Får nye poster: - Ikke de tungeste områder

Kristian Jensen indrømmer mangel på væsentlighed i nye ordførerskaber, som ikke desto mindre glæder den tidligere gruppeformand

Kristian Jensen har udover sine ordførerskaber også medlemskab i af blandt andet udenrigs- og børne- og undervisningsudvalget. Foto: Claus Bonnerup
Kristian Jensen har udover sine ordførerskaber også medlemskab i af blandt andet udenrigs- og børne- og undervisningsudvalget. Foto: Claus Bonnerup

Der er optimisme at spore i Kristian Jensens stemme.

I Venstres omfattende ordførerrokade blev partiets persona non grata i går atter en del af det gode selskab.

Den 49-årige jyde blev tildelt ordførerskaberne på fri- og efterskoleområdet samt ordførerskaberne bæredygtighed og verdensmål.

- Jeg skal være ærlig at sige, at det ikke er de tungeste områder at arbejde med, men det er rart at have to områder, som er holdningsmæssige og ideologiske, siger Kristian Jensen.

- Hvad mener du med, at det ikke er de tungeste områder?

- Nej, men altså, det er bare for at være ærlig … Det er nogle gode og holdningsmæssige opgaver, og det passer mig fint at arbejde med noget ideologisk - især over for den undervisningsminister, vi har, siger han.

Trods manglende tyngde er ordførerskaberne stadig kærkomne.

Tilbage i januar strippede Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, Kristian Jensen for hans officielle pligter i partiet, efter Kristian Jensen i et interview med Jyllands-Posten foreslog en økonomisk reform.

Selvom reformen lå flere Venstre-folk på sinde, fik Kristian Jensen alligevel uddelt en sviende begmand, fordi han ikke havde klappet forslaget af med ledelsen.

Jakob Ellemann-Jensen nægtede at udtale sig om degraderingen af Kristian Jensen, da han tilbage i januar strippede Jensen for ordførerskaber. Foto: Aleksander Klug
Jakob Ellemann-Jensen nægtede at udtale sig om degraderingen af Kristian Jensen, da han tilbage i januar strippede Jensen for ordførerskaber. Foto: Aleksander Klug

- Er du kommet tilbage i varmen?

- Med de temperaturer, vi har i dag, er alle kommet tilbage i varmen.

- Jeg er sådan set kommet videre end det. Jeg snakker fint med alle i Venstres folketingsgruppe - også med Jakob, siger han.

- Jeg har ikke den der opmærksomhed på, at der blev frataget ordførerskaber i januar.

- Jeg kigger på, hvad jeg kan bidrage med, og jeg har sagt for lang tid siden til Jakob Ellemann-Jensen, at det her mente jeg, at jeg kunne hjælpe partiet med - den opgave skulle jeg nok løse.

- Og nu har han ment, at jeg skal hjælpe med at løse opgaven med friskoler og efterskoler.

- Var det så kun en sag, der fyldte i avisspalterne?

- Selvfølgelig lagde jeg mærke til det, men det var i januar. Nu er vi i juni, og jeg er kommet videre for længst.

- Det er noget, som pressen hænger mere fast i end Jakob og jeg.

Ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup, har en presset Jakob Ellemann-Jensen givet Kristian Jensen ordførerskaber igen, fordi han ikke råd til at undvære ham. Foto: Claus Bonnerup
Ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup, har en presset Jakob Ellemann-Jensen givet Kristian Jensen ordførerskaber igen, fordi han ikke råd til at undvære ham. Foto: Claus Bonnerup

- Hvad er der sket siden januar, taget i betragtning at du nu har fået ordførerskaber tilbage?

- Det er nærmest Jakob, der skal svare på det.

- Jeg var også klar til at løse opgaver i januar, men nu har jeg fået nye opgaver, og det med at hænge fast i fortiden, kommer man aldrig fremad af.

- Det gør jeg ikke, siger Kristian Jensen.

Kristian Jensen: Det skal der ske

Kristian Jensen har en baggrund forankret i friskolen, hvor begge hans forældre har lagt størstedelen af deres arbejdsliv.

Friskolerne har traditionelt ligget højt på Venstres politiske dagsorden, og ifølge ordføreren skal politikken på området ikke revolutioneres.

- Det er selvfølgelig, at vi på den ene side fortsat sørger for, at der er fri og gode rammer til fri- og efterskoler.

- Men også at de friskoler, der ikke lever op til lovens krav om at uddanne til demokrati og folkestyre, at dem får vi slået ned på.

Opgør med minister
Han forudser opgør med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der har kørt kanonerne i stilling til et opgør særligt med de muslimske friskoler.

- Jeg ved godt, at undervisningsministeren er ret skeptisk over friskoler, så det bliver en slagplads.

- De gik til valg på at skære ned på støtten til friskoler, de har sagt at de vil stramme regler for skoler med mange inter elever, selvom de ingen problemer har.

- Det bliver et ideologisk slagsmål, siger Kristian Jensen.

119 kommentarer
Vis kommentarer