Annonce:
Annonce:

Færge-panik: - Nu hader vi dem

Frustrationerne fik frit løb, da Ekstra Bladet mødte julerejsende på kajen i Køge. Men til sidste indfandt julestemningen sig alligevel

Annonce:
Følg Politik

Udadtil åndede alt julefred og ingen fare på havnen i Køge tirsdag eftermiddag. Julepakker i poser og kufferter på hjul.

Men under overfladen boblede vreden. Svensken stod for skud.

I aftes lukkede vores naboer med få timers varsel grænsen, og derfor var tusindvis af danskere pludselig afskåret fra at holde den planlagte jul.

For på begge sider af Østersøen - på Bornholm og i resten af Danmark - sidder nu mennesker, som havde planlagt en rejse den ene eller anden vej. Men lukningen af trafikkorridoren over Ystad betyder, at mange formentlig må blive, hvor de er.

Derfor er billetter til ekstrafærgerne fra Køge til Rønne udsolgt på rekordtid.

Bizart
Ekstra Bladet tog tirsdag eftermiddag en tur på kajen for at tale med dem, som midt i kaos havde fået gevinst i form af billet til den gode gamle færge Povl Anker søsat i det Herrens år 1978.

Annonce:

- Jeg sad og opdaterede i aftes igen og igen indtil jeg pludselig fik plads, fortæller Daniella Christensen.

Daniella Christensen lærte F5-tasten godt at kende mandag aften. I flere timer trykkede hun opdatér, indtil ekstrafærgen dukkede op. Foto: Per Rasmussen

Om svenskernes pludselige beslutning, sagde hun:

- Jeg forstår godt, de gerne vil lukke ned, fordi de er bange for, at der er en masse danskere, der kommer til Sverige for at handle. Men så skulle de måske også lukke deres egne butikker ned. De panikker vist nu. Det er bizart, at de også flyver fortsat, siger hun.

Tine Sørensen var endnu mere ligefrem.

- Vi plejer jo at elske vores naboer, men lige nu hader vi dem, konstaterer hun bag mundbindet.

Hun ankom med færgen til Køge fra Rønne og kunne berette om en stemning af 'total panik' på klippeøen, hvor mange beboere gerne vil til et sted hen i det øvrige Danmark og fejre højtiden. Tine Sørensen havde ikke lyst til at blive fotograferet efter den lange rejse.

Annonce:

Tom Jartoft oplevede også presset hjemme foran computeren. Ingen Bornholm. Ingen jul.

- Nu er julen reddet, erklærede han.

Selve julen stod på spil for Tom Jartoft. Foto: Per Rasmussen

Ditte Wøjdemann udtrykte en smule større forståelse for svenskernes beslutning, som de begrunder med frygt for den muterede udgave af coronavirus, som har sit udspring i England.

- Jeg er faktisk mest træt af alle dem, som er taget på juleshopping i Malmø. Jeg håber godt nok, de har sparet mange penge på julegaver, siger hun.

Hun fortæller også om en panisk aften foran computeren, mens hendes mor ventede spændt på Bornholm.

- Jeg har da lidt dårlig samvittighed over for dem, som måske ikke kommer med. Men ellers skulle jeg have siddet derhjemme alene juleaften, fortæller Ditte Wøjdemann, som håber at komme hjem igen til sin afsluttende eksamen i januar.

 

Ditte Wøjdemann har ikke store tanker til overs for danskernes juleshopping i Malmø. Foto: Per Rasmussen

Annonce:

 

Ombordstigningen skete ad bilrampen. Både for gående og biler. Foto: Per Rasmussen

 

Alle vogndæk kommer i brug. Foto: Per Rasmussen

Hjem til jeres kære
Men stemningen var heldigvis ikke lutter frustration. Faktisk stak julestemningen sit lumske ansigt frem et kort øjeblik for Ekstra Bladets udsendte.

Som en af de allersidste biler trillede en stationcar proppet med gaver og julepassagerer ombord. Inde bag de duggede ruder blev der jublet med armene over hovedet og hoppet i sæderne af. Yes, vi kommer med!

Samtlige passagerer på kajen kom nemlig med på den fem en halv time lange sejlads. Godt gået, færgefolk. Kapaciteten på 980 passagerer blev udnyttet til fulde. We leave no one behind.

Kaptajnen kvitterede på charmerende bornholmsk over Povl Ankers knitrende højtaleranlæg, så det kunne høres inde på land.

Annonce:

- Pas nu godt på hinanden, så vi få jer hjem til jeres kære.

- Og de levede lykkeligt til deres dages ende, lød det lakonisk fra bladets fotograf.

Sådan kan man komme ned på jorden igen.

I timerne omkring midnat afgår yderligere tre fyldte færger fra Køge med kurs mod Bornholm.

Povl Anker sejlede i sine første mange år fra Københavns inderhavn ved Kvæsthusbroen. Tirsdag lagde hun fuldt lastet fra land i Køge.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: