Få politikere fra Venstre og LA vil ikke oplyse om bijob

Folketingspolitikere har i fem år været pålagt at oplyse om økonomiske interesser. Ni ud af 179 gør det ikke

Siden nytår er listen over folketingspolitikere, som ikke vil følge et krav om at oplyse om bijob og økonomiske interesser, skrumpet fra over 20 til 9.

Flere folketingsmedlemmer oplyser onsdag til Ritzau, at de er i færd med at indsende oplysninger, så de fjernes fra listen, hvis mål er at udstille folketingspolitikere, der ikke opfylder det obligatoriske krav.

De seneste tilmeldinger til hvervregistret er kommet med offentliggørelsen af en rapport fra Europarådets antikorruptionsorgan (Greco) onsdag.

- Dette tiltag med "naming and shaming" (udpege og udskamme, red.) har tilsyneladende haft betydning, da det er karakteriseret af stor åbenhed, hedder det i rapporten.

Af de 179 medlemmer af Folketinget står blot ni på "udstillingslisten":

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Claus Hjort Frederiksen (V), Eva Kjer Hansen (V), Preben Bang Henriksen (V), Ole Birk Olesen (LA), Lars Løkke Rasmussen (V), Alex Vanopslagh (LA), Karsten Lauritzen (V) og Orla Østerby (K).

Dansk politik - 30. jan. 2020 - kl. 12:23 Konsulent-Lars tavs om løn

Politik - 30. jan. 2020 - kl. 12:02 Q om Løkkes nye job: Lugter af exit

Lars Løkke Rasmussen har været i godt humør under sine foredrag, mens han får et gyldent eftervederlag. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix Politik Løkkes nye liv: Scorer kassen på firma-fidus

Ikke læst e-mail
Orla Østerby og Karsten Lauritzen fortæller, at de vil tilmelde sig registret nu. Gør de det, bliver de fjernet fra listen umiddelbart, hvorpå oplysningerne vurderes.

Karsten Lauritzen (V) er principielt modstander af listen, da han ikke mener, at den opfylder formålet om at sikre imod interessekonflikter.

- Jeg må konstatere, at nogen tager det som udtryk for, at man skjuler noget, og det mærkat vil jeg ikke havde siddende, siger han som forklaring på, at han vil indsende oplysningerne.

Listen skal opdateres, og glemmer man det, kan man, fremfører Lauritzen, "blive hængt ud". Som minister har V-politikeren tidligere været underlagt skrappere krav.

Lars Løkke Rasmussen kan ikke blive kontrolleret for de penge, han putter i sine selskaber, mens han modtager modregningspligtigt eftervederlag. Det er helt op til hans samvittighed. Foto: Philip Davali Dansk politik - 3. jan. 2020 - kl. 06:51 Skatteekspert: Politikere har skabt et tag selv-bord

Dansk politik - 2. jan. 2020 - kl. 20:47 Firma-fest: Politikernes skjulte penge

Orla Østerby (K) fortæller, at han fremover vil stå i hvervregistret, og at han ikke havde "læst den e-mail", hvor han blev bedt om at indsende oplysninger.

- Jeg vil gerne stå i det register. Det har jeg intet problem med, og det kommer jeg også til nu, siger han.

Bliver udstillet
Det har siden 2015 været obligatorisk for folketingsmedlemmer at give oplysninger til registret. Der er dog ingen anden sanktion, end at man bliver udstillet på denne liste, som findes på Folketingets hjemmeside, ft.dk.

Dette påpeges som et problem i rapporten fra Greco, hvor der henvises til, at det bør få følger, hvis man ikke er i hvervregistret.

- Parlamentets præsidium har ikke fundet det hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger til en formel ordning med hensyn til at overholde de etiske principper i brevet fra Folketingets formand, skriver Greco.

Det bekræfter Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, i et skriftligt svar til Ritzau.

- Det er også Folketingets vurdering, at det ville være problematisk i forhold til Grundloven at fastsætte nærmere grænser for, hvordan medlemmerne udøver deres valgte hverv, skriver Henrik Dam Kristensen.

Greco er et mellemstatsligt samarbejde med 49 medlemslande under den internationale organisation Europarådet, som Danmark har været medlem af siden 1949.

65 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere