EU-chef afviser Danmark i Europol: 'Du kan ikke være halvt gravid'

Hvis det står til EU's vicepræsident, så skal Danmark ikke gøre sig forhåbninger om at få en parallel´aftale, så vi kan forblive medlemmer af Europol

Stemmer man sig ud af Europol, er man ude, lyder den kontante melding fra EU-Kommissionens næstformand.

Danmark skal ikke gøre sig forhåbninger om at kunne forhandle en parallelaftale på plads, så vi kan forblive medlemmer af det europæiske politisamarbejde Europol.

Dét er meldingen fra EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, som tirsdag talte ved DI's topmøde i København.

- Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man gravid, eller også er man ikke. Hvis man stemmer sig ud af Europol, så er man ude. På grundlag af den juridiske situation ser jeg intet alternativ til det, siger Frans Timmermans til TV2.

Ved folkeafstemningen 3. december sidste år stemte et flertal af danskerne nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, og det betyder, at Danmark inden længe ryger ud af Europol.

Siden har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsøgt at forhandle en parallelaftale på plads, som kan sikre, at Danmark fortsat er medlem.

Men ifølge Frans Timmermans ser forhandlingerne ikke ud til at føre nogle vegne, skriver TV2.

- Jeg må sige, at de danske vælgere stemte meget klart. Og konsekvensen af afstemningen er, at Danmark ikke er med i Europol. Jeg ved ikke, hvordan det vil øge danskernes sikkerhed, men sådan er situationen altså, siger Frans Timmermanns.

Opdateres...

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.