Fagbosser skjuler kompromiserne

Arbejdsmarkedsforsker: – Ved at gøre det uklart, kan begge parter sige, at de har fået noget, og så er man fri for en diskussion

Lærerformand Anders Bondo Christensen fik ikke en arbejdstidsaftale for lærerne, selvom han ved præsentationen af overenskomstaftalen på det kommunale område sagde, at der var kommet 'en løsning' på lærernes arbejdstid. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lærerformand Anders Bondo Christensen fik ikke en arbejdstidsaftale for lærerne, selvom han ved præsentationen af overenskomstaftalen på det kommunale område sagde, at der var kommet 'en løsning' på lærernes arbejdstid. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Nok blev der skålet i champagne og skrålet mod skyen, da arbejdsmarkedets parter i weekenden kunne lukke overenskomster for stat, regioner og kommunerne.

Men virkeligheden er, at bag skåltalerne gemmer sig også kompromiser på to ud af de tre centrale områder, hvor lønmodtagerne ville have indrømmelser fra de offentlige arbejdsgivere.

Det slår flere eksperter fast over for Ekstra Bladet.

Alt inklusive
For nok har de ansatte fået en lønstigning på 8,1 procent, men inkluderet i det gemmer sig en pulje på to procent, der skal dække spisepause, ligeløn, kompetenceprojekter osv.

Se også: Så kom alle overenskomster endelig i hus - få det samlede overblik

Så den reelle lønstigning bliver ikke 8,1 pct over de næste tre år, siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet, til Ekstra Bladet:

– Ja, reelt er lønnen mindre end de 8,1 pct. Den er snarere 6,1 pct, fordi der ligger en pulje på to pct, som skal bruges til spisepauser, til lokalløn og til kompetenceprojekter m.m. Det er kun 6,1 pct., som alle er sikret i kommuner, regioner og stat.

– Det er reelt 0,5 pct under det, som det private ventes at stige, siger Henning Jørgensen.

– Så hvis man ikke får del i de øvrige puljer er man altså i det offentlige faktisk kun sikret en løn, der er udhulet i forhold til det private?

– Ja, det er reelt sådan, det er. Man skal have fat i noget af de her øvrige to procent for ikke at få sin løn udhulet, siger Henning Jørgensen, som dog bemærker, at den fremtidige inflation ikke kendes.

Prisen er ukendt
På det statslige område vil forhandlerne ikke ud med, hvad spisepausen har kostet. I stedet er der i overenskomsten skrevet en passus ind om, at 0,53 procent af lønsummen skal anvendes til en række formål herunder spisepausen. Ifølge Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker, RUC, er der dog formentlig tale om 0,35 procent til spisepausen, ligesom på de andre områder:

– Ved at gøre det uklart, kan begge parter sige, at de har fået noget, og så er man fri for en diskussion om, hvad det har kostet. Men man kan nok antage, at det har kostet omkring 0,35 procent, ligesom det gjorde på det regionale område, siger han og fortsætter:

– Det har været markant fra akademikerne, at de ikke ville betale noget for at få frokostpausen skrevet ind, så de har ønsket det, som jeg kalder frugtbart uklart, fordi de så kan sige, at de ikke har betalt noget.

Kompromis om arbejdstid

Også på lærernes arbejdstid er det endt med et kompromis, som medlemmerne nu skal sluge. Men de kommer alligevel til at stemme aftalen hjem, vurderer Bent Greve:

– Det er klart, at der har lærerne ikke fået ret meget. Der er ikke sket nogen ændringer.

– Men jeg tror ikke, at risikoen er særlig stor for, at de stemmer det ned, fordi de har fået noget på lønnen. Og man skal ikke glemme, at i 72 kommuner har de en aftale, og langt de fleste steder fungerer det faktisk. Og så er der nogle steder, hvor det ikke fungerer, og hvor der skal findes en løsning.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen