Får millionstøtte af kommune: Hjalp borgmester til nyt job

Fredericia Kommune har sendt millioner af kroner til byens konkursramte teater, hvor formanden hjalp borgmester Jacob Bjerregaard til drømmejob

Hvis du ved noget om sagen, så kan du skrive fortroligt til Ekstra Bladets journalister på munk@eb.dk.

Vejen til borgmester Jacob Bjerregaards (S) 'drømmejob' begyndte hos en kvinde, som netop har modtaget millionstøtte flere år frem til sit konkursramte flagskib af borgmesterens kommune.

Det oplyser lobby- og pr-firmaet Advice, hvor Jacob Bjerregaard skulle være begyndt som director 1. februar.

Det var nemlig Gitte Lillelund Bech, der er bestyrelsesformand for Fredericia Teater, der indledte dialogen med borgmesteren om et job hos Advice, hvor Gitte Lillelund Bech er partner - det vil sige medejer.

'Gitte og Jacob kender hinanden, og dér startede dialogen. Men hun har ikke været en del af ansættelsesforløbet', skriver Martin Vith Ankerstjerne, director, Public Affairs, hos Advice, som ikke ønsker at stille op til interview.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Tidligere forsvarsminister fra Venstre Gitte Lillelund Bech er både partner i Advice, hvor Fredericias borgmester fik sit 'drømmejob' og formand for det konkursramte Fredericia Teater, som borgmesterens kommune støtte med millioner. Foto: Kenneth Meyer.
Tidligere forsvarsminister fra Venstre Gitte Lillelund Bech er både partner i Advice, hvor Fredericias borgmester fik sit 'drømmejob' og formand for det konkursramte Fredericia Teater, som borgmesterens kommune støtte med millioner. Foto: Kenneth Meyer.

Jacob Bjerregaard har droppet jobbet hos Advice, efter Ekstra Bladets afsløring af borgmesterens køb af en luksusgrund af kommunen foran næsen på lokalt ægtepar og på kant med loven.

Efter afsløring: Dropper 'drømmejob'

Får millioner af kommunen
For nylig har Jacob Bjerregaard og Fredericias byråd søsat en større redningsaktion, der skal puste nyt liv i Gitte Lillelund Bechs grundstødte kulturflagskib, som gik konkurs i begyndelsen af 2020.

Kommunen, hvor socialdemokraterne har absolut flertal, har besluttet at støtte teatret med 11 millioner kroner årligt frem til 2024.

Og Bjerregaard skrev i efteråret et brev til partifællen, kulturminister Joy Mogensen, hvor han bad om yderligere 8,6 millioner kroner årligt fra staten til fortsat drift af et genskabt Fredericia Teater.

Helt frem til teatrets konkurs i marts 2020 var byrådet klar til at yde et lån på 25 millioner kroner til det nødlidende teater, som havde til huse i en kommunalt ejet teaterbygning.

Efter konkursen besluttede byrådet at købe alle aktiver ud af konkursboet for 4,5 millioner kroner. Det drejer sig primært om tekniske anlæg, kostumer, kulisser og møblement, som altså i dag er ’bogført’ som kommunalt indbo.

Borgmester trak sig i går: 'Fejl' i kommunen skaffede ham luksusgrund

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Efter afsløring: Dropper 'drømmejob'
Fredericia Kommunes borgmester - Jacob Bjerregaard (S) - skal dog alligevel ikke begynde på sit 'drømmejob' hos lobby- og pr-firmaet Advice 1. februar.

Det er derfor uvist, hvad den afgående borgmester skal lave i det nye år. Det oplyser Jacob Bjerregaard efter Ekstra Bladets afsløring af borgmesterens køb af en luksusgrund af kommunen foran næsen på lokalt ægtepar og på kant med loven.

'Al den virak, der har været efter min udmelding, har intet med min kommende arbejdsgiver at gøre, og det skal ikke ligge dem til last,' skriver Jacob Bjerregaard.

'Jeg har derfor bedt Advice om at få ophævet vores kontrakt, og vi er enige om, at vi genoptager dialogen på et senere tidspunkt,' lyder det fra den afgående borgmester.

Zig-zag-borgmester smutter i utide

Advice bekræfter
Det var Jacob Bjerregaard, som ønskede at annullere kontrakten, oplyser Martin Vith Ankerstjerne,director, Public Affairs, hos Advice.

'Da vi intet har med denne sag at gøre, anerkender vi, at Jacob Bjerregaard har valgt at ophæve sin ansættelseskontrakt indtil videre,' skriver Martin Vith Ankerstjerne, som ikke ønsker at stille op til interview.

'Det har i øvrigt været et helt regulært og normalt ansættelsesforløb over de seneste par uger, som jeg har haft ansvaret for,' skriver han.

Det har derfor ikke været muligt at få svar på, hvem der først skabte kontakten mellem borgmesteren og Advice, og hvornår den første kontakt var.

Bjerregaard oplyser til Ekstra Bladet, at aftalen faldt endeligt på plads i mandags.

Advice har ikke svaret på, om borgmesteren var tiltænkt løn det første halve år.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med Gitte Lillelund Bech for at høre, om der er en sammenhæng mellem millionstøtten og borgmesterens 'drømmejob'.

Borgmester om mystisk bud: Rent held

Solgte luksusgrund til borgmester: Kommune skifter forklaring

Hvis du ved noget om sagen, så kan du skrive fortroligt til Ekstra Bladets journalister på munk@eb.dk.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter