Fars fede skiferie: Droppede kamp mod terror

Radikalt pjæk: Morten Helveg Petersen var på skiferie, mens alle andre danske EU-politikere stemte om antiterror-lovgivning

Morten Helveg Petersen kunne sende feriepostkort fra Italien, mens alle andre danske EU-politikere stemte om antiterror-lovgivning. (Foto: Polfoto/Colourbox)
Morten Helveg Petersen kunne sende feriepostkort fra Italien, mens alle andre danske EU-politikere stemte om antiterror-lovgivning. (Foto: Polfoto/Colourbox)

Det er federe at holde skiferie end at passe sit job.

Den påstand kan de fleste skrive under på, men kun de færreste har mulighed for rent faktisk at sætte handling bag ordene.

Men det var netop, hvad det radikale medlem af Europa-Parlamentet Morten Helveg Petersen gjorde, da han som eneste danske parlamentariker blev væk fra en højt profileret afstemning om EU’s fælles kamp mod terrorisme.

Derfor er Morten Helveg Petersens danske kolleger langt fra enige i hans radikale prioritering af ferie frem for EU-knokleri.

– Vi har forskellige måder at prioritere på. Men jeg prioriterer at være med ved afstemningerne i Strasbourg. Dette er jo der vi sætter kronen på værket med vores politiske arbejde, siger Christel Schaldemose (S).

LÆS MORTEN HELVEGS FORSVAR NEDERST

Mærkesag
DF’eren Anders Primdahl Vistisen henviser til, at Morten Helveg Petersen har gjort sig til talsmand for netop vigtigheden af europæisk samarbejde omkring terror, hvilket gør hans fravær ekstra bemærkelsesværdigt.

– Det er lidt vanskeligt at have meget stærke meninger om et område, når man ikke har været til afstemningen, påpeger han.

Under skiferien i Italien var den Radikale supereuropæer da også yderst aktiv på de sociale medier, hvor han bl.a. langede ud efter DF’s Morten Messerschmidt for at mangle ’fornemmelse for ansvar og sagens alvor.’

– Kampen mod terrorisme er en fælles europæisk kamp, sagde Helveg endvidere fra feriedomicilet til Politiken.

Skæbnens triste ironi ville i øvrigt, at København samme uge blev ramt af det tragiske terrorangreb mod Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

Afgørende i antiterror-kampen
Resolutionen, som blev vedtaget mens Morten Helveg Petersen var på ferie, giver bl.a. myndighederne bedre adgang til flyselskabernes passagerlister. Og det er et væsentlig skridt i kampen mod terror, er de danske parlamentarikere enige om – inklusive Morten Helveg Petersen.

– Jeg er rigtig glad for, vi fik stemt denne her resolution igennem. Hidtil har parlamentet været modstander af de her passagerlister, forklarer Christel Schaldemose.

– Det var en ret afgørende afstemning. Kernen var PNR (passagerregistrering, red.). Indtil nu har parlamentet blokeret mod lovgivning på det her område, supplerer Anders Primdahl Vistisen.

Kun Folkebevægelsen mod EU og SF stemte imod antiterror-tiltaget.

1 af 3 Morten Helveg Petersen forklarer,a t han ikke ville hive sine børn ud af skolen. (Foto: Polfoto)
2 af 3 Af votewatch.eu fremgår det, at Morten Helveg var alene om at blive væk blandt de danske MEP'ere til afstemnignen (Foto: EB)
3 af 3 Morten Helveg Petersen kunne sende feriepostkort fra Italien, mens alle andre danske EU-politikere stemte om antiterror-lovgivning. (Foto: Polfoto/Colourbox)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere