Fagboss om dagpenge: Lav lortet hurtigt - ellers er I nogle skarn

De såkaldte karensdage ser ud til at blive kernen i forhandlinger for at forbedre det 'lort', politikerne lavede med dagpengereformen i 2010 ifølge fagbossen Harald Børsting

Følg Politik

Dagpengesystemet i dag er noget værre 'lort', som skal rettes op i en 'fandens fart'. Ellers er politikerne nogle 'skarn'.

Sådan lyder den kraftfulde udmelding fra LO's fagboss Harald Børsting, før politikerne skal til forhandlingsbordet om en løsning på dagpenge-problemet, hvor tusindvis er faldet ud af systemet siden reformen.

Måske skyldes det svulstige sprog, at Harald Børsting i weekenden takker af som formand for LO efter otte år. Men fagbossen er også oprigtigt oprørt over, at det ikke kun kan være folk på dagpenge, som selv må punge ud for at lappe på dagpengereformen fra 2010.

Kommission i kæmpe-ups: Else Marie kan alligevel få dagpenge

- Kan det virkelig passe, at lønmodtagerne, de forsikrede ledige og dimittenderne skal være alene om at genoprette det lort, de (den daværende VK-regering samt Dansk Folkeparti og De Radikale, red.) lavede i 2010? sagde Harald Børsting under præsentationen.

Overfor Ekstra Bladet gentager fagbossen gerne udtrykkene, da det bunder i engagement.

- Jeg har før været bramfri i mit sprog, så jeg har ikke gået og brygget på noget, men det er fordi, at jeg er dybt engageret indtil sidste minut, og så kan der måske ryge nogle sprogblomster, som ikke er så kønne på tryk, siger Harald Børsting.

Tjep tjep
Nu er det op til politikerne at finde den endelige løsning, og det kan kun gå for langsomt.

- Der grund til at sige, at vi fra lønmodtager-siden har trukket den berømte streg i sandet med det, som vi har medvirket til. Så politikerne må ud og finde nogle flere penge og forhandle færdigt i en fart, siger Harald Børsting.

Dagpengekommissionen kom i går med en række anbefalinger til, at færre skal falde ud af systemet. Samtidig skulle de finde pengene til forbedringerne og to hænger på regningen. De nyuddannede og folk uden småjobs, som kan holde de såkaldte karensdage for døren.

Giv dem et skub

Karensdage
Fagbevægelsen vil gå med til at indføre en såkaldt karensdag hver fjerde måned, hvor folk på dagpenge ingen penge får, hvis de ikke har taget småjobs.

Resten af Dagpengekommissionen vil indføre to karensdage hver tredje måned, og det er nu op til politikerne at blive enige. Forskellen er omkring 600 millioner kroner, som skal findes et andet sted, hvis det ender med fagbevægelsens forslag.

- Gruppen af ledige falder hurtigt, så der er ganske få, der risikerer at få henholdsvis tre eller otte karensdage. Der er et fald i ledigheden de første tre-fire måneder, så mange når aldrig mere end en enkelt karensdag, siger Harald Børsting.

- Hvorfor filan gik  I med til det?

- Vi synes ikke, det er sjovt at tage fra folk, som i forvejen ikke har for meget, men hvis vi skulle tages alvorligt, så er vi nødt til at anvise nogle af pengene, forklarer fagbossen.

Både Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, var ude og sige, at otte karensdage lyder som for meget. Samme melding kom fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som selv peger på, at politikerne skal finde omkring 600 millioner til en ny løsning.

Nyuddannet i dagpengemøllen: Giv mig en chance

Kovending
Venstre har indtil i går afvist at kaste penge efter en dagpengeløsning, men beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen lavede en mindre kovending over for Berlingske.

- Du afviser ikke, at forhandlingerne kan ende med at koste ekstra?

- Nej. Jeg lægger vægt på to parametre: Et bredt politisk forlig, der også værner om den strukturelle beskæftigelse. Hvad slutresultatet bliver i kroner og ører, det må vi se på, når vi er færdige med forhandlingerne, sagde Jørn Neergaard Larsen til Berlingske.

Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, vurderer, at parter på tværs af Folketinget nok skal finde en løsning inden jul.

Kommission om karensdage: Folk skal have små skub

Karensdag under Schlüter
Karensdage stammer fra Poul Schlüters regeringstid, hvor de var en fraværsdag for folk på dagpenge. Karensdagen blev ophævet i 1986 efter heftige protester. I dag er der ingen karensdage, men Harald Børsting er alligevel bekymret for det arbejdsmarked, som han overdrager til kommende generationer.

- Jeg har været i bevægelsen hele mit voksenliv, og jeg har været tillidsmand i 41 år, og arbejdsmarkedet i dag helt anderledes end det, som jeg trådte ind på, siger Harald Børsting.

- Arbejdsmarkedet er godt, men jeg har en række bekymringer. Der er præstationskrav, effektivitetskrav og hele det med altid at være på, som er langt mere belastende for folk, og vi bliver nødt til at spørge os selv om, hvor langt vi kan gå, før omkostningerne bliver for høje, fortæller fagbossen.

Engell om dagpenge: Det skal trio lægge arm om

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+