet. Ifølge kontrakten har den daværende midlertidige, polske formand afbrudt sin EU-valgkamp blot få dage før valget for at rejse til København.

61-årige Jeanie Nørhave hører til i Dansk Folkepartis absolutte top, og hun har kontor få meter fra DF-formanden. Samtidig er hun tæt på partistifter Pia Kjærsgaard.

Messerschmidt skrev også under

DF’s personale- og sekretariatschef, Jeanie Nørhave, arbejdede tidligere 20 år hos politiet. Her tog hun revisionskurser og en 'diplomuddannelse i jura'. Foto: Carsten Lundager
DF’s personale- og sekretariatschef, Jeanie Nørhave, arbejdede tidligere 20 år hos politiet. Her tog hun revisionskurser og en 'diplomuddannelse i jura'. Foto: Carsten Lundager

I 2015 underskriver Morten Messerschmidt som formand for Meld ved siden af Jeanie Nørhave.

Året før var Messerschmidt vicepræsident, så det var derfor den daværende midlertidige polske Meld-formand, Jacek Wlosowicz, som skrev under.

Af kontrakten fra 2014 fremgår det, at polakken satte sin underskrift på et møde i København få dage før Europaparlamentsvalget i maj samme år.

Jeanie Nørhave udgiver sig altså på begge dokumenter som repræsentant for de to hoteller, og underskriver sig som ’Chief of Staff and Administration’ hos ’the service provider’ – dvs. hotellerne.

Ikke ansat hos os
Men hun har altså været ansat i DF siden 2006 og er partiets lokalformand i Ringsted.

– Når jeg ser ned over papirerne, så kan jeg godt se, at Jeanie Nørhave har skrevet under. Men hun er jo ikke ansat hos os, og det har hun aldrig været. Men jeg ved godt, hvem hun er. Det var hende, som var tovholder på Dansk Folkepartis sommergruppemøde, siger administrerende direktør, Peder J. Madsen fra Hotel Kolding Fjord.

Han oplyser, at han er blevet afhørt af Bagmandspolitiet om sagen.

Direktøren for Color Hotel Skagen, Rikke Gandrup, oplyser, at hotellet ikke udtaler sig om gæster.

Artiklen fortsætter under dokumentationen...

Her ses kontraktens angivelse af 'service provider' som repræsentant for hotellet i Skagen.
Her ses kontraktens angivelse af 'service provider' som repræsentant for hotellet i Skagen.
To DF'ere skriver under på den samme kontrakt. Her ses Jeanie Nørhaves underskrift for hotellet i Skagen ved siden af Morten Messerschmidts for Meld.
To DF'ere skriver under på den samme kontrakt. Her ses Jeanie Nørhaves underskrift for hotellet i Skagen ved siden af Morten Messerschmidts for Meld.

Tulle: - Jeg er helt tryg

Kristian Thulesen Dahl. Foto: Ernst Van Norde
Kristian Thulesen Dahl. Foto: Ernst Van Norde

– Det har jeg ingen kommentarer til nu, lyder det fra DF-leder Kristian Thulesen Dahl, da Ekstra Bladet lægger de to kontrakter på hans skrivebord.

– Det undrer mig, at jeres sekretariatschef har skrevet under, som om hun arbejder på hotellerne?

– Jeg er helt tryg ved, at det ligger hos myndighederne. De må finde ud af, hvad der er op og ned.

– Hvor længe har du kendt til de her kontrakter?

– Jeg vil slet ikke gå ind i det her. Når det ligger hos myndighederne i både EU og Danmark, må vi formode, at de finder ud af, hvad der er op og ned.

– Men ser det ikke lidt mærkeligt ud, at når Meld indgår kontrakter med to hoteller, så er det en ansat i DF, som skriver under?

– Jeg vil overhovedet ikke gå ind i enkeltdele omkring det. Jeg er helt sikker på, at politiet og Olaf ligger inde med det samme som dig.

– Se, her står Morten Messerschmidts navn. To fra DF skriver under på samme kontrakt?

– Myndighederne må finde ud af hvad der er op og ned. Jeg ønsker bare, at det bliver afsluttet på en rigtig måde hurtigst muligt. Jeg kan ikke gå ind i enkeltdele.

– Du kan da godt forholde dig til, hvad du selv mener om din medarbejders underskrift på de to kontrakter?

– Det vil jeg ikke. Myndighederne må afgøre denne her sag, som har varet i over tre år.

Ekstra Bladet har forelagt kontrakterne for Jeanie Nørhave. Hun vil ikke udtale sig.

Hoteller skulle fotodokumentere

Hotel Koldingfjord, hvor det ene sommergruppemøde blev afholdt. Foto: Lars Laursen
Hotel Koldingfjord, hvor det ene sommergruppemøde blev afholdt. Foto: Lars Laursen

Hvis hotellerne selv havde underskrevet de to kontrakter med Meld, så var der en lang række krav uden for deres normale hotel-arbejde, som de skulle leve op til.

Ifølge kontrakterne skulle Hotel Koldingfjord og Color Hotel Skagen stå for at ’forberede og tilrettelægge’ Europa-konferencerne for Meld.

 

Det indebar at sende invitationer, dagsorden, billeder og en deltagerliste for konferencerne til Meld, står der i kontrakternes afsnit to.

Altså fri fantasi, da der reelt var tale om DF’s sommergruppemøde og ikke en Meld-konference.

De to programmer, som blev resultatet af DF's sommergruppemøde.
De to programmer, som blev resultatet af DF's sommergruppemøde.

Samtidig var alle deltagerne DF-politikere og partiansatte, herunder Jeanie Nørhave.

Billederne fra konferencerne blev taget af DF’s fotograf – og det var partiets sekretariat på Christiansborg, som arrangerede sommergruppemøderne, der altså over for EU-systemet blev camoufleret som Meld-konferencer.

Se også: Skandale-fond betaler for DF-toppens sommerophold

937 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere