Falsk underskrift: Tulle skjulte skandalen

Kristian Thuelsen Dahl var aktivt med til at skjule sandheden om falske hoteldirektør-underskrifter i Meld og Feld-skandalen

Video/foto/redigering: Signe Skov/Michael Drost-Hansen, Mads Nissen, Ernst van Norde, Jens Dresling, Per Rasmussen/Marie Glerup, Kristian Hansen

Kristian Thuelsen Dahl (DF) har været langt mere personligt involveret i at dække over belastende detaljer i Meld og Feld-skandalen, end hvad hidtil har været fremme i offentligheden.

Bogen, 'Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet', der udkommer på mandag, beskriver i detaljer, hvordan Kristian Thuelsen Dahl formåede at dække over sagen med falske underskrifter på to kontrakter mellem Dansk Folkeparti og hoteller i henholdsvis Kolding og Skagen.

En sag, som bagmandspolitiet fortsat er i gang med at efterforske.

De to kontrakter er, som Ekstra Bladet tidligere har afsløret, underskrevet af Dansk Folkepartis administrations- og personalechef, Jeanie Nørhave, der i strid med realiteterne har sat sin autograf som hotelchef i 2014 og 2015.

Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt, der som formand og vicepræsident var dybt involveret i den konkursramte europæiske partialliance, Meld. Foto: Peter Hove Olesen Dansk politik EU-bombe under Tulle: DF lavede falske hotel-kontrakter

Da det kommer frem internt i Dansk Folkeparti i forbindelse med MEP Anders Vistisens gennemgang af Meld og Feld-bilagene i 2016, ringer Kristian Thuelsen Dahl til sin personalechef for at få en forklaring.

Jeanie Nørhave, personalechef i DF og falsk hotelchef. PR Foto
Jeanie Nørhave, personalechef i DF og falsk hotelchef. PR Foto
 

Messerschmidts assistent
Jeanie Nørhave fortæller ifølge bogen, at det var Morten Messerschmidts assistent, som kom til hende på Christiansborg og sagde, at han ikke kunne nå at køre helt til hotellet for at få den virkelige hotelchefs underskrift.

Derfor spurgte han ifølge Nørhave, om ikke bare hun kunne skrive under hurtigt. Det betyder ikke noget i EU, lyder forklaringen fra assistenten.

Det var bl.a. denne underskrift, som Jeanie Nørhave satte som 'hotelchef'.
Det var bl.a. denne underskrift, som Jeanie Nørhave satte som 'hotelchef'.
 

Derefter underskriver DF’s personalechef kontrakten for den Meld-konference, som bliver holdt på DF-sommergruppet i Kolding i 2014. Året efter gør hun det samme - denne gang som chef for Color Hotel Skagen.

Skriftlig advarsel
Ifølge bogen ender Kristian Thulesen Dahl med at give sin personalechef en skriftlig advarsel uden at tage sagen videre. Den skal holdes helt hemmelig.

Hvis hotellerne selv havde underskrevet de to kontrakter med Meld, så var der ifølge 'Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet' en lang række krav uden for deres normale hotel-arbejde, som de skulle leve op til.

Der er krig på kniven mellem Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jens Dresling Plus Læs det hele: Pia og Tulle i krig

Nervøsitet i DF
Bogen er skrevet af journalisterne Kristian Brårud Larsen fra Ekstra Bladet og Kaare Hanghøj Johansen fra Vejle Amts Folkeblad. Den bygger på båndede samtaler med flere end 100 centralt placerede personer.

Internt i partiet og hos Kristian Thulesen Dahl har der før udgivelsen været stor nervøsitet om indholdet.

Ekstra Bladet er i denne uge blandt andet kommet i besiddelse af en mail udsendt af partitoppen til alle lokalformænd samt byråds- og regionsrådsmedlemmer, hvor partiet håber på total tavshed i baglandet.

Mailen er udsendt fra organisationskonsulent Steen Thomsen i partiets hovedkvarter på Christiansborg, blot få dage før bogen rammer boghandler landet over.

Tulle: Vi er ærgerlige

I en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet forholder Kristian Thulesen Dahl sig ikke til de nye oplysninger om Meld/Feld-skandalen, som kommer frem i bogen.

Han skriver i stedet:

'Vi er så ærgerlige over, at den her Meld-Feld-historie har kørt i årevis. For nylig var der debat om, hvorfor sagen dog bliver ved med at trække ud. Det viser mig, at det her er ved at udvikle sig til en retspolitisk skandale. Vi længes efter at SØIK får sagen afsluttet, og med respekt for udfaldet, så tager vi bestik af, hvordan vi så kommer videre.'

 

En ny bog afslører, at Morten Messerschmidt har kup-planerne mod Kristian Thulesen Dahl klar. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix Dansk politik Tulle-bog: Her er Messerschmidts kup-planer

På en rejse til Taiwan har Pia Kjærsgaard taget bladet fra bunden. Hun er slet ikke tilfreds med sin afløser som DF-formand, Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jens Dresling Dansk politik Ny bog: Pia K. dolker Tulle

DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Foto: Ernst van Norde Dansk politik Panik-mail fra DF-top: Hold kæft om ny bog

213 kommentarer
Vis kommentarer