EU-Domstolen fælder dom over dansk nej til tyrkisk par

Principiel sag hos EU-Domstolen kan få betydning i sager, hvor Danmark har afvist familiesammenføring.

Landets nye Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), har ikke ønsket at kommentere sagen før afgørelsen onsdag. Ved overdragelsen forærede Tesfaye, lettere spydigt og med slet skjult henvisning til Inger Støjbergs udskældte 'stramme-kage', Venstre-profilen en lagkagekniv. - Den får jeg heller ikke brug for, lød det. Video: Ritzau Scanpix

Var det efter bogen, da et tyrkisk par i 2010 fik afslag på at få familiesammenføring i Danmark?

Det afgør EU-Domstolen onsdag i en sag, som muligvis kan få betydning for andre sager, hvor Danmark har afvist familiesammenføring.

Den konkrete sag handler om et tyrkisk par, som for ni år siden fik nej, da manden søgte om at få sin hustru til Danmark.

Afvisningen skete med henvisning til det daværende tilknytningskrav. Kravet bestemte, at et ægtepar samlet set skulle have større tilknytning til Danmark end andre lande for at kunne blive ført sammen.

Fra dansk side vurderede man, at parret havde størst tilknytning til Tyrkiet, men sagen er siden sendt videre i retssystemet.

Det springende punkt i sagen er, hvorvidt en gammel aftale mellem EU og Tyrkiet spiller ind.

Østre Landsret var i tvivl, og derfor blev spørgsmålet i 2018 sendt videre til EU-Domstolen.

FAKTA: Tyrkisk par blev gift, skilt og gift igen

Danmark har onsdag tabt en sag ved EU-Domstolen.

Danmark har handlet i strid med en gammel EU-aftale med Tyrkiet, når det har nægtet tyrkere familiesammenføring med henvisning til, at de havde større tilknytning til Tyrkiet.

Konkret handler sagen om et tyrkisk par, der i 2010 fik afvist sin ansøgning om familiesammenføring i Danmark.

Afgørelsen vurderes ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet muligvis at kunne føre til, at tidligere sager må genåbnes.

Her er baggrunden for den familie, som fik afslag på familiesammenføring:

* A er født i Tyrkiet og er tyrkisk statsborger. I 1983 giftede hun sig med B, som også er født i Tyrkiet. Parret fik fire børn sammen i Tyrkiet.

* I 1998 blev A og B skilt.

* I januar 1999 blev B gift med en tysk kvinde, som boede i Danmark. I juli 1999 fik B opholdstilladelse i Danmark som ægtefælle. I 2006 fik B permanent opholdstilladelse i Danmark.

* De børn, som A og B har sammen, blev familiesammenført med B i Danmark i årene fra 2002 til 2006.

* B blev skilt fra sin tyske hustru i juni 2009. I august samme år blev A og B gift igen. I september 2009 søgte A om opholdstilladelse som ægtefælle.

* Udlændingestyrelsen afviste ansøgningen med henvisning til, at parret ikke levede op til tilknytningskravet, der handler om, at parret samlet set skal have mere tilknytning til Danmark end andre lande.

* B fik første gang opholdstilladelse som 37-årig. A og B boede sammen 15 år i Tyrkiet, hvor de fik deres fire børn.

Kilder: EU-Domstolen, Udlændinge- og Integrationsministeriet og associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU

EU og Tyrkiet indgik i 1960'erne en aftale, som kan give tyrkiske statsborgere ret til ophold i EU-lande som familiesammenførte med tyrkere, der er økonomisk aktive og har lovligt ophold i et EU-land.

I 1980 blev der tilføjet en klausul, som forhindrer, at der indføres nye begrænsninger for tyrkere i forhold til familiesammenføringer.

Nye regler kan dog være undtaget, hvis de er nødvendige for at indfri et overordnet mål, hvilket i dansk kontekst er vellykket integration.

Og spørgsmålet er, om det danske tilknytningskrav, der er fra 2003, falder herunder.

Forud for dommen kom EU-Domstolens generaladvokat i marts med sin udtalelse om sagen, og hans vurdering er, at det var i strid med reglerne, da Danmark afviste familiesammenføringen af det tyrkiske par.

Dommerne hos EU-Domstolen arbejder uafhængigt af generaladvokaten, men domstolen kommer til samme afgørelse i omkring 70 procent af sagerne.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke ønsket at kommentere sagen før afgørelsen onsdag.

Dog har han tidligere - før han blev minister - udtalt, at han frygter, at dommen i værste fald kan få betydning for tusindvis af sager, hvor der fra dansk side er givet afslag.

I et folketingssvar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i december lød det, at "det ikke var muligt at opgøre, hvor mange afgjorte sager om afslag - om nogen - der eventuelt vil skulle genoptages", hvis EU-Domstolen underkender det danske tilknytningskrav.

160 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere