Få det store overblik over det danske nej

Danskerne har stemt nej til at afskaffe det danske EU-retsforbehold. Få det fulde overblik over dagens valg her

Se video af Lars Løkkes tale efter valgnederlaget her.

Det blev et klart nej fra de danske vælgere til at afskaffe det danske EU-retsforbehold og i stedet få en tilvalgsordning.

Det er en realitet efter optællingen af stemmerne, hvor 53,1 procent af de gyldige afgivne stemmer var med et kryds ud for nej, mens 46,9 procent var en stemme på ja.

Hele 2.934.121 stemmer blev afgivet, hvilket svarer til 72 procent af de stemmeberettigede danskere.

Det mest overbevisende nej faldt i Frederikshavn, hvor 63,2 procent sagde nej tak til at afskaffe retsforbeholdet. Modsat var det kun i få kredse omkring Aarhus, i hovedstadsområdet, Odense og Vestjylland, at et flertal sagde ja.

Dansk politik Galleri: Sådan er stemningen i de to lejre

Resultatet blev allerede forudsagt ved exit polls offentliggjort af DR og TV2 i forbindelse med, at valgstederne lukkede, og det resultat viste sig at holde hele aftenen.

Samuelsen tog æren
På trods af forsigtighed fra partilederne, var der dog at dømme fra stemningen i de to lejre heller ikke megen tvivl om resultatets udfald som aftenen skred frem, og Liberal Alliances leder Anders Samuelsen var også hurtig til at rose sit eget parti for deres betydning for resultatet.

- Jeg tror godt, jeg kan tillade mig at sige, at hvis ikke Liberal Alliance havde anbefalet et nej, så var det blevet et ja. Derfor er det vigtigt, at Løkke lytter til nej-partierne, lød det fra Anders Samuelsen til Ritzau.

Drypvis erkendte ja-partierne da også vælgernes holdning til spørgsmålet, og på et pressemøde kort før 22.30 erkendte Lars Løkke Rasmussen også, at folket havde talt.

- Valgets tale er klar. Det er et betydeligt nej, lød det fra Lars Løkke Rasmussen på talerstolen.

Partilederne linet op på rad og række til debatrunde på Christiansborg umiddelbart efter, det rungende 'nej' var en realitet. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dansk politik BBC laver 'Breaking News' på dansk folkeafstemning

Han fortsatte dog med at sige, at han er overbevist om, at danskerne ønsker at indtræde i Europol-samarbejdet på trods af valgresultatet, hvilket Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl også gjorde klart, at han og Dansk Folkeparti går ind for.

Skal gå bodsgang i EU
Lars Løkke har nu indbudt alle partiledere til møder på mandag, hvor der skal tages stilling til næste skridt i forhold til at indtræde i Europol. Derefter vil han fredag drage til møde med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og EU's kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

Torsdagen blev sluttet af med en partilederrunde, hvor valgets resultat og næste skridt blev diskuteret af valgets tabere og vindere.

Lars Løkke Rasmussen (V) trækker nu i statsmandshabitterne og skal forsøge at overbevise de 27 andre EU-lande om, at  Danmark skal have en særaftale om vores medlemskab af Europol. (Foto: Anthon Unger) Dansk politik Løkke trækker i statsmandshabitten: Skal på tiggergang i Europa

Her gentog partilederne mange af de pointer, de havde gentaget i løbet af dagen om årsagerne til valgets resultat.

Under mødet havde Lars Løkke Rasmussen en meget alvorlig mine, mens Kristian Thulesen Dahl var et stort smil under hele debatten.

Før partilederrunden var der også plads til lidt løssluppen stemning mellem de to partiledere. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Før partilederrunden var der også plads til lidt løssluppen stemning mellem de to partiledere. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Fakta: Danmarks tredje EU-nej

Med alle stemmer talt op står det torsdag aften klart, at et flertal af de danske vælgere endnu engang har sagt nej til at tage et skridt tættere på det europæiske samarbejde.

Det var ottende gang, vælgerne blev spurgt om EF eller EU ud af danmarkshistoriens i alt 19 folkeafstemninger. Og tredje gang, vælgerne besvarede et europæisk spørgsmål med et nej.

Her er resultaterne fra alle afstemninger med resultaterne angivet i procent af gyldige stemmer:

* 1972: Danmarks EF-medlemskab

Stemmeprocent: 90,1

Resultat: Ja 63,3, nej 36,7

* 1986: EF-Pakken, der etablerede det indre marked

Stemmeprocent: 75,4

Resultat: Ja 56,2, nej 43,8

* 1992: Maastrichttraktaten - fra EF til EU

Stemmeprocent: 83,1

Resultat: Ja 49,3, nej 50,7

* 1993: Maastrichttraktaten inklusiv de fire danske forbehold i Edinburghaftalen

Stemmeprocent: 86,5

Resultat: Ja 56,7, nej 43,3

* 1998: Amsterdamtraktaten, der forberedte EU's udvidelse og gjorde blandt andet Schengensamarbejdet og asyl- og indvandringspolitik overstatsligt

Stemmeprocent: 76,2

Resultat: Ja 55,1, nej 44,9

* 2000: Euroen

Stemmeprocent: 87,6

Resultat: Ja 46,8, nej 53,2

* 2014: Patentdomstolen

Stemmeprocent: 55,9

Resultat: Ja 62,5, nej 37,5

* 2015: Omdannelse af Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning

Resultat: Ja 46,9, nej 53,1

Stemmeprocent: 72

Kilder: DR, TV2, Danmarks Statistik, Indenrigsministeriet og EU-Oplysningen.

/ritzau/

73 kommentarer
Vis kommentarer