Eva Kjer Hansen møder på arbejde

Miljø- og fødevareministeren møder på arbejde i dag, oplyser ministeriet 

Hør mere om sagen her.

De konservative raslede med sablen i aftes og udviste mistillid til Venstres miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Men til trods for, at der ikke er 90 mandater bag ministeren, møder hun på arbejde i sit ministerium i dag.

Det oplyser ministeriets pressechef, Mette Thorn, til Ekstra Bladet.

- Har du talt med ministeren?

- Jeg har ikke flere kommentarer, lyder det fra pressechefen.

På vej ind til sit ministerium onsdag morgen siger Eva Kjer Hansen, som det eneste, til TV 2:

- Jeg er på vej på arbejde.

Ingen ord fra Løkke
Det har ellers været uvist om Eva Kjer Hansen havde forladt sin ministertaburet. Hendes øverste chef Lars Løkke Rasmussen har ikke udtalt sig om sagen, siden han kort bekendtgjorde, at han havde indkaldt til møde om sagen klokken 21 i aftes.

Mødeindkaldelsen skete kort efter, at de konservatives formand Søren Pape Poulsen - på et pressemøde - havde fjernet støtte til Venstre-minsiteren.

- Ministeren har ikke givet et retvisende billede af miljø-konsekvenserne af landbrugspakken. Derfor har vi ikke længere tillid til Eva Kjer Hansen. Det har jeg meddelt statsminister Lars Løkke Rasmussen. Vi kan ikke leve med en minister, som ikke giver et retvisende billede af landbrugspakken. Hun har ikke levet op til sit ansvar, sagde partiformand Søren Pape på et pressemøde

Søren Pape Poulsen var klar i mælet under gårsdagens pressemøde. (Foto: Jonas Olufson)
Søren Pape Poulsen var klar i mælet under gårsdagens pressemøde. (Foto: Jonas Olufson)
 

Stadig minister
Der faldt dog ikke nogle endelig afgørelse i aftes på trods af Lars Løkkes hasteindkaldte møde med de andre partier i blå blok. og derfor vågner Eva Kjer Hansen op som minister i dag. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti bakkede op om ministeren, mens de konservative fastholdt deres mistillid.

Det er dog ikke helt entydigt, hvor det konservative bagland står i sagen. Vesthimmerlands konservative borgmester efterlod nemlig ingen tvivl om, at forløbet havde været særdeles uskønt.

- Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget så pinligt, som det jeg har oplevet i aften, sagde Knud Kristensen (K), borgmester i Vesthimmerland Kommune, til Landbrugsavisen.

- Man kan ikke gå ind og ville begge dele: Både støtte en landbrugspakke og ville af med ministeren. Jeg er fuldstændig rystet, sagde han.

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere