Fantastisk balancegang: Derfor går Venstre i seng med de røde

FARVEL TIL PASSET: En umage alliance mellem Venstre og SF/Enhedslisten tvinger regeringen til at indføre udløbsdato i kampen mod hellige krigere

Venstres integrationsordfører vil både 'blæse og have mel i munden' og 'have tungen lige i munden' (Foto: Polfoto)
Venstres integrationsordfører vil både 'blæse og have mel i munden' og 'have tungen lige i munden' (Foto: Polfoto)

Venstre er gået sammen med SF og Enhedslisten om at få indført en tidsbegrænsning på loven, der giver politiet mulighed for at tage passet fra potentielle hellige krigere.

Det står klart, efter et ændringsforslag til loven blev vedtaget tirsdag eftermiddag og dermed ganske usædvanligt bragte regeringen i mindretal på et hjørne af sin egen lovgivning.

Se også: Regeringen stemt ned af sjældent flertal

Martin Geertsen, integrationsordfører for Venstre, forklarer her, hvorfor hans parti gik sammen med de røde partier.

- Vi balancerer her mellem radikalisering, som vi effektivt skal sætte ind over for, og hensynet til retsstaten som man ikke skal glemme, selv om bølgerne går højt i øjeblikke. Derfor siger vi, at politikerne efter fem år positivt tage stilling til den her lovgivning, fordi den er ret indgribende i forhold til det vi hylder i et hvert demokrati, nemlig borgerne fri bevægelighed.

- Så I tror ikke rigtig på den lov, som I vil stemme for?

- Jo, vi tror på loven, men den er ret indgribende i forhold til folks frie bevægelighed. Derfor mener jeg, man skal have den i folketingssalen igen efter fem år.

- Hvis I tror på lovforslaget, hvorfor skal der så være den her bagudgang?

- Jeg er generelt meget positiv over for solnedgangsklausuler (når lovgivninger har en udløbsdato, red.) fordi det gør, at lovgivningen ikke bare løber og løber, uden man politisk får taget stilling til, om det er en god idé. Især når det handler om lovgivning, der er så indgribende.

- Hvis I er så forbeholdne, hvorfor stemmer I så ikke imod lovforslaget?

- Det er, fordi der er en fantastisk balancegang, vi bliver nødt til at holde i lige præcis den her situation, vi er i nu. På den ene side skal vi fange potentielle terrorister, men uden det går ud over, at mennesker kan bevæge sig frit.

- Jeg synes, man bliver nødt til at holde tungen lige i munden, når man taler om at indskrænke folks bevægelsesfrihed.

- Du siger 'holde tungen lige i munden'. Er det ikke nærmere 'at blæse og have mel i munden'.

- Det er to alen af samme stykke.

- Det virker bare som om, I gerne vil være 'tough on terror', men ikke tør gå hele vejen?

- Jamen, vi kan være så tough, at vi stiller ikke bare én men to politibetjente på hvert gadehjørne. Og så har man virkelig vist handlekraft. Til gengæld er man gået på akkord med noget andet, nemlig et liberalt demokrati, hvor man kan færdes på vores gader, uden der står politi på hvert gadehjørne.

- Så jeg synes, du bliver nødt til 'at blæse og have mel i munden' eller du kan kalde det 'at have tunge lige i munden' i sådanne nogle situationer her, hvor det handler om at indskrænke vores egen frihed.

- Du taler om to politibetjente på hvert gadehjørne. Det handler om potentielle terrorister, der vil i hellig krig. Kan man sammenligne de to ting?

- Hvis vi skal gå ind i substansen af det, regeringen foreslår, så er det ikke bare at fratage folk passet, der vil rejse til Syrien og Irak. Det handler om generelt at fratage folk passet og lave udrejseforbud. Det synes jeg, er så indskrænkende, at det bliver vi nødt til at tage stilling til om fem år.

- Jeg synes, vores forslag om et indrejseforbud til Syrien og Tyrkiet er langt mere gennemtænkt.

- Men I stemmer for loven til 3. behandlingen?

- Det har vi klart tilkendegivet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere